Annonce

Debat: Vi har intet at undskylde for

Det kan altid diskuteres, hvor grænserne for vores frihed går. Men aldrig på grund af afpresning fra antidemokrater og islamiske diktaturstater. Sådan skriver ung socialdemokrat.
Foto: Colourbox
Socialdemokratiet og regeringen er ved at begå en historisk fejltagelse. Vores ytringsfrihed begrænses, fordi religiøse fanatikere angriber vores ambassader, og fordi islamiske diktaturstater truer os med handelsboykot.

Men i stedet for at indskrænke vores frihedsrettigheder, er det tid til at ranke ryggen og være stolte af dem!

Hver gang Danmark og Vesten er blevet angrebet af voldelige ekstremister, har vi lovet os selv, at vi aldrig vil give køb på det, voldsmændene er ude efter: Vores demokrati og liberale frihedsrettigheder.

Efter Krudttønden, synagogen, Charlie Hebdo, Bataclan og Samuel Paty. Men det ændrer sig desværre nu, hvor regeringen er klar til at give efter for vold og trusler.

Ytringsfriheden er ikke en valuta, der kan vejes op mod handelsinteresser eller gode relationer til de muslimske lande. Den er en del af selve fundamentet under vores samfund.

Drakoniske straffe

Vi kan altid diskutere, hvor grænserne for vores frihed går. Men aldrig på grund af afpresning fra antidemokrater og islamiske diktaturstater.

Diktaturer, der i øvrigt selv har drakoniske straffe for religionskritik, og hvor kvinder, kristne og homoseksuelle behandles som andensrangsmennesker.

Det er tåbeligt og uopdragent at brænde koraner af. Det er bare ikke det, debatten handler om. Den handler derimod om, at vores demokratiske rettigheder ikke er til forhandling.

Så er det ikke længere frihed

Rækkevidden af vores demokratiske friheder bliver først for alvor testet, når de bliver brugt af dem, vi er allermest uenige med.

Vi kan ikke lade vores personlige smagsdommeri og følelser afgøre grænserne for ytringsfriheden.

Så er det ikke længere frihed. Og vi kan slet ikke lade Iran og Saudi-Arabien afgøre det.

Globalt blasfemiforbud

Hvis man tror, at de islamiske lande og rabiate muslimer vil stille sig tilfredse med et koranafbrændingsforbud, så kan man godt tro om igen.

Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) og flere muslimske lande har længe arbejdet for et globalt blasfemiforbud.

Og i Danmark har flere imamer allerede talt for en endnu mere vidtgående begrænsning af ytringsfrihed og religionskritik.

Vi skal ikke give en eneste indrømmelse. Ikke flytte os en tomme

Hvis vi giver efter nu, så viser vi svaghed. Så kan Danmark presses. Vi er klar til at forhandle med vores frihedsrettigheder som valuta, hvis bare truslerne og angrebene bliver heftige og vedvarende nok.

Knæfald og eftergivenhed er en farlig sti at betræde.

Vi skal ikke give en eneste indrømmelse. Ikke flytte os en tomme.

Al magt skal tåle kritik

Vores regering skal ikke undskylde til de muslimske lande for, at danske borgere bruger deres grundlovssikrede ytringsfrihed.

Det er de islamiske landes regeringer, der bør fordømmes for at holde deres borgere fast i diktatorisk tyranni uden ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og pressefrihed.

Al magt – også religion – skal kunne kritiseres, bespottes og latterliggøres. Sådan er det i et demokrati.

Og det skal regeringen stå vagt om.

Mads Hvidbjerg er international sekretær og forretningsudvalgsmedlem i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg er fuldstændig enig med Mads Hvidbjerg. Mads fremfører en solid og rigtig argumentation. Regeringen - og også S-MF’ere - er ude på et skråplan, når man udsat fra pres og trusler prøver at tilpasse sig totalitære islamiske diktaturer. Tilpasning fører let til underkastelse. Det er jo set før !

Danskerne, der stemmer til venstre for Dansk Folkeparti, ligger, som de har redt.

Hvad har vi etnisk danske dog ikke har skullet lægge ryg til:

Mange konfirmander har fået ødelagt deres 'blå mandag' af møgunger fra MENAPT landene?

Danske kvinder er blevet omtalt som ludere.

Vi har INTET at undskylde - vi skylder 'dem' INTET!

AT høre imanen Kassim Ali Rachid udtale sig i TVavisen er kvalmende.

Kassim Ali Rachid, hvad bidrager du med til det danske samfund? Har du dansk statsborgerskab?

Enig. DSU, DF og DFU er de sidste socialdemokrater.
Jeg har ondt af Rasmus Stoklund, Frederik Vad og Kaare Dybvad Bek. Sidstnævnte har i det mindste fået en ministerbil som glidecreme. Jeg tror, at jeg havde ringet til Morten Messerschmidt, hvis jeg var Frederik eller Rasmus.

Helt enig med Mads Hvidbjerg.

Al magt – også religion – skal kunne kritiseres, bespottes og latterliggøres. Sådan er det i et demokrati.

Og det skal regeringen stå vagt om.

Og være parat til at betale prisen?

Lad den unge mand gøre som han vil i sit eget kvarter!

Men bland politi, socialrådgivere, pædagoger, forsikringsselskaber, stat, region og kommuner udenom!

Lad den unge mand selv betale prisen for hans holdninger!

Lad ham tage de personlige konsekvenser de medfører!

Spørg den almindelige fornuftige borger og politibetjent i Paris!

Så får tonen hurtig en anden lyd!

De fejltagelser som vores socialdemokratiske forfædre tog del i de sidste tre generationer, ja, dem kan den unge mand ikke blot løbe fra og overlade prisen til gud og hver mand!

Et barn af alkoholikere betaler en høj pris!

Samfundet prøver på alle leder og kanter at hjælpe både barn og forældre!

Men fortidens synder koster!

Man fødes ind i en egn og et samfund, hvor fortidens synder har sin pris!

Demokrati koster!

Især de beslutninger som demokratiet fejlagtigt af mangel på erfaring og viden måtte tage dengang - ofte af hensyn til de svagestes økonomi!

Al magt – også religion – skal kunne kritiseres, bespottes og latterliggøres. Sådan er det i et demokrati.

Og det skal regeringen stå vagt om.

Mette Frederiksen har allerede givet mange undskyldninger!

Med den unge mands holdninger bliver rækken af undskyldninger i fremtiden lang og grusom!

Al magt – også religion – skal kunne kritiseres, bespottes og latterliggøres. Sådan er det i et demokrati.

Og det skal regeringen stå vagt om.

Spørgsmålet er hvad politibetjente personligt mener, når den unge mand løber skrigende bort forfulgt af “de krænkede”!

Kig på dine egne muskler før du bliver alt for høj i munden, unge mand!

Politiet har allerede fået nok!

Og vil måske hellere stoppe indbrud hjemme hos egne bedsteforældre, eller bruge tiden på elektronisk svindel begået fra udlandet!

Sjovt nok står Danmark i særdeles høj kurs hos udenlandske kriminelle?

Hvorfor mon?

Sund fornuft generation på generation giver de bedste overlevelsesmuligheder i et lille land uden ressourcer bortset fra lavbundsjorde og grusgrave!

Fisken omkring Danmark er for længst forsvundet og alligevel elsker befolkninger overalt på jordkloden vores lille land, hvor snus-fornuft og jysk lune og økonomisk sans har givet de første 45 demokratisk valgte regeringer!

Al magt – også religion – skal kunne kritiseres, bespottes og latterliggøres. Sådan er det i et demokrati.

Og det skal regeringen stå vagt om.

Den unge mands holdninger kan hurtigt bringe Danmark i fedtefadet!

Det ved om nogen Mette Frederiksen!

Fornuften breder sig fra Paris’ gader ud over de franske veje og helt op til den jyske hede!

Jonas Vingegaard har for længst vist vejen!

Ved at stå af cyklen når din værste fjende rammes af alverdens modgang!

Al magt – også religion – skal kunne kritiseres, bespottes og latterliggøres. Sådan er det i et demokrati.

Og det skal regeringen stå vagt om.

At Mette Frederiksen roser Jonas Vingegaard til skyerne er ingen tilfældighed!

Verden har brug for nye helte!

Selv Putin sidder og irriteres sammen med alle sine nye venner!

At kunne have så meget overskud at modstanderen ikke kritiseres, ikke bespottes og ikke latterliggøres. Sådan er det i et dansk demokrati.

Og det skal regeringen stå vagt om.

Og Mette elsker hver en bog! Selv bogen om drengen fra Hillerslev, der flyttede til Glyngøre, og sorterede fisk i Hanstholm, og cyklede i Thisted.

Og vandt Tour de France ikke blot en gang men to gange!

Og alle ville vide hans mening!

Og han smilede venligt men bestemt!

At forberede sig er Jonas svar på alle spørgsmål!

Og Mette Frederiksen forbereder sig for en gangs skyld på danskernes fremtid!

Hun har fået en ny helt og stjerne!

Der ikke behøver at udtrykke sin mening i tide og utide!

Men forbereder sig!

Har du en point?

Nu må du ikke ødelægge det for Aksel, vel Jan.

Jeg må erklære mig helt enig. Det er bemærkelsesværdigt så ofte, DSU viser sig som de voksne i lokalet i modsætning til moderpartiet.

Da jeg var ung havde jeg også mange fasttømrede idealer, som jeg mente var de eneste rigtige, koste hvad det ville.
Med tiden bliver man mere moden, og ser tingene mere nuanceret.
Verden er fuld af religiøse fanatikere. De fleste er muslimer, men der er også jøder og kristne der ikke holder sig tilbage. I Vesten er det dog de muslimske vanvids-fanatikere vi er plaget af, og skal tage os i agt for.
Der er ingen grund til at forære dem en grund til deres vanvittige terrorisme, ved at brænde koranen af.
Så længe det er lovligt at demonstrere på alm. vis, ser jeg ikke nogle problemer i et forbud med afbrænding af div. symbolske ting som bøger, flag eller dukker.
De unge DSU-mennesker kan passende forholde sig til, hvor mange menneskeliv de vil ofre på deres princip-alter.
Hvis vi kunne være sikre på at staten kunne beskytte os, kunne vi sagtens være principfaste. MEN det kan myndighederne ikke, desværre.
Det er den virkelighed vi skal forholde os til. Det er den virkelige verden, om vi kan lide den eller ej.

Det ville være fint hvis mette var ligeså klatseende som DSUerne.

Der skulle stå klartseende.

Vesten er ved at tabe den globale værdi kamp. Og koran afbrænding gør det kun værre. Det må være slut med koran afbrændinger, da formålet ikke er ytringsfrihed, men derimod kun at forhåne og provokere.

Ved at betegne offentlig afbrænding af koranen som en forstyrrelse af den offentlige orden kan man forbyde handlingen uden at begrænse ytringsfriheden.

Og så hedder det i øvrigt frihed under ansvar.

Frihed under ansvar FOR LOVEN, hedder det. En væsentlig og helt afgørende forskel.