1: De Radikale forringede efterlønnen
Mens de radikale politikere som folketingsmedlemmer har kongerigets mest fordelagtige pensionsvilkår, valgte De Radikale i 2011 at smadre efterlønnen sammen med de andre borgerlige partier. Konkret valgte De Radikale at bryde det brede velfærdsforlig fra 2006 og i stedet barbere to år af efterlønnen og udskyde pensionsalderen, så man i 2022 skulle være 67 år, før man kunne gå på folkepension. Reformen sparede 18 milliarder kroner, der skulle dække hullet i statskassen, og blev betalt af de danskere, der har de hårdeste og mest slidsomme job på vores arbejdsmarked. I 2015 foreslog De Radikale at hæve pensionsalderen igen-igen, sådan at man i 2025 skal være 68 år for at få folkepension.

2: De Radikale halverede dagpengene
I 2010 indgik De Radikale en aftale med de øvrige borgerlige partier om en forringelse af dagpengene. Konkret var De Radikale med til at halvere dagpengeperioden fra 2 til 4 år og fordoble genoptjeningskravet fra 26 til 52 uger. Den daværende socialdemokratiske formand, Helle Thorning-Schmidt udtalte ved den lejlighed, at aftalen ”dolker helt almindelige lønmodtagere i ryggen”. Dagpengebesparelserne skulle sikre Danmark mod at bryde EU’s konvergenskrav til underskuddet på de offentlige finanser. Et underskud, der senere viste sig grundløst på grund af en fejl i beregningerne fra Finansministeriet. Reformen betød, at 50.000 lønmodtagere mistede retten til dagpenge i 2013-2014. De Radikale ville ikke trække reformen tilbage, selvom mere end 10 gange så mange som antaget mistede dagpengeretten på grund af besparelserne.

3: Morten Østergaard synes, ledige kræver for meget
Som nyvalgt formand for Det Radikale Venstre gjorde Morten Østergaard det til sit politiske projekt at bekæmpe ”krævementaliteten”. ”Vi er nødt til at tage et opgør med den velfærdstanke, der har sneget sig ind mange steder i dag. Sådan en »noget for noget-tankegang«: »Jeg betaler meget i skat, jeg vil have noget igen. Hvad er der i det for mig”, sagde han i december 2014 til Politiken.

Morten Østergaard kritiserede blandt andre danske arbejdsløse for ikke at tage et arbejde, hvis det ikke ”passer i deres kram”. Ifølge en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet har cirka 0,02 % af de danske ledige takket nej til et anvist job.

4: De Radikale vil presse lønningerne ned
De Radikale foreslog i 2012, at lønningerne i bunden af vores arbejdsmarked skal presses ned for at forbedre konkurrenceevnen. Ifølge den daværende radikale arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, skulle Danmark i højere grad skele til det tyske arbejdsmarked. ” Vi bliver nødt til at tage bestik af realiteterne. De er, at flere job vil flytte til Tyskland, hvis der er for stor forskel mellem den tyske og danske lønkonkurrenceevne”, sagde han til Jyllands-Posten.

5: De Radikale vil give skattelettelser til de allerrigste
I 2015 foreslog De Radikale at give sænke skatten med 13 milliarder kroner. Blandt andet foreslog Morten Østergaard, at der skulle bruges 5 milliarder kroner på at sænke topskatten. ” Når skatten på den sidst tjente krone er så høj, som den er i Danmark, så er den en bremse. Den betyder, at vi snyder os selv for vækst og beskæftigelse, at vi svækkes i kampen om de globale talenter, og at folk er mindre villige til at uddanne sig og flytte sig derhen, hvor jobbene er”, sagde Morten Østergaard til Berlingske.