De 10 mærkeligste radikale mærkesager

De Radikales politiske prioriteter omfatter så bizarre ting som frihed til forskellige flag, flerkoneri og forrang for singler i boligkøen.
I sidste uge stillede De Radikale et forslag i Københavns Borgerrepræsentation om religionsneutrale begravelsespladser. Uanset om forslaget er fornuftigt for en lille gruppe borgere, forundres man endnu engang over De Radikales evne til at opfinde det ene ikke-eksisterende problem efter det andet.

Mennesker skal have lov til at indgå i de familieformer, de ønsker. Om det så er ægteskab mellem mand og kvinde, to mænd eller måske en kvinde og to mænd. - Ditte Søndergaard.

Mens Danmark kæmper med store økonomiske problemer, uddannelsesefterslæb og titusinder, der falder ud af dagpengesystemet, bruger De Radikale deres politiske kræfter på at kæmpe mærkværdige og mystiske symbolpolitiske sværdslag.

Netavisen Pio har her samlet de 10 mest mærkværdige radikale mærkesager.

1. Frihed til forskellige flag
Dannebrog skal ikke længere have særstatus i de danske parcelhuskvarterer, da befolkningen frit skal kunne flage med burmesiske, brasilianske og belgiske flag:

”Flag er bare et stærkt symbol. Jeg elsker Danmark. Jeg elsker Dannebrog. Men jeg elsker altså også resten af verden og alle de lande, som i øvrigt er repræsenteret i den verden (..) Jeg synes, at det er mærkeligt, at der lige netop på dette område ikke er ytringsfrihed, mens der er det på en række andre sammenlignelige områder. Derfor synes jeg, at vi skal have lov til at flage frit med alle anerkendte landes flag” – udlændingeordfører Zenia Stampe.

2. Forældremyndighed til fire forældre

I samme uge, hvor resten af det politiske landskab diskuterede den økonomiske utryghed for de arbejdsløses utryghed, havde De Radikale langt vigtigere politiske prioriteter:

”Vi går ret meget op i, at man har de samme rettigheder i Danmark uanset baggrund, og det har homoseksuelle ikke i dag på mange områder. Der er ting i lovgivningen, der er firkantede og baserede på gamle familiemønstre med mor, far og børn. (..) Derfor skal 'regnbue-familier' have ret til at dele forældremyndigheden mellem tre og fire personer, når eksempelvis et lesbisk par får et barn med en mand eller sammen med et bøssepar” – ligestillingsordfører Sofie Carsten Nielsen.

3. Singler skal have forrang til boliger

I 2005 foreslog De Radikales spidskandidat til Københavns Borgerrepræsentation, Klaus Bondam, at singler skulle forrest i boligkøen, fordi ”det er dyrt at købe bolig i København”.

Transpersoner, som ikke skifter køn, oplever det ofte som et problem, at deres cpr-nummer afslører deres biologiske køn, for det er ikke det køn, de føler sig som. - Sofie Carsten Nielsen.

4. Flerkoneri
Lovgivningen skal i mangfoldighedens navn sikre, at alle har mulighed for at have mere end én ægtefælle:

”Mennesker skal have lov til at indgå i de familieformer, de ønsker. Om det så er ægteskab mellem mand og kvinde, to mænd eller måske en kvinde og to mænd. Mangfoldige familiemønstre er ønskværdige” - landsformand for Radikal Ungdom Ditte Søndergaard.

5. Kønsneutrale pas og cpr-numre
Diskriminationen af transkønnede danskere skal stoppes ved at give mulighed for at have kønsneutrale pas og cpr-numre:

”Transpersoner føler ofte diskrimination i forhold til, hvordan de kan agere i samfundet. De bliver puttet ind i kasser, så enten er du mand, eller også er du kvinde (..) I dag kan man jo skifte køn og så få et andet cpr-nummer. Men transpersoner, som ikke skifter køn, oplever det ofte som et problem, at deres cpr-nummer afslører deres biologiske køn, for det er ikke det køn, de føler sig som”. – ligestillingsordfører Sofie Carsten Nielsen.

6. Fattigdomsflygtninge

Den radikale gruppe i Københavns Borgerrepræsentation ønskede, at Københavns Kommunes over fyrretusinde ansatte skulle på et kommunalt kursus i ’homo-kompetencer’.

En ændring af flygtningekonventionen skal sikre, at den også dækker dem, der flygter fra elendighed og underudvikling. Dermed skal Danmark være forpligtet til at tage sig af fattige fra resten af verden – en ikke helt lille opgave:

”Genènevekonventionen er i dag rettet mod politiske flygtninge og mennesker, der er forfulgte på grund af deres religiøse overbevisning eller køn. Men der er mennesker, der er truet på deres liv af hungersnød, sygdom og bundløs fattigdom. De udgør en ny form for flygtninge” – tidligere udviklingsminister Anita Bay Bundegaard.

7. Kommunalt kursus om homo-kompetencer

Den radikale gruppe i Københavns Borgerrepræsentation ønskede, at Københavns Kommunes over fyrretusinde ansatte skulle på et kommunalt kursus i ’homo-kompetencer’. Det er den dag i dag stadig uvist, hvad ’homo-kompetencer’ egentlig omfatter.

8. Gratis hjemmehjælp - til kommunalpolitikerne!

Kommunerne skal indføre hushjælp til deres kommunalpolitikere for at gøre det lettere for kvinder og unge at gå ind i lokalpolitik. Forslaget er fremstillet sideløbende med, at De Radikale i andre sammenhænge har foreslået brugerbetaling indført for resten af befolkningen:

”Hvorfor er der ikke mange kvinder, der går ind i kommunalpolitik med liv og sjæl og satser på det? (..) Hvis man spørger kvinderne, siger de, at de ikke kan få det til at hænge sammen med familielivet, at de ikke kan være væk om aftenen, og at de får dårlig samvittighed overfor børnene (..) Jeg tror, det kan lette deres hjemmeliv, hvis man gav dem bistand til deres huslige pligter. Den fritid, man har tilbage efter kommunalpolitik, kan man så bruge på familien i stedet for at hænge over vasketøjet, eller støvsuge og vaske gulv” – folketingsmedlem og tidligere radikal næstformand Zenia Stampe.

9. Kønsneutrale børnehaver
Praksis fra daginstitutionen Jordklodens på Nørrebro, hvor pædagogerne arbejder ’normkritisk’ og ’kønsneutralt’, skal udvides til flere danske institutioner:

”Jordkloden giver børnene mulighed for at udvikle sig uden at være spærret inde i de forventninger, der er forbundet med køn. Der skal være rum til at gøre flere ting - uanset om man er pige eller dreng” – folketingsmedlem og ligestillingsordfører Sofie Carsten Nielsen.

10. Jelved som førstedame
I en sjælden grad af hybris foreslog De Radikale i 2006, at Marianne Jelved skulle være kommende statsminister:

”Lige nu står vi pænt i meningsmålingerne, og det har vi gjort et stykke tid. Vores ræsonnement er følgende: Hvis der efter et valg er brug for Det Radikale Venstres mandater, så foregår forhandlingerne med udgangspunkt i vores politik” – tidligere partileder Marianne Jelved.


Kommentarer fra Facebook