Under valgkampen havde han klædt sig ud som en anarkistisk superhelt, svunget med motorsave og - ifølge rygter, han ikke benægter - modtaget politisk rådgivning fra sine fem klonede hunde.

Men én ting kunne man ikke beskylde ham for, hvis man spurgte Liberal Alliances gruppeformand, Ole Birk Olesen. Milei, lod gruppeformanden forstå, kunne nemlig under ingen omstændigheder kaldes højreradikal.

Det gjorde Birk Olesen klart i et opslag på det sociale medie X, hvor han kritiserede, at Politiken havde kaldt argentineren netop det.

“Det ved vi jo godt normalt betyder, at man er fascist af en eller anden art, men det tyder intet på, at Milei er. Han taler for individuel frihed hele tiden (dog ikke til abort), ikke om autoritet, magt og stat, som fascister gør,” forklarede gruppeformanden.

Milei ønsker mere respekt for militæret

Siden han overtog præsidentembedet i december, er Milei, som på den økonomiske politik er fortaler for en ultraliberalistisk linje, dog kommet under heftig kritik for at have autoritære tendenser.

Respekt for militæret

Særligt kontroversielt i Argentina har det været, at Milei ønsker mere respekt for militæret, som han også ønsker at give flere beføjelser i bekæmpelse af kriminalitet inden for landets grænser.

I den forbindelse har han sat spørgsmålstegn ved omfanget af den statsterrorisme, som Argentinas militærjunta udøvede fra 1974 til 1983. Blandt andet hævder han, at antallet af dræbte under juntaen i virkeligheden kun var 8.753 og ikke de mindst 22.000, som anslås af uafhængige observatører.

Derfor, mener Milei, skal der sættes en stopper for den “ydmygelse og chikane” af militæret, som har stået på siden enden på diktaturet.

Den argentinske præsident har også gjort sig bemærket ved at slå hårdt ned på demonstranter, som hans regering har beskrevet som kupmagere.

Ved nogle demonstrationer har politiet været så hårdhændede, at de ifølge den argentinske avis Buenos Aires Herald har arresteret ikke bare demonstranter, men også fastfood-kokke, der solgte mad til demonstranterne.

Også Mileis behandling af den frie presse er kommet under kritik fra blandt andre den uafhængige pressefrihedsorganisation Journalister Uden Grænser. På deres rangliste over pressefrihed er Argentina faldet fra en 40.-plads før Mileis indsættelse til nu en 66.-plads.

Nåmen, det er sydamerikansk politik, så det skal jo nok gå galt alligevel

Foruden Milei-regeringens verbale angreb på medier og journalister skyldes den ændrede placering, at Milei i foråret planlagde at lukke det offentlige medie Télam. Efter modstand fra aktivister og journalisternes fagforening skrottede regeringen planerne om en total nedlukning og har nu genåbnet mediet med et nyt navn - og under supervision af Mileis egen stabschef.

Går nok galt alligevel

Ole Birk Olesen har markeret sig som en spidstunget kritiker af nogle Enhedslisten-profilers tidligere opbakning til det venstrepopulistiske styre i Venezuela. Det styre er under præsident Nicolás Maduro blevet tiltagende autoritært - en udvikling,  der senest er kulmineret i et valgresultat, som det internationale samfund fordømmer som illegitimt.

Senest har han kritiseret Enhedslistens nuværende politiske ordfører, Pelle Dragsted, for i 2008 at have kaldt udviklingen i Venezuela “spændende”.

Netavisen Pio har derfor henvendt sig til Birk Olesen og spurgt, om han i lyset af Mileis handlinger som præsident stadig mener, at Milei “taler for individuel frihed hele tiden (dog ikke til abort), ikke om autoritet, magt og stat, som fascister gør”.

Den henvendelse er Birk Olesen ikke vendt tilbage på inden denne artikels deadline.

I sit opslag fra november erklærede gruppeformanden sig dog ikke helt sikker på, at tiden under Milei - på trods af de ellers rosende ord - nødvendigvis ville blive fryd og gammen.

“Nåmen, det er sydamerikansk politik, så det skal jo nok gå galt alligevel, som det plejer,” lød den afsluttende bemærkning i opslaget.