Men nu sker der alt andet lige noget.

Regeringen - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - har fredag landet en stor sundhedsreform med fire forligspartier: SF, Danmarksdemokraterne, De Konservative og De Radikale.

der i 2035 skal være mindst 5.000 praktiserende læger i Danmark

Et markant element i den omfattende sundhedsreform er, at der i 2035 skal være mindst 5.000 praktiserende læger i Danmark, så man sikrer bedre lægedækning i hele landet. Mod kun omkring 3.500 praktiserende læger i dag.

Sætter ind mod sundhedskoncerner

Regeringen og aftalepartierne vil skaffe flere læger til de tyndt befolkede områder i Danmark ved blandt andet at lave en national plan for fordeling af de praktiserende læger.

Lukke for adgang til at oprette nye lægepraksisser i områder med god lægedækning. Og ved at sætte et loft over hvor mange lægepraksisser en enkelt læge kan eje i yderområder.

Formålet er at sikre at sundhedskoncerner a la det stærkt kritiserede Alles Lægehus ikke sætter sig på udkantsdanmark.

Læger med de mest syge patienter skal have færre patienter og mere i honorar pr. patient.

Sådan ser 'Operation læger til hele Danmark' ud

Forligspartierne vil sikre langt flere læger i yderområderne gennem en række nye greb (Se side 34 til 40):

• Der oprettes flere studiepladser på medicin rundt om på landets universiteter.

• Dækningen af speciallæger uden for de store byer vil med reformen blive forbedret.

• Region Hovedstaden og Region Sjælland slås sammen til én stor Region Østdanmark, især for at sikre en mere rimelig fordeling af læger mellem de to regioner. I dag har borgerne i Region Hovedstaden langt flere læger til rådighed end borgerne i Region Sjælland.

• Der sikres en mere ligelig fordeling af landets praktiserende læger. Der vil med sundhedsloven blive fastlagt en overordnet national model for fordeling af de såkaldte ydernumre og lægekapaciteter.

• Fra 2025 bliver der lukket for at etablere nye lægekapaciteter i områder med god lægedækning.

• Områder med lægemangel og mange behandlingskrævende borgere tilgodeses, også på kort sigt. I 2025 og 2026 afsættes derfor midler til regionerne til at styrke det almenmedicinske tilbud i disse områder.

• I 2025 og 2026 får regionerne mulighed for at give et midlertidigt tillæg til læger, som får mulighed for at sænke patient-tallet, når en ny fordeling af ydernumre og lægekapaciteter træder i kraft d. 1. juli 2025. Målet er at sikre flere læger i områderne, indtil en ny honorarstruktur træder i kraft i 2027, som vil omfordele honorarer til klinikker med mange behandlingskrævende patienter.

• Regionerne skal have mulighed for at sammensætte det almenmedicinske tilbud ud fra lokale behov ved at benytte forskellige klinikformer og leverandører.

• Fleksible ansættelsesformer skal motivere læger, der er på vej på pension, til at blive længere i almenmedicinske tilbud. Der afsættes derfor også midler i 2025 og 2026 til regionerne til tiltag for fastholdelse målrettet læger i det almenmedicinske tilbud over 63 år i områder med lægemangel.

• Ny honorarstruktur for læger skal lokke læger til vandkantsdanmark: Der skal være sammenhæng mellem lægernes honorar og borgernes behandlingsbehov. Læger med de mest syge patienter skal have færre patienter og mere i honorar pr. patient end de læger, der behandler de mindre syge borgere.

• Antallet af såkaldte ydernumre, som kan ejes af én læge i det almenmedicinske tilbud begrænses fra de nuværende seks til tre. Formålet er at sikre, at sundhedskoncerner ikke overtager kontrollen med ydernumre.

• Regionerne gives styrket kontrol med salg af ydernumre. Det gøres ved samtidig at indføre krav i sundhedsloven om, at en speciallæge i almen medicin ved køb af et ydernummer forhåndsgodkendes af sundhedsmyndigheden ud fra en vurdering af, om det kan sandsynliggøres, at lægen vil efterleve gældende krav og regler. Ved læger, der ejer flere ydernumre, kan blandt andet den geografiske afstand mellem klinikkerne indgå i vurderingen.