Annonce

Dansk Industri jubler: SVM har planer om at importere sundhedspersonale fra Indien og Filippinerne

“Det er yderst positivt – og på høje tid," mener Dansk Industris topchef, der ønsker, at Danmark skal gå skridtet videre og importere arbejdskraft fra tredjelande "mere generelt"
Foto: Dansk Industri/Sarah Hartvigsen Juncher
Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør hos Dansk Industri
SVM-regeringen har planer om at importere sundheds- og ældreplejepersonale fra blandt andet Indien og Filippinerne.

Baggrunden er, skriver indenrigs- og sundhedsministeriet og uddannelses- og forskningsministeriet i en pressemeddelelse, at flere ældre kombineret med færre i den arbejdsdygtige alder kan i de kommende år gøre det sværere at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret personale i sundhedsvæsenet.

Allerede i dag har man flere steder svært ved at få besat stillinger i for eksempel den kommunale ældrepleje. Et problem som man forventer kun bliver større i fremtiden.

Ifølge en fremskrivning fra Finansministeriet vil der i 2035 mangle op mod 15.000 SOSU-medarbejdere. Samtidig er søgningen til sygeplejerskeuddannelsen faldende.

SVM-regeringen har derfor taget en række initiativer for at gøre det mere attraktivt at uddanne sig inden for og arbejde i sundhedsfagene: 

  • Senest er der indgået en trepartsaftale, der giver blandt andre SOSU-medarbejdere og sygeplejersker et lønløft.
  • Tirsdag præsenterede social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og ældreminister Mette Kierkgaard (M) et nyt udspil, der skal styrke SOSU-uddannelserne.
  • Senere på året forventes en reform af flere større velfærdsrettede videregående uddannelser, herunder sygeplejerskeuddannelsen.
  • Hertil kommer så, at regeringen kaster sig ud i at undersøge, om det er muligt at indgå partnerskaber med tredjelande om rekruttering af SOSU-medarbejdere og sygeplejersker. Indien og Filippinerne har allerede erklæret sig klar til at drøfte et nærmere samarbejde om rekruttering af sundhedspersonale.

Uddannelsesminister: Vi må tænke i helt nye baner

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) mener, at der er behov for at tænke i helt nye baner:

det går vi nu i dialog med de to lande om

“Vi har brug for at blive klogere på, hvordan et eventuelt samarbejde helt konkret kan skrues sammen, og det går vi nu i dialog med de to lande om. Hvis vi fortsætter som hidtil med små justeringer, svigter vi kommende generationer og vores velfærdssamfund. Der er behov for at tænke i helt nye baner, hvis vi vil sikre, at der også i fremtiden er tilstrækkeligt veluddannet sundhedspersonale til at tage sig af vores syge og ældre.”

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) mener, at Danmark står på en brændende platform:

“Allerede i dag er der stor mangel på sundhedspersonale, og vi ser ind i en fremtid, hvor manglen på arbejdskraft i vores sundhedsvæsen og ældrepleje vil blive endnu større.” 

“Derfor bliver vi også nødt til at afsøge mulighederne for at tiltrække for eksempel udenlandske social- og sundhedsmedarbejdere, der er den faggruppe, som der bliver størst mangel på de kommende år.”

Mange ubekendte

I første omgang er det planen at gå i dialog med Indien og Filippinerne, som har tilkendegivet, at de er parate til indgå et samarbejde om rekruttering af sundhedspersoner.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan partnerskaberne konkret kan tilrettelægges, herunder mulige uddannelsesindsatser i de pågældende lande.

Det vil afhænge af den videre dialog med de pågældende lande, som Udenrigsministeriet i samarbejde med bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet vil indlede.

Dansk Industri: På tide

Hos Dansk Industri (DI) kan man næsten ikke få armene ned af begejstring:

“Det er yderst positivt – og på høje tid – at regeringen nu tager initiativ til at åbne for flere internationale medarbejdere i Danmark, ikke kun i højtlønnede stillinger, men også i mere almindelige job,” siger administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, og fortsætter:

“Det har der længe været brug for i rigtig mange brancher og virksomheder både i den offentlige og private sektor. Problemet bliver kun større, desto længere tid vi venter med at handle, og vi er også i konkurrence med andre lande på det her område."

Dansk Industri mener dog ikke, at det kun skal være medarbejdere til sundheds- og ældreplejen, som skal importeres fra tredjelande:

Som samfund har vi brug for at afhjælpe medarbejdermangel mere generelt

“Som samfund har vi brug for at afhjælpe medarbejdermangel mere generelt, hvis vi skal kunne håndtere nutidens og fremtidens meget påtrængende udfordringer med blandt andet grøn omstilling, udvikling af nye produkter og digitalisering af vores samfund. Derfor er mere international arbejdskraft en hel central løsning for fremtidens Danmark,” siger DI’s førstemand, Lars Sandahl Sørensen.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Selvfølgelig ønsker DI at importere billig, løntrykkende arbejdskraft.
Det vil bare stille DK. i samme situation som med tyrkerne i 70erne. Vi slap aldrig af med dem igen, og de sociale og økonomiske problemer lever vi stadig med her 50 år efter.
Men DI ved, at det er nu de skal presse deres ønske igennem, mens DK. har en borgerlig regering.

Hvad med at stoppe diskrimination af mandlige ansøgere i sundhedssektoren?

Selvfølgelig har Dansk Industri armene over hovedet!
Nu bliver der jo nok snart lukket op for billige Indere, Pakistanere, Marokanere og Afrikanere af alle afskygninger, så vi rigtig kan få gang i løntrykkeriet!! Og så kan det omgivende samfund jo passende betale for omkostningerne for familiesammenføring mm.
Man kunne måske begynde med at betale Susu- og Sosa personalet en anstændig løn? Og give dem mulighed for fuld tid? Det vil nok i det lange løb blive billige for samfundet!!Men det er DI nok ligeglade med.
For dem er det jo kun profitten der tæller…

Når Dansk industri jubler skal man som almindelig lønmodtager være på vagt, for så er det næppe noget som gavner dem i samfundet der tjener mindst.

Selvfølgelig ønsker DI at importere folk udefra ind for at trykke lønningerne blandt danske arbejdere. Intet nyt i det, det har de altid gjort. Gæstearbejderne i slut-60erne og start-70erne var jo også deres ide.

Hvad hvis man startede med at stoppe med at udvise kvalificeret arbejdskraft som vil det Danske samfund godt, som allerede har en uddannelse og taler flydende dansk, men det kan de små hjerner i visse partier i Folketinget ikke forstå.

Ja netop, der er allerede spærret en masse mennesker inde i Kærshovedgård, der gerne vil arbejde for danmark.
Kun ca. en trediedel af de, der er interneret på Kærshovedgård er kriminelle. De øvrige er blot stødt på politikere, der har brug for dem som kanonføde til deres egen politiske dagsorden. En af de slemme er kvinden, hvis mand og børn har "tilladelse" til at være her, og bor i nærheden af Hjørring. Børnene går i skole og taler dansk og har danske legekammerater.
På mange områder er danmark et taberland, der ikke kom hurtigt nok igang med mange tiltag til at gøre sig uafhænging af Putin, Kina m.v. og er så blåøjet naivt, at man ikke endnu har fundet ud af det.

Her troede vi alle at vi havde en klima-krise!?!

Og så opretter vi nye fly-ruter til Indien og Filippinerne!

Flyruter med daglige afgange og masser af co2 udslip!

Medarbejdere i deres bedste alder med langt bedre fertilitet end danskere!

Bedsteforældre og søskende skal flyves frem og tilbage og familielivet opretholdes!

Menneskerettigheder som alle kan forstå!

Klimaet betaler prisen for regeringens nye planer!

At kigge på Ukraine, der trænger til hjælp på alle niveauer, ville være langt klogere og mindre klima-belastende!

Skulle Europa være så heldig at slippe for Ruslands krigeriske adfærd har velfærden i Danmark vundet dobbelt!

Nære forbindelser til et kommende EU-land ville kunne blive brugbart i årtier!

Skulle nogle ukrainere vælge st bosætte sig permanent i Danmark ville situationen med stor sandsynlighed blive en win win for både velfærd og klima!

At statsminister Mette Frederiksen ikke for længst har anvendt sit gode forhold til den ukrainske præsident virker uforståeligt!

Specielt når man tænker på hvor grøn Mette Frederiksen ønsker at være!

Men selvfølgelig er flyvning ikke et problem, når man selv helst vil hurtigt frem og tilbage i sit virke!

Importen af arbejdskraft fra Indien og Filippinerne vil kræve at hele Sjælland skal erstattes af skov blot for at kompensere for co2 aftrykket i medarbejdernes behov for flypladser for at opretholde den naturlige kontakt med bedsteforældre, forældre, søskende, familie og venner.

Menneskerettighederne skal vel ikke sættes ud af kraft blot fordi vi skal opretholde vores velfærd?

Klima eller velfærd?

Dagens nye dilemma!

Skattelettelser eller velfærd er for længst fløjet til langbortistan!

Det sku’ være så godt, men så er det faktisk skidt!

Vi ved jo alle, at borgerlige partier ikke har andet i hovedet, end udbudsreformer, hvis formål er at sænke lønningerne, nedsættelse af de offentlige udgifter og efterfølgende skattelettelser til overdanmark.
Dette regimente har gennem nu i tyve år kørt, som den eneste borgerlige mærkesag og har helt enkelt det egoistiske sigte på overdanmarks vegne, gennem manipulation og lønpres, at gøre indkomstfordelingen mere skæv.
Det er lykkedes ganske godt, og Ginikoefficienten er fra 1980 og indtil før inflationen forringet fra 0,22 til 0,303.
Metoderne er mange, og er koncentreret om arbejdsudbudsreformer, import af arbejdskraft fra lande uden for EU, der foruden er øget arbejdsudbud importerer løndumping og så f.eks. grønthøsterbesparelser i Løkkes tid ved usagligt at nedskærer samtlige offentlige budgetter med 2% om året (omstillingsbidraget). Samtidig har man bekæmpet realværdien af offentlige ydelser og overførselsindkomster, og derved kompromitteret fleksicurity modellen på arbejdsmarkedet, imedens man har svækket tilliden til det offentlige system (skat, sundhedsvæsenet, børnepleje, skoler, pris- og konkurrence myndighederne, monopoltilsynet o.s.v.) ved afskedigelser og fuprationaliseringer med EDB-systemer der aldrig er kommet i drift, for at fremme privatisering og selvbetaling. Senest har vi haft et veritabelt røveri i forbrugernes lommer gennem inflationsperioden, der jo 1:1 er skabt af virksomhedernes prisforhøjelser, langt over udefrakommende påvirkninger og skab overnormale profitter og grov omfordeling.
Hele det såkaldte borgerlige regimente er en omfordelingsøvelse, og en svækkelse af samfundskontrakten, og det ovennævnte forslag om import af læntrykkere er bare en grov stramning af denne linje, hvor påstanden i Dansk Industri er, at samfundskontrakten i Danmark åbenbart også omfatter Indien og Philipinerne, når det handler om arbejdsmarkedsudbud.
Vi taler her om et voldsomt angreb på lønmodtagernes stilling i samfundet fra aktionærholdets side, og det kan knap beskrives, hvor svinsk det er.
Arbejdsmarkedet er som andre markeder en indretning, der bringer balance mellem udbud og efterspørgsel gennem prisdannelsen, helt ligesom prisen på æbler øges på torvet, når der mangler. Derfor er palaveren om mangel på arbejdskraft en ren fiktion. Hele miseren kan løses ved, at lønningerne stiger til
et naturligt markedsmæssigt leje, i stedet for med markedsmanipulation at blive holdts kunstigt nede.
Effekten af en kunstig lav løn er jo netop overefterspørgsel af arbejdskraft, så platte og ineffektive produktioner bliver rentable. Ved opbydning af lønnen vil vi kvalificere produktionen mod højere effektivitet og samfundsnytte, præcist som det er sket gennem 1900-tallets voldsomme udvikling af rigdommen i landet.
Samtidig vil man jo øge ligheden, ved at aktionærerne må bløde en del af de ophobede profitter, og samfundet vil jo med højere lønninger opnå øgede indkomstskatteindtægter.
Den nuværende markedsmanipulation på arbejdsmarkedet har stået på for længe og er inde i en succesfuld periode, fordi de økonomiske magthaverne for længe har haft frit spil, og vi ser en tendens i den vestlige verden, hvor de af lønmodtagerne skabte værdier i alt for høj grad parkeres i aktionærernes holdingselskaber, og man i det omfang man gider betale skat kan have disse værdier liggende til den lave selskabsskat.

Hvad med om Dansk Industri holdt op med at diskvalificere europæisk arbejdskraft. Der er rundt regnet over 10 millioner ledige europæere, hvad med om man gjorde en indsats for at få nogle af dem til landet. Men de er sikkert for dyre, og vil ikke virke tilstrækkelig løntrykkende, så nok derfor.