Kritikken er så forventet som regnvejr i november, og vi socialdemokrater har måtte lægge øre til tilsvarende synspunkter fra forskellige varianter af kommunistiske partier i mere end et århundrede.
Rune Lund har ret i, at vores forslag ikke rummer et generelt opgør med den mekanisme, der gør, at pensionsalderen hæves i takt med levealderen. Vores forslag er til gengæld en løsning målrettet dem, der har haft de længste arbejdsliv, og mange af dem har haft fysisk krævende arbejde som ufaglærte eller håndværkere.
I runde tal vil vores pensionsforslag – afhængigt af hvordan en aftale skrues sammen – kunne hjælpe mellem 8.000 - 15.000 lønmodtagere om året. Det er trods alt mange mennesker, som Enhedslisten sammen med os kan sikre en bedre alderdom.
Men hvis det skal blive til virkelighed, så kræver det, at Rune Lund og hans partifæller holder op med at bekæmpe vores forslag sammen med højrefløjens partier, CEPOS og de dele af erhvervslivet, der er arge modstandere af alt, der medfører, at arbejdsudbuddet falder.
Det er vel trods alt – også for Enhedslistens politikere – sjovere at få et lift i en mikrobil end at skulle gå hjem, når det står ned i stænger udenfor
Endelig rummer vores udspil en langt mere ambitiøs arbejdsmiljøindsats. Tiden er for længst løbet fra arbejdspladser med dårligt arbejdsmiljø. Derfor bør Arbejdstilsynet igen styrkes, så vi kan komme dårligt arbejdsmiljø til livs. Kontrol og sanktioner bør ramme de virksomheder, der ikke tager den opgave alvorligt, for ingen lønmodtagere skal have ødelagt krop eller psyke af at gå på arbejde.
Enhedslistens kritik illustrerer fint den århundredelange forskel på kommunister og socialdemokrater. På den ene side står Enhedslisten med rene hænder og ultimative drømme om revolution. På den anden står Socialdemokratiets pragmatiske tilgang, som nødvendiggør kompromisser og accept af, at det gode ikke må blive det bedstes fjende. Forhenværende statsminister H.C. Hansen sammenfattede tilgangen præcist i mundheldet: ”Hellere resultater end resolutioner.”
Når Enhedslistens skuffelse over ikke at skulle køre i Porsche har lagt sig, håber jeg derfor, at partiet vil være konstruktiv medspiller. Det er vel trods alt – også for Enhedslistens politikere – sjovere at få et lift i en mikrobil end at skulle gå hjem, når det står ned i stænger udenfor.