Nyuddannede arbejdsløse akademikere har også brug for en kampdag

Vi skal derfor have andre midler på bordet, hvis vi skal lykkedes med at sænke dimittendledigheden. Det vi f.eks. kunne smide på bordet, er kvoter.
Foto: Københavns Universitet: Jakob Dall / www.jakobdall.com
De store trusler på fremtidens arbejdsmarked er ikke forbeholdt de ufaglærte. Arbejdsløse nyuddannet akademikere har bestemt også brug for en kampdag.

Det har de ikke mindst, når dimittendledigheden de seneste år har været stærkt stigende. I 2008 var der 6000 ledige dimittender, hvilket udgjorde 10 procent af alle ledige ifølge Beskæftigelsesministeriet.

Arbejdsløse dimittender udgjorde intet mindre end 25 procent af alle ledige

Ti år senere, i 2018 var tallet steget til 20.500 ledige dimittender. Arbejdsløse dimittender udgjorde intet mindre end 25 procent af alle ledige. Det er en stigning på intet mindre 15 procentpoint fra 2008 til 2018. Det faktum at 13 procent af dimittenderne stadig var ledige et år efter dimission skriger til himmelen, og ikke mindst til Christiansborg.

Behov for mere end symptombehandling

På trods af den høje dimittendledighed har man på Christiansborg ingen planer om at reformere området. I stedet for reformer har regeringen sat loft over optag på uddannelser med høj ledighed. Samtidigt har man pr. 1. januar 2019 indført et bevillingssystem der henholdsvist belønner og straffer uddannelsesinstitutioner der uddanner akademiker ud i jobs kontra ud i arbejdsløshed.

Vi skal ind til kernen af problemet

For at hjælpe de ledige dimittender der allerede er uddannet vil regeringen arbejde på at få de jobrettede indsatser til at virke bedre i jobcentrene, a-kasserne og uddannelsesinstitutionerne. Men det er kun symptombehandling, vi skal ind til kernen af problemet.

Kernen i problemet er i min optik, at arbejdsgiverne til enhver en tid tusinde gange hellere vil ansætte en medarbejder med erhvervserfaring end én der er nyuddannet og selvsagt besidder en mere begrænset erhvervserfaring.

Vi skal have kvoter på bordet 

Vi skal derfor have andre midler på bordet, hvis vi skal lykkedes med at sænke dimittendledigheden. Det vi f.eks. kunne smide på bordet, er kvoter. Kvoter ligesom dem vi kender for hvor mange mænd man ønsker en medarbejderskare skal bestå af. På samme måde som man har indført kvoter i Norge.

Virksomheder og offentlige organisationer skal ikke have lov at vælge og vrage efter eget velbefindende

Virksomheder og offentlige organisationer skal ikke have lov at vælge og vrage efter eget velbefindende. I stedet skal de forpligtes til at tage et samfundsansvar ved at ansætte et vis antal nyuddannede. På denne måde kan vi få anstændigheden og respekten tilbage på det danske arbejdsmarked.

Respekten for at der bag en ansøgning sidder et ungt menneske der har brugt intet mindre fem år af sit liv på at dygtiggøre sig og forstå det samfund, vedkomne gerne vil træde ind i og bidrage til. Og det handler ikke kun i sig selv om at sænke dimittendledigheden. Det handler i lige så høj grad om at sikre at der i fremtidens Danmark er mennesker der kan tage over, når cand.scient. pol’er med bagagen fuld af nok så megen erhvervserfaring går på pension.

Derfor har nyuddannede arbejdsløse akademikere også brug for en 1. maj

Det kan vi kun hvis arbejdsgiver ansætter dem. Det handler om at udnytte den højtkvalificeret arbejdskraft vi har i Danmark, men som der i dag ikke gøres brug af. Derfor har nyuddannede arbejdsløse akademikere også brug for en 1. maj.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Cand. soc. i udviklingsstudier og Internationale forhold


Kommentarer fra Facebook