Samme dag satte Donald Trump navn på USA’s kommende indenrigsminister. Det bliver Doug Burgum, der ud over at være en af USA’s rigeste politikere med en personlig formue på mindst 1.1 milliarder dollar, er kendt som en notorisk fagforeningsfjende.
Trods al snak om den lille mand, bliver Trump-administrationen en katastrofe for den amerikanske arbejderbevægelse.
Hvad har de to ting med hinanden at gøre? Ikke så meget, men så alligevel en del.
Valget af Trump i USA er et resultat af blandt andet den magt oligarker, som verdens rigeste mand Elon Musk, har over den offentlige debat.
Men samtidig også en konsekvens af galopperende ulighed, politisk polarisering, hvor ekstreme stemmer dominerer og en venstrefløj, der ikke har været i stand til at formulere politik, der appellerer til den amerikanske arbejderklasse.
Når Danmark står i en bedre situation, skyldes det ikke mindst, at en stærk fagbevægelse sikrer, at reallønnen indhenter inflationen (så mangler vi bare at få pensionisterne med).
Men også at debatten herhjemme er en anden. Selv om gemytterne ofte kogte over under Corona-krisen, så har vi tradition for, at gode kræfter fra alle fløje sætter sig sammen og løser problemerne.
Intet af det er kommet af sig selv
Det ser vi eksempelvis ved trepartstraditionen der er så succesfuld, at den har dannet skole for miljø- og klimaforhandlingerne.
Eller arbejdsmarkedspensionerne hvor arbejdsgivere og fagforeninger tager fælles ansvar for lønmodtagernes pension og erhvervslivets behov for investeringer.
Intet af det er kommet af sig selv. Æren tilkommer i høj grad en fagbevægelse, der i stedet for at tænke kortsigtet og rage mest muligt til sig, tog ansvar for samfundsudviklingen.
Og så er vi tilbage til lukningen af Cevea. Der er ingen tvivl om, at tænketanken aldrig fik samme gennemslagskraft i offentligheden som CEPOS.
Det var finansieringen heller aldrig til.
Information og Politiken brugte heller aldrig Cevea som kilde lige så ofte, som Børsen og Berlingske citerer CEPOS.
Men Cevea spillede alligevel en vigtig rolle som videns- og holdningsfabrik for det progressive Danmark. Og som et sted hvor kvikke unge mennesker fra centrum-venstre kunne mødes og danne netværk.
Man kan håbe af fagbevægelsen tager opgaverne “hjem”
Hvor fagforeninger og venstrefløjspartier har kunnet rekruttere kandidater og ansatte, og hvor tillidsrepræsentanter fik politisk forståelse.
Et bibliotek for gennemarbejdede politiske forslag, der hævede sig over venstrefløjens hang til ønsketænkning.
Man kan håbe af fagbevægelsen tager opgaverne “hjem”, men der er desværre en risiko for at lukningen af Cevea er led i en generelt tendens til at trække sig fra kampen om opinionen.
I en tid med faldende medlemstal er det forståeligt og sådan set også prisværdigt at koncentrere sig om kerneopgaven - overenskomsterne.
Det er tydeligt, at arbejdsgiverne prioriterer at præge samfundsudviklingen
Men det er naivt at tro, at fagbevægelsen kan fastholde sin indflydelse, hvis den i stigende grad ignorerer alt det der sker uden for forhandlingslokalet.
Det er værd at bemærke, at modparten i form af Dansk Industri, DI, går i en anden retning. Her rekrutterer man chefredaktører, departementschefer, ja endda socialdemokratiske embedsmænd.
Det er tydeligt, at arbejdsgiverne prioriterer at præge samfundsudviklingen.
Når de progressive pragmatiske stemmer som Cevea forsvinder fra samfundsdebatten, så efterlader det et tomrum.
For svage til at slås med arbejdsgiverne, men stærke nok til at aktionere mod staten
Internt i arbejderbevægelsen vil det i stigende grad blive udfyldt af venstreradikale aktivister, der efter fransk forbillede vil omdanne fagforeningerne til små sekteriske kamporganisationer.
For svage til at slås med arbejdsgiverne, men stærke nok til at aktionere mod staten.
Og i resten af samfundet? Ja, her er der frit slag for de oligarker og pengeinteresser, der bragte Trump til magten.
Kommentarer
“Man kan håbe af fagbevægelsen tager opgaverne “hjem”, men der er desværre en risiko for at lukningen af Cevea er led i en generelt tendens til at trække sig fra kampen om opinionen.
I en tid med faldende medlemstal er det forståeligt og sådan set også prisværdigt at koncentrere sig om kerneopgaven - overenskomsterne.”
Man hører ofte politikere sige at “det er overenskomststof”, underforstået at den slags beslutninger skal afgøres når overenskomster indgås imellem arbejdstager og arbejdsgiver.
Det kunne være arbejdstid, barselsorlov, pension, med videre.
Problemet med overenskomster er “at balancepunktet i overenskomster er afhængig af den politiske og økonomiske styrkeforhold imellem arbejdstagere og arbejdsgivere”!
Danske medier og politikere hakker på Elon Musk og hans milliard-indflydelse på amerikansk politik, ja, den er fin, men så længe danske lønmodtagere hellere flyver fagforeningskontingentet bort ved at ligge ved spanske strande og nyde “hårdt tilkæmpede rettigheder fra de to forrige generationer af fagforeningsmedlemmer”, ja, så er der jo kun oversvømmelserne i Spanien, der kan få en og anden dansk arbejder til “at tænke på fortidens synder”!
Verden er blevet kompliceret!
Men med fagforeningskontingentet i hånden kan man forandre verden på samme vis som en Elon Musk!
Man bestemmer selv hvor pengene skal skabe indflydelse!
Derfor har chefredaktøren selvfølgelig fat i den lange ende i dagens leder!
Spørgsmålet er blot:
Hvor leder det os hen?
Til en grønnere fremtid hvor de overenskomstskabte klimaforandringer formindskes eller forøges?
Tænketanke med “kvikke unge mennesker fra centrum-venstre der mødes og danner netværk” til fordel for klimaet og hvoraf en enkelt allerede kommer med budskabet “flyvning har smadret kloden af middelklassen og overklassens rejselyst”!
“Det er tydeligt, at arbejdsgiverne prioriterer at præge samfundsudviklingen”.
Hvor står fagforeningernes?
Mig bekendt har ingen fagforeninger endsige chefredaktøren påpeget at “flyvning smadrer jordkloden”?
Spanien betaler i dag prisen for overdrevet turisme hidkaldt af millioner af fly!
Måske det manglende fagforeningskontingent fra “grønne venstreorienterede klimabevidste” skyldes at fagforeninger har sovet tornerosesøvn hvad klimakampen angår!
En længere flyvning og du har brugt 3/12 dele af dit årlige C02 budget!
Det betyder kødfrit resten af året!
Med penge kan man købe sig til indflydelse!
Det ved enhver amerikaner!
Det er blot ikke gået op for nutidens lønmodtagere!
Når blot vi er mange nok!
Har vi penge nok!
Elon Musk har blot den fordel at han ikke behøver spørge medlemsdemokratiet om hvad pengene skal bruges til!
Og heri består rigmændenes kæmpefordel!
Hvordan antallet af rigmænd holdes nede?
Ja, fagforeninger og grundlove kunne jo starte med at definere et maksimum!
Når din formue overstiger X antal kroner, ja, så går det overskydende i statskassen!
Elon Musk har indgået en hellig alliance med Trump!
Den har samme opbygning!
Penge giver magt!
De unge lønmodtagere har opgivet magten igennem fagforeningskontingentet!
Demokrati er for besværligt!
Konsekvenserne af det manglende fagforeningsdemomrati mangler vi fortsat at se!
Sociale medier kompenserer muligvis mere end vi tror!
Og den frie ret til at købe kinesiske produkter lever lidt endnu!
Forbrugeren bestemmer!
“Valget af Trump i USA er et resultat af blandt andet den magt oligarker, som verdens rigeste mand Elon Musk, har over den offentlige debat.”
Engang hed oligarken i Danmark Thomas Nielsen!
Dengang danske fagforeninger havde sin styrke af format!
Han kørte landets økonomi i sænk ved sin politik!
Siden blev Socialdemokratiet og fagbevægelsens økonomi frisat fra hinanden!
Man skulle ikke mere kunne købe sig til indflydelse på dansk politik!
USA 2024: Rigmanden Elon Musk og iværksætteren Vivek Ramaswamy er på udkig efter 'oprørere', som kan score ekstraordinært høje karakterer i en IQ-test.
Dem skal de bruge til en ny effektiviseringsafdeling, som skal mindske bureaukratiet i USA's regering.
- Vi skal bruge oprørere med super høje IQ-resultater, og som er villige til at arbejde med omkostningsbesparelser 80+ timer om ugen.
Danmark 2024: “Men Cevea spillede alligevel en vigtig rolle som videns- og holdningsfabrik for det progressive Danmark. Og som et sted hvor kvikke unge mennesker fra centrum-venstre kunne mødes og danne netværk”.
Elon Musk har fået en værdig modstander i Niels Jespersen chefredaktør på Netavisen Pio.
Ferierejser er slut! Nu skal der arbejdes! En Thomas Nielsen i forbedret klimavenlig udgave venter!
Måske!
Mudderkastning er blevet dagligdag blandt nyrige danske lønmodtagere i Sydspanien!
“Arbejderbevægelsen er i færd med at trække sig fra samfundsdebatten”
Med valget af Trump har de superrige reelt overtaget magten i USA:
Umiddelbart synes det, at valget af Donald Trump som USA’s næste præsident er et oprør fra arbejderklassen mod den etablerede elite. Det er også det Trumps vælgere er gået til valg på. Landlige distrikter mod woke storbyer.
Men reelt er situationen en helt helt anden. En realitet, som vil ende med at komme bag på Trump vælgerne – Hvis de da opdager det. For det er slet ikke sikkert.
For en del år tilbage så jeg et interview på DR med den danske milliardær Lars Sejer Christensen. Her sagde han, at hvis ikke den økonomiske magt elite, de aller rigeste, snart foretog sig noget, vil der sker et oprør mod deres absurde rigdom – Jeg tænkte det har han sikkert ret i. For det er uholdbart de få bare bliver rigere og rigere på alle andres bekostning.
- Noget må ske. Men hvad?
De rigeste vil naturligvis med al magt kæmpe imod at miste dele af deres rigdom. Men det kræver politisk beskyttelse. Og det er netop den beskyttelse valget af Donald Trump som USA’s næste præsident giver de amerikanske superrige som et bolværk mod folket. En uigennemtrængelig mur til beskyttelse af de amerikanske superriges værdier. Det er netop derfor de superrige har støttet Donald Trumps valgkampagne med milliarder af dollars.
For nu er fokus ledt væk fra dem som synderne i den amerikanske økonomi og henledt til den kulturelle og intellektuelle elite i USA frem for den økonomiske elite. Her kan folket nu lukke damp ud, alt imens den økonomiske elite igen kan læne sig tilbage i deres magelige liv og overdådige livsstil og fortsætte uhæmmet med at skrabe til sig.
- For opmærksomheden er afledt.
Sådanne afledningsmanøvre er set igen og igen gennem historien. Og vi hopper uforbedrelige på dem igen og igen, når krisen krasser.
Det passer ganske enkelt ikke, at fagbevægelsen har haft faldende medlemstal. Siden 2015 er der faktisk blevet 7% flere medlemmer, en stigning fra 1.807.000 til 1.935.000. (Kilde: Danmarks Statistik)
Stigningen er dog skævt fordelt.
Ingeniørforeningen er steget med 76% til 105.000 medlemmer.
Dansk Magisterforening er steget med 62% til 49.000 medlemmer.
Dansk Journalistforbund er steget med 51% til næsten 4.000 medlemmer.
DJØFer steget med 37% til 74.000 medlemmer.
Dansk Socialrådgiverforening er steget med 31% til godt 15.000 medlemmer.
Dansk Sygeplejeråd er steget med 17% til 64.000 medlemmer. Her er dog sket et fald siden 2019.
Helt generelt er akademiker- og sundhedsfagene steget.
Omvendt er andre fagforeninger faldet:
Socialpædagogerne er faldet med 5% til 35.000 medlemmer.
Fængselsforbundet er faldet med 8% til knapt 3.000 medlemmer.
Dansk Metal er faldet med 10% til knapt 71.000 medlemmer.
3F er faldet med 14% til 206.000 medlemmer.
Malerforbundet er faldet med 14% til godt 6.000 medlemmer.
HK er faldet med 16% til 158.000 medlemmer.
Teknisk Landsforbund er faldet med 22% til 18.000 medlemmer.
Der er givet vis flere forklaringer på udviklingen.
- Der er simpelthen kommet flere akademikere
- Og mere sundhedspersonale
- Og så har unge under 18 år samt udlændinge taget de ufaglærte job
- Ligesom udlændinge har gjort sit indtog i byggebranchen.
- Og så har den tekniske udvikling digitaliseret HK-jobbene, ligesom akademikerne har overtaget HK’ernes arbejdsfelt, også pga. mere komplekst lovgivning
- Hertil kommer lav ledighed blandt fx Dansk Metals medlemmer.
Samlet set er FH s medlemmer faldet med 68.000 svarende til 6% fald.
Omvendt er AC steget med 109.000 svarende til en stigning på 49%.
Jeg vil her pege særligt på den tekniske udvikling og den mere komplicerede lovgivning, der betyder, at arbejdet kræver mere og mere uddannelse. Selvfølgelig kan man også lære folk op som elever, men det er dyrt, og alt andet lige, så vil de der før valgte elevvejen, nu vælge først at få en mellemlang eller videregående uddannelse. Og dermed rykke væk fra fx HK.
I 2007 var HK fx det 2. største fagforbund med 330.000 medlemmer. I dag er de halveret, og det er kun et spørgsmål om tid, hvornår de rykker nedad. I 2015 var FH 5 gange så stor som AC, i 2023 var de kun 3 gange så store.
F
I 2008 var der 232.000 udlændinge ansatte på danske arbejdspladser, i 2023 var der 506.000, en stigning på 274.000. Og udlændinge arbejder først og fremmest inden for det ufaglærte arbejdsmarked, dernæst inden for håndværkerfagene. (Kilde: Jobindsats.dk)
Vel, har FH pippet lidt om de dårlige forhold for migranter og udlændinge, men set i relation til, hvor elendige arbejdsforhold mange har, er det helt grotesk, at fagbosserne ikke har gjort mere.
Det smitter også af på arbejdsforholdene for almindelige danskere. I særdeleshed må vi løbe stærkere og stærkere, og fyresedlerne sidder løse, hvis du ikke makker ret.
Jeg vil påstå, at nok er lønnen steget, men kravene er steget endnu mere. Reelt har du ikke fået mere i løn pr. produceret enhed. Dem, der har snuppet gevinsten er Top1. Mens de i 80’erne fik ca. 7% af den totale indkomst, så snupper de i dag over 18%, og vel at mærke uden der er bare et enkelt lille pip fra fagbosserne. (Kilde: wid.world)
Fagbossernes svigt har også betydning for medlemsfaldet. De pipper lidt, men reelt har de støttet op om invasionen af billig arbejdskraft, de har lukket øjnene for de elendige arbejdsforhold, og de har ladet som om, de ikke er bekendt med Top1s lønhugst.
De har også lukket øjnene for de mange fattigreformer og tvangsaktiveringer af ledige og syge, der helt konkret har betydet, at ledige og syge op til 400.000 gange årligt er blevet tvunget til at arbejde gratis, svarende til op til 40.000 fuldtidsjob, primært i ufaglærte job. Også det har medvirket til de elendige arbejdsforhold for især ufaglært ansatte.
Arbejdsforholdene er så elendige, at folk ganske enkelt ikke holder arbejdslivet ud. Det betyder konkret, at det kan godt være, at skalalønnen stiger, men livslønnen falder. Fagbosserne sørger for, det ser pænt ud på papiret, men reelt har vi fået working poors, når vi ser på et livsforløb.
Fagbossernes svigt er også årsag til deres faldende medlenstal. De opleves som pampere og levebrødsbosser i livstidsstillinger, som folk bare ikke gider støtte. Fagkontingentet er derfor for nogle blevet et fravalg, fremfor et tilvalg. Ligesom Demokraterne blev fravalgt pga. deres sociale svigt. Det var næppe et tilvalg af Trump for flertallet.
I 2021 skrev Cevea, at 300.000 ansatte var garanteret 0 timer. Oversat de var rene daglejere. 13,8% i det private er ansat på 0-timers-kontrakter. Altså i 2021. Har vi siden hørt FH råbe op? Ja, de pipper, men ikke mere end at fx 3F tilsyneladende selv gør brug af disse 0-timers-kontrakter ifølge en artikel i Ekstrabladet fra 4. okt. 2024:
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/3f-ansatte-i-strejk...
Det er nu at der virkelig er brug for en stemme der taler for lønmodtagerens vilkår - Her tænker jeg især på debatten om den stigende pensionsalder. Hvor det i øjeblikket bliver fremstillet som et faktum , at hvis man fastfryser pensionsalderen ved de 70 år vil der ikke være råd til investeringer i forsvar , grøn omstilling etc etc
De to regeringspartier M og V har på forhånd meldt ud hvor de står i den debat med en klar afvisning af at tale om en fastfrysning af pensionsalderen , bakket op af LA og sikkert også de radikale .
Den økonomiske overvismand var forleden på banen med et budskab om nødvendigheden af politiske prioriteringer hvis dansk økonomi skal være langtidsholdbar. Det blev med det samme taget ned og vinklet til en fortælling om at så er der ikke råd til en fastfrysning af pensionsalderen , selv om det ikke var det han entydigt sagde .
Jeg kan godt frygte at forslaget fra S og Frederiksen om en nødvendig debat om en fremtidig pensionsalder bliver jordet inden den overhovedet er kommet rigtig igang .
I øvrigt mener jeg at det er en underlig pseudodiskussion med den stigende pensionsalder og så en langtidsholdbar økonomi årtier frem - Der er for mange ubekendte faktorer koblet op på den løsning alene .
Jeg har dwt ærligt talt også en hel del bedre med at lade mig repræsentere af fagbevægelsen end Information og Politiken. Så forhåbentlig tager de opgaven hjem. Det er der, den hører til.
Pengene? Fagbevægelsen (el. enkelfagforeninger) smider i forvejen - og i srærk strid med medlemmrnes ønsker - masser af penge efter f.eks. gakkede, intersektionelle foreninger (de ved selv hvem) såvel som det tossede blad "Arbejderen", som i dén grad netop er venstreradikalisme for akademikrere. Hold op med at sponsorere ting, medlemmerne aldrig i hele universets levetid selv kunne frømme omm at smide en femøre efter.