En IT-skandale i Sverige fik denne sommer to ministerhoveder til at rulle, efter det kom frem, at personfølsomme oplysninger fra landets transportministerium formentlig var blevet lækket. Men i Danmark har vi hidtil haft et mere afslappet forhold til beskyttelse af vores private oplysninger, og vi har været dårlige til at håndhæve lovgivningen på området. Det er et kæmpe problem, mener Pernille Tranberg, Dataetisk rådgiver og medstifter af tænke-handletanken dataethics.eu:

”Data er en måde at få magt over folk på. I dag bliver vi udsat for politisk og økonomisk manipulation i dimensioner, som de færreste af os forstår. Det er et stort samfundsmæssigt problem.”

Pernille Tranberg henviser blandt andet til det sidste amerikanske valg, hvor man lavede psykologiske analyser af vælgerne ved hjælp af data fra Facebook. Hermed kunne Trumps kampagnestab analysere sig frem til, hvem der var modtagelig over for hans budskab – det kunne være folk, der havde udvist sympati for højrefløjen, men også fx folk, der lettere blev stressede. Samme strategi blev anvendt under Brexit-kampagnen i Storbritannien.

Læs mere om, hvordan man har brugt Facebookdata i den amerikanske valgkamp her.

Også rent økonomisk bliver vi "manipuleret", for eksempel registreres det, hvorfra man køber varer over nettet, og man tilbydes typisk en lavere pris fra Tyskland, end hvis man sidder i Danmark, fortæller Pernille Tranberg, som til dagligt rådgiver virksomheder og borgere i, hvordan de kan arbejde etisk ansvarligt med data og beskytte sig selv på internettet.

Danskerne går op i databeskyttelse
Man kan læse i en lang række artikler, at danskerne generelt er ret ligeglade med overvågning og beskyttelse af personlige data på nettet. For eksempel på Zetland, eller Kristeligt Dagblad:

Men den konklusion er Pernille Tranberg ikke enig i.

”Altså det kommer jo helt an på, hvordan man spørger. Hvis man spørger, om danskerne går op i privacy på nettet, vil de fleste måske sige nej, men hvis man spørger, om folk selv vil kunne bestemme, hvem der ser hvad om dem hvornår på nettet - eller om de er bekymrede for deres private data på nettet, så svarer op mod 80 procent ja.”

Ifølge Pernille Tranberg er problemet for borgerne i dag, at det er meget svært at handle på sin egen datasikkerhed. Ligesom det for 30 år siden var langt sværere end i dag at vælge miljørigtige produkter.
Men hun mener, at der inden for de kommende år vil komme flere og flere tjenester, som kan hjælpe privatpersoner til at beskytte egne data på nettet – det er også muligt at gøre i dag, men det kræver både tid og digital snilde.

"Der vil formentligt komme et a- og et b-hold på nettet, det ser man allerede i dag, hvor nogle er super gode til at styre, hvilke informationer, der er tilgængelige om en person, hvor andre kommer til at blotte nogle meget private oplysninger, måske endda uden at være klar over det," fortæller Pernille Tranberg og uddyber:

”Jeg hørte for nyligt om en rektor på et gymnasium, der skulle ansætte en person. Sidst i forløbet var der to favoritkandidater tilbage, og rektoren undersøgte deres digitale profiler på nettet. Det viste sig, at den ene havde en ret fanatisk tilgang til sport, hvorfor hun valgte den anden kandidat. Den sportsglade kandidat fik aldrig at vide, hvorfor han blev fravalgt i sidste runde. Det viser noget om, at dette har en større indflydelse på vores liv, end vi aner.”

Ny EU-forordning på vej
Lige nu er man fra politisk hold ved at revidere beskyttelsen af personlige oplysninger på nettet, fordi der kommer en ny dataforordning fra EU, der træder i kraft den 25. maj 2018.

Det betyder blandt andet, at der vil blive udstedt større bøder til for eksempel virksomheder, der overskrider lovgivningen. Derudover vil man i højere grad forsøge at sætte individet i centrum og give det bedre muligheder for at kontrollere egne data.

Det er rigtig godt for databeskyttelsen i Danmark, mener Pernille Tranberg, som vurderer, at vi hidtil ikke har håndhævet lovgivningen i Danmark godt nok:

”Vi har aldrig udstedt store bøder i Danmark og datatilsynet, som både skal rådgive, forebygge og straffe på området består af kun 35 mennesker. Det er helt utilstrækkeligt.”

Hun vurderer, at området er for stort til at borgerne kan lægge hele ansvaret for databeskyttelse i lovgivernes hænder, fordi lovgivningen slet ikke kan følge med. ”Det er for stort det her, derfor skal vi se det som et fælles ansvar, hvor både borgere, virksomheder og lovgivere skal være opmærksomme,” siger Pernille Tranberg.