Derfor har jeg også en helt klar opfordring til regeringen og de øvrige politikere på Christiansborg: Der er brug for handling og investering i erhvervsuddannelserne nu og ikke om seks år.

Det er nemlig ikke nogen nyhed, at vi har store udfordringer, som billedet ser ud netop nu på den front, og aktuelle tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at mere end 7 ud af 10 unge søgte sidste år ind på en gymnasial uddannelse, og kun 2 af de resterende 10 søgte optagelse på en af de mange erhvervsuddannelser.

Danmark skriger på kvalificeret arbejdskraft 

En af de største problemer ved at så stor en andel af unge, vælger de gymnasiale uddannelser frem for erhvervsuddannelserne er behovet for arbejdskraft.

Selvom det ikke kommer som en overraskelse for nogle, at Danmark skriger på arbejdskraft indenfor en række helt centrale områder, er problemet endnu ikke blevet løst, og vi har brug for en markant og effektiv indsats, hvis vi skal have nogen chance for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne.

Det er nemlig ikke bare et problem for den enkelte borger i Danmark, men det bliver også et kæmpe problem for hele den grønne omstilling, fordi der ikke er nok faglærte hænder.

Det kan også betyde, at Danmark mister førertrøjen, når det kommer til viden, omstilling og produktion af vedvarende energi.

Der er ikke prestige i at tage en erhvervsuddannelse

Udover at alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse, er frafaldet af elever også alt, alt for højt. Kun omtrent halvdelen af de elever der begyndte på en erhvervsuddannelse, i perioden fra 2015 til 2020, endte med et eksamensbevis i hånden.

Når vi kigger på gymnasiet, er billedet helt anderledes, hvor næsten 9 ud af 10 får en studenterhue på.

Der er ikke prestige i at tage en erhvervsuddannelse, og uddannelserne tales ned af vejlederne i folkeskolerne, af forældrene og også blandt de unge selv.

En af årsagerne til det er bl.a. at skolerne er så nedslidte, at de på ingen måde er tidssvarende og at skolernes udstyr og værktøj er håbløst forældet.

Har lovet at tage faklen op!

Efter folketingsvalget hvor Mette Frederiksen udvidede regeringen med Moderaterne og Venstre, står der følgende i” regeringsgrundlaget: 

”Regeringen mener, at der – særligt i folkeskolen – er opstået en ubalance mellem det boglige indhold over for det praktiske og kreative indhold. Det kan være med til at anspore størstedelen af eleverne til at vælge det almene gymnasium, hvilket medfører et mere ensporet uddannelsessystem, som ikke altid gavner hverken den enkelte eller samfundet.”

Og senere står der:

”Regeringen ønsker en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne sådan, at flere unge vælger erhvervsskolerne frem for det almene gymnasium. Hvis man vil arbejde med at forbedre vores klima og miljø, er det på mange måder oplagt at vælge en faglært uddannelse. Det skal aktivt indarbejdes i erhvervsskolerne. Regeringen vil investere i, at erhvervsskolerne har det rette udstyr, de rette lærerkompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov, herunder i forhold til den grønne omstilling.”

Der skrives, at man skal se på om ”opbygningen af og indholdet i uddannelserne i dag er det rigtige, og om uddannelserne kan tilrettelægges mere fleksibelt.” og at man vil: ”igangsætte et reformspor, der skal styrke de professions- og erhvervsrettede uddannelser.”

Fagbevægelsen har anvist vejen med konkrete forslag

Der er alt for meget snak og intentioner, og alt for få konkrete værktøjer og initiativer. Vi har brug for handling nu og vi har brug for helt konkrete lavpraktiske forslag, som bliver vedtaget snarest muligt.

Fra fagbevægelsen er der kommet forslag om at indføre elevløn på grundforløb på alle erhvervsuddannelser, og øge investeringerne massivt til bedre undervisningsmaterialer og udstyr, sikre tidssvarende undervisningslokaler, samt sikre og fastholde bedre lærerkompetencer.

Pengene kommer først i 2029

Et yderligere problem ved udspillet er, at man først vil udmønte pengene i 2029, og selv om uddannelsesminister Christina Egelund (M) forleden i Deadline bekræftede, at regeringen har et mål om at styrke erhvervsuddannelserne “markant”, er der stadigvæk alt for mange ubekendte.  

Der er seks år til 2029, men der er brug for handling nu.

Hvis man har været på en erhvervsskole, vil man vil selvsyn kunne konstatere, at der er behov for stort set alt

Jeg ønsker, at vi får skabt bedre rammer for erhvervsuddannelserne over et bredt spektrum.

De er blevet voldsomt underprioriteret gennem rigtig mange år, og hvis man har været på en erhvervsskole, vil man vil selvsyn kunne konstatere, at der er behov for stort set alt. Alt fra IT-udstyr, til de mere fysiske rammer kræver mere end blot en kærlig hånd.

Det er en illusion at tro, at man ved at begrænse optaget på gymnasierne automatisk får flere igennem en erhvervsuddannelse.

For det første kan man jo ikke tvinge de unge til at søge en erhvervsuddannelse, så man bliver i stedet nødt til at gøre det attraktivt at tilvælge erhvervsuddannelserne, og det betyder blandt andet at alt, lige fra undervisningslokalerne til udstyret, skal være i moderne kvalitet.

Vi skal investere i og starte en positiv samtale om erhvervsuddannelserne

Derfor har jeg en helt klar opfordring til regeringen og de kommende aftaleparter: Vi har brug for handling og investering i erhvervsuddannelserne nu og ikke om seks år.

Erhvervsuddannelserne er i alt for lang tid blevet talt ned og ladt i stikken, og det ses tydeligt på antallet af ansøgere og frafaldne studerende.

Danmark har hårdt brug for de kompetencer og kvalifikationer som man får på erhvervsuddannelserne, og regeringen må efterhånden begynde at indse, at vindmøller eller PtX-anlæg ikke bliver bygget bag et skrivebord.

Erhvervsuddannelserne er essentielle for Danmark og er på mange måder meget bedre og mere interessante, end vi er blevet fortalt. Så lad os sammen ændre fortællingen om erhvervsuddannelserne og lad fagene få den prestige og respekt som de fortjener.

Vi har ikke råd til at lade være.