Beskæftigelsesministeriet meddelte forleden, at det vil søsætte en pulje, som skal være med til at få jobsøgende nyuddannede akademikere i job gennem et graduate-forløb i små og mellemstore virksomheder.

Her kan virksomheden få tilskud på 10.000 kroner i fire måneder til lønudgifter. Men de 10 millioner kroner, der er sat af til puljen er slet ikke tilstrækkeligt, hvis man vil komme dimittendledigheden til livs.

Det er ren symbolpolitik, der reelt ikke gør nogen stor forskel, da man for dette beskeden beløb kun vil kunne hjælpe 250 ud af det femcifrede antal af ledige nyuddannede akademikere.

Det er ’too little, too late’ og kun symptombehandling, da jobkøen for nyuddannede akademikere er steget voldsommere end tidligere med coronas indtog.

Virksomheder bør tage mere ansvar

Samfundet skylder vores nyuddannede akademikere at gå mere ambitiøst til værks.

I stedet for et plaster på såret og belønning til de få, som vælger at tage nyuddannede akademikere, bør man starte med at tage fat om problemets rod, hvilket b.la. er, at virksomheder og det offentlige i for lille en udstrækning påtager sig et samfundsansvar for at indsluse nyuddannede på arbejdsmarkedet.  

Det kan man gøre ved at indføre kvoter for hvor mange nyuddannede virksomheder og offentlige arbejdspladser skal tage, i forhold til hvor mange man ansætter af de mere erfarne medarbejdere.

Med gratis uddannelse følger ansvar

Når man i et land som Danmark er så progressiv, at vi giver unge en gratis uddannelse, har man også et ansvar for at sikre sig, at disse kan komme i job efter endt uddannelse.

Det er nu er på tide, at man på Christiansborg erkender sig dette ansvar, og tager det på sig. Ellers er det blot spild af samfundsressourcer, såvel som tiden der spildes for den enkelte ved lediggang, da det, at man ikke indsluser nyuddannede akademikere i tilstrækkelig grad, har negative konsekvenser for begge.