Sådan lød det, da socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, for tre måneder siden nedskød SF's forslag om stop for den stigende pensionsalder.
Siden har Rabjerg Madsen forgæves og forudsigeligt forsøgt at hævde forskellen på SF’s forslag, der ville stoppe pensionsalderen ved 68 og så det, Mette Frederiksen lancerede tirsdag aften.
Men i stedet for at lade hovmodet råde, som visse SF’ere gør på sociale medier, så burde folkesocialisterne hellere ihukomme Lukas-evangeliets ord om at glæde sig mere over én enkelt omvendt synder end tusind frelste.
For i SF bør glæden være jordens gæst i dag og herfra til valgnatten.
Ved at gøre op med SVM-regeringens eksistensberettigelse, der handler om at øge arbejdsudbuddet, har Mette Frederiksen i praksis opgivet enhver illusion om at midterregeringen kan overleve næste valg.
I stedet satser hun på den klassiske model, hvor blokkene går til valg hver for sig.
Olsen Dyhr gjorde det rigtige ved at holde SF ude af midterregeringen
Og hvis SF-formand, Pia Olsen Dyhr, har is i maven og bliver ved med at spille sine kort til perfektion, bliver hun nærmest umulig at komme udenom, når og hvis der skal dannes en centrum-venstre regering efter næste valg.
Olsen Dyhr gjorde det rigtige ved at holde SF ude af midterregeringen. Den kommer til at vakle videre som en zombie, men er i praksis afgået ved døden.
SVM venter på det endelige dødsstød i form af et Venstre-exit i forbindelse med kommunalvalget eller vælgernes dom til næste folketingsvalg.
Med mindre de borgerlige partier kapitulerer og tilslutter sig Frederiksens pensionsplaner, bliver opgøret med den stigende pensionsalder, der allerede er den højeste i EU, et hovedtema i den kommende valgkamp.
Og dermed udgangspunktet for en evt. kommende centrum-venstre regering.
Et Socialdemokrati, der ikke mærker konkurrentens hede ånde i nakken, er et meget mere gavmildt og storsindet Socialdemokrati
Pia Olsen Dyhr er lykkedes med noget, der aldrig rigtigt er sket før for SF. Nemlig at tilnærme sig magten og Socialdemokratiet uden at sætte populariteten og den skarpe profil over styr.
Det socialdemokratiske pensionsudspil har været forberedt længe, men der er ingen tvivl om, at lanceringen er blevet fremrykket for at tage luften ud af SF's succes i meningsmålingerne.
Men i SF afleverer man glædeligt et par procentpoint, som man i partiets optik alligevel havde til låns. Et Socialdemokrati, der ikke mærker konkurrentens hede ånde i nakken, er et meget mere gavmildt og storsindet Socialdemokrati.
Ovre på højrefløjen sammenligner Inger Støjberg (DD) til stor moro sit gamle partis støtte til Mette Frederiksen med utroskab. Manden er flyttet over til nabokonen, og nu skal han hjem.
Men manden i form af Troels Lund Poulsen (V) ikke så henrykt over udsigten til at vende hjem til den kagerulle-svingende Inger Støjberg og den dysfunktionelle blå børneflok af små skrigende fløjpartier.
Enhedslisten er nærmest vandkæmmet og velopdragen, mens De Radikale stadig er i trods-fasen
På venstrefløjen er udsigten en hel del mere indbydende. Pia Olsen Dyhr er hverken rasende eller hævngerrig. Hun er tålmodig og tilgivende.
Enhedslisten er nærmest vandkæmmet og velopdragen, mens De Radikale stadig er i trods-fasen.
Hvis S og SF tilsammen kan komme i nærheden af 40 procent efter næste valg, og der ellers er 90 ikke-blålilla mandater, så udgør de to partier en bomstærk rygrad i en ny regering.
Så er det bare at sætte udenrigsministerposten på auktion mellem De Radikale og Moderaterne og lade Martin Lidegaard og Lars Løkke Rasmussen forhandle prisen ned.
Kommentarer
Mette F. har uld i mund om den stigende pensionsalder. Og at drage håndfaste konklusioner på baggrund af Mettes udmeldinger er nok lige kækt nok. Mette har ført S ind i en blindgyde med afskaffelse af Store Bededag, massive skattelettelser til de rige og en urimelig kobling mellem stigende levealder og pensionsalder. Rendyrket borgerlig politik for at bevare ministerbilerne.
Tak til Preben Rasmussen. Hans kommentar sidder lige i øjet. Til gengæld er den såkaldte chefredaktør Niels Jespersens kommentarer så langt ude, at det er nemt at se, at Pio bør få en ny chefredaktør.
Det bedste der kan ske igen efter et valg er at få et styrket S, som kan samarbejde bredt hen over midten. Det vi ser nu, er tegn på at vende tilbage til blokpolitikken med den hårde retorik og de få fremskridt.
Troels Lund var ikke rar at lytte til mht til Venstre syn på at justere velfærdsforliget til noget mere tidsvarende. I horisonten ser man både Arnepension og efterløn forsvinde for at få massive skattelettelser og som altid med V til de der har mest.
Om det er klogt med SF i regering ?? R skal ikke med. Jeg lægger ikke SVM i graven endnu, de har vist meget kan lykkes når man arbejder sådan, folk skal bare forstå det .
Svaret til Helle er - det værste der kan ske efter et valg er et styrket S. Hvis S kan finde v
bare lidt af sine gamle sociale instinkter igen, kan S måske være et støtteparti. På nuværende tidspunkt har S selv udspillet sin rolle. At stole på S som partiet ter sig nu, er helt udelukket.
Svaret til Eghjort er - Hvad er det du ser som et realistisk regeringsalternativ, som S skal være støtteparti for ?
Nå ?
I min verden ville det optimale være en ny socialdemokratisk 1-partiregering, der kan operere med skiftende flertal i skiftende sager, og derved i vid udstrækning kan få egen politik igennem.
Jeg er dog med på, at SF næppe bliver til at komme uden om, og det kan nok også fint gå an. De vil rigtig gerne i regering igen, og har da også gjort meget for at være både spilbare og brugbare.
opgøret med den stigende pensionsalder, der allerede er den højeste i EU
1. Opgøret med den stigende flytrafik, der allerede er den højeste i EU
2. Opgøret med det stigende tøjforbrug og import af tingel-tangen fra Kina, der allerede er det højeste i EU.
3. Opgøret med fattige menneskers muligheder for at komme på hospital i København, Odense, Århus og Ålborg, hvis man ikke har råd til en SF-elbil!
4. Opgøret med alle de vindmøller, der i godt vindvejr står stille. Allerede det højeste antal i EU.
5. Opgøret med alkoholforbruget, der i årtier har været det højeste i EU.
6. Opgøret med flytning fra land til by, der allerede er det højeste i EU.
7. Opgøret med generationsforureningerne fra virksomheder, som kun overgås af Paris.
8. Opgøret med skilsmissetallene, der i årtier har været højest i EU.
Jo, der er nok at samles om ved det rekordstore antal festivaler i det danske land…
Stolthed på stolthed fejres overalt!
Blot mangler stoltheden over vores egne demokratisk valgte ledere…
Den største mangel på stolthed i hele EU…
En stoltheds-parade ønskes!
Vi nedgør hinanden og rekorden i EU har Niels Jespersen.
Partilederne har paraderet fra allehjørner af rigsfællesskabet!
Men vand på en gås forbliver blot vand!
Og aldrig har grundvandet stået højere i lille flade Danmark!
Venstre-bønderne høster hvad høstes kan….
Spørgsmålet er blot hvem man foretrækker at danse med til høstfesten?
Stephanie Lose elle Pia Olsen Dyhr?
Niels Jespersen har klart sin favorit!
opgøret med den stigende pensionsalder, der allerede er den højeste i EU
Der er altid en tå der er mere øm end alle de andre!
Lad dansen gå!
Guldkalven er for længst slagtet!
Danskere flyver denne sommer mere end nogensinde…
De samspilsramte
Marken er mejet, og høet er høstet,
kornet er i laderne, og høet står i hæs.
Frugten er plukket, og træet er rystet,
og nu går det hjemad med det allersidste læs.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.
Den allersidste dans før vi går hjem
Før solen og en ny dag bryder frem
Endnu er du mig nær
Endnu er natten vor
Og yndig er den sidste vals
Før vi går
Høsten er over os. Laderne er fulde?
DDer er ord, der bare kun fungerer på dialekt, ét af dem er det sønderjyske ”fissemand”. Der er, tro det eller ej, intet vulgært i ordet. De første stavelser henviser ifølge Jysk Ordbog på uskyldig vis til en lille, sært udseende person.
En fissemand er i realiteten et slags fugleskræmsel lavet ud af et kornneg. Han opsættes traditionelt på marken hos den af landsbyens bønder, der bliver sidst færdig med at tærske og køre halm og korn hjem i hus. Han ses måske ikke så ofte længere, men er man rigtigt heldig, vil man kunne spotte ham på enkelte sønderjyske marker i dag.
På denne tid af året har danske bønder traditionelt fejret høsten med en række ritualer og skikke, nogle mere sære end andre, fortæller Anette Stavensø Møller, der er museumsinspektør ved Det Grønne Museum med speciale i landbokultur. Én af skikkene er ”fissemanden”, der blandt andet er beskrevet af Evald Tang Kristensen, der i 1800-tallet rejste rundt for at indsamle folkeminder i den danske almue. Og det er faktisk ikke en rent sønderjysk skik.
I andre landsdele kaldes det for en ’kælling’, og det er jo ikke meget bedre. Men det handler simpelthen bare om at pynte det sidste neg som en kælling, en pige. Det kom så siden med til høstfest, og så skulle karlene på den gård, der var blevet sidst færdig, skiftes til at danse med hende,” fortæller Anette Stavensø Møller
En vending som ”at opgive ævred” stammer fra den tid. Når markerne var høstet, skulle man blive enige om, hvornår man tog hegnene om de enkelte marker væk, og så lukkede man dyrene ud på hele arealet, så de kunne græsse det, ævred, af.
Niels Jespersen synes at opgive ævred, spørgsmålet er om Mette Frederiksen er med på vognen?
Eller er der mere at komme efter?
Niels Jespersen har her midt i august allerede være ude med “fissemanden” og sat “kællingen” på plads!
Men indtil videre er kun vinterbyggen høstet i Vestjylland!
De få rigeste skaber enorme lidelser i hele verden gennem deres hensynsløse og grådige livsstil. Bare se to idioter som Elon Musk og Donald Trump.
Det må stoppe nu.
FREMRAGENDE analyse Niels Jespersen.