Annonce

Radikale: Koranafbrændinger kan stå i vejen for kampen for ytringsfrihed

Bred alliance af partier er sammen imod koranafbrændingsforbud – på nær to. ”Vi vil gerne se et konkret forslag, før vi tager stilling til det” lyder det fra De Radikales udenrigsordfører.
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Christian Friis Bach, udenrigsordfører for De Radikale.
Nye Borgerlige, Enhedslisten, SF, Danmarksdemokraterne, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti lyder som en umage alliance.

Men det er ikke desto mindre de syv af Folketingets partier, som er gået sammen om at være imod regeringens ambitioner om at udvikle et ”juridisk værktøj”, som skal sætte en stopper for koranafbrændinger foran blandt andet udenlandske ambassader.

Det skriver DR.

Men to partier er ikke med i gruppen. Det ene er Alternativet, som dog har stillet sig positivt over for SVM-regeringens ambitioner.

Det andet er De Radikale, som både helst ikke ser ytringsfriheden begrænset, men som samtidighed heller ikke har meget tilovers over for koranafbrændinger, fortæller partiets udenrigsordfører, Christian Friis Bach.

”Vi vil gerne se et konkret forslag, før vi tager stilling til det. Vi har jo sagt, at vi er grundlæggende kritiske over for at begrænse ytringsfriheden, men der er to men’er. Vi ser meget alvorligt på den sikkerhedssituation, som Danmark står i og kan komme til at stå meget alene i, da stort et alle sammenlignelige lande, på nær Sverige, som er på vej med lovgivning, formår at dæmme op for koranafbrændinger,” siger Christian Friis Bach, til Netavisen Pio og tilføjer:

”Og det andet er selvfølgelig det, at man jo også må afveje, i hvor høj grad man ser koranafbrændinger som en central del af vores ytringsfrihed.”

Langt mere kompliceret

Christian Friis Bach mener, at debatten er meget mere kompliceret, end den bliver gjort til.

”Hele det her med at man enten har man afbrændingsfrihed for Koraner, eller også har man ikke ytringsfrihed. Det er altså en langt mere kompliceret debat.”

At vi insisterer på det, er præcis det modsatte af, hvad fundamentalister og ekstremister gør.

Udenrigsordføreren mener i samme ombæring ikke, at det at vise hensyn til andres religion er en svaghed, tværtimod:

”Vi mener, at vores samfund bygger på respekten for det enkelte menneske, og at vi alle er frie og lige i værdighed og dermed skal behandles med respekt. Det er fundamentet for vores samfund, som udmønter sig i en udstrakt tolerance, og det er jo vores styrke.” 

”Og der er nogen i denne her situation, som ligesom får det vendt om og mener, at hvis vi insisterer på det her, så er det en svaghed, men jeg mener, at det er en styrke. At vi insisterer på det, er præcis det modsatte af, hvad fundamentalister og ekstremister gør.”

Vil stille modkrav til de muslimske lande

Debatten har også handlet om det paradoksale i, at Danmark bliver presset til at udvise en større tolerance over for en religiøs gruppe af lande, som ikke selv ligefrem har tradition for at udvise tolerance over for mindretal.

Friis Bach mener dog, at det at tage afstand fra koranafbrændinger i Danmark er noget, der styrker vores samtale med de lande om, at Danmark også har en forventning til dem om, at de skal tage afstand fra meget hadefulde ytringer rettet mod deres egne religiøse eller seksuelle mindretal.

”Jeg mener, at koranafbrændinger kan stå i vejen for vores internationale kamp for ytringsfrihed

”Når man siger, at vi som land og regering tager afstand fra meget hadefulde ytringer som koranafbrændinger, så har vi en forventning om, at man i regeringer rundt omkring i verden også tager afstand fra hadefulde ytringer,” lyder det fra Christian Friis Bach, som fortsætter:

”Jeg mener, at koranafbrændinger kan stå i vejen for vores internationale kamp for ytringsfrihed og frihed for religiøse mindretal, fordi de bliver misbrugt af fundamentalister rundt omkring i verden til at presse på for mindre ytringsfrihed og religionsfrihed. Og den appel som ytringsfriheden har i de muslimske lande bliver formindsket, fordi folk kigger mod os og siger, ’hvis det er ytringsfrihed, så siger vi nej tak.’”

Få alle argumenter på banen

Et kommende lovforslag kan, påpeger Friis Bach, rangere fra en genindførsel af blasfemiparagraffen, hvilket regeringen dog har afvist, og til eksempelvis et forbud mod at afbrænde genstande på offentlige arealer, som kan forstyrre den offentlige ro og orden.  

”Og der er jo et meget stort spænd, og det kan være afgørende for vores endelige position,” siger Christian Friis Bach.

Har de andre syv partier været lidt for hurtige i deres udmeldinger?

”Jeg synes bare, at man som politisk parti godt kan tillade sig at se en sag lidt mere nuanceret og også tage sig den tid, der skal til for at få alle argumenter på banen. Derfor tager vi os lidt tid. Og vi vil gerne se et konkret forslag, før vi går ind og endeligt gør vores stilling op,” slutter Christian Friis Bach.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Christian Friis Bach er et ordentligt menneske, ingen tvivl om det, men han er også et umådeligt naivt menneske:
"Friis Bach mener dog, at det at tage afstand fra koranafbrændinger i Danmark er noget, der styrker vores samtale med de lande om, at Danmark også har en forventning til dem om, at de skal tage afstand fra meget hadefulde ytringer rettet mod deres egne religiøse eller seksuelle mindretal."
I en bedre verden kan han have ret. Problemet med de radikale er dog nu som før at vi ikke lever i en bedre verden.
Verden er rå og barsk, og der gives ikke ved dørene.
Vi burde fortælle den muslimske verden at afskaffer koranafbrændinger ved at forbyde koranen. Når den ikke findes i landet, kan den ikke futtes af i landet. Såre simpelt.

Christian Friis Bach kan jo bare flytte til Saudi-Arabien eller Iran, hvor islamkritik allerede er forbudt. Der findes 57 erklærede muslimske stater, hvor personer, der ønsker islam i stedet for frihed (herunder tåbefrihed), hurtigt og enkelt kan migrere til.

Der er ingen, der taler om at forbyde islamkritik. Hvad kender du i øvrigt til de 57 landes immigrationspolitiker, siden du mener, at man nemt og enkelt kan flytte dertil som udlænding? Vi kommer længere med debatten, hvis vi holder os til emnet.

Hvordan kan man være et ordentligt menneske som politisk ansvarlig uden at have grebet ind overfor den forestående klimakatastrofe?

Jeppe Lindholm - det med klima ligger da helt uden for din fatteevne!
.

Selvfølgelig er de Radikale splittede.
Samira Nawa er da klart for et forbud, ellers får hun problemer med sit bagland.
Men det er typisk for dette lille landsskadelige parti, at de skal lege de store tænkere.

"De kræver respekt om Koranen, men i deres hjemlande er bibler forbudt, og kristne forfølges"

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE16323039/de-kraever-respekt-om-kor...

En ordentlig omgang vrøvl !

I foråret fulgte hun FH’s vedtagne politik for krænkelser, der siger, at det er den krænkedes oplevelse, som er afgørende: Hvis folk oplever, at de er blevet krænket, så er de blevet krænkede.

Ovenstående er nu officiel politik i Danmark!

Og hoved på hoved ender på skafottet!

Tænk hvor krænkede danske kristne måtte føle det hvis bibler en mass blev afbrændt foran Christiansborg eller egne hjem!

Danmark er så krænkelses-parat som aldrig før!

Og især når det er andre det går ud over!

Almindelige retsprincipper er for længst gået fløjten!

Samfundets grundlæggende søjler falder i stumper og stykker!

Både her og der!

Alle i krig imod alle!

Indtil fjenden står i din egen gade!

Og selv Ekstrabladet må tale for sammenhold, solidaritet og respekt for det enkelte menneske!

Uanset forældre, politisk anskuelse, religion, eller personlige præferencer!

Indtil videre styrer metoo verden!

I foråret fulgte hun FH’s vedtagne politik for krænkelser, der siger, at det er den krænkedes oplevelse, som er afgørende: Hvis folk oplever, at de er blevet krænket, så er de blevet krænket.

50 muslimske lande og deres befolkninger oplever, at de er blevet krænket, så er de blevet krænket.

Metoo-bevægelsen har placeret en trojansk hest midt i indvandrings og integrations og ytringsfrihedsdebatten i Danmark!

Skakmat!

Ledende danskere og 50 muslimske lande i en og samme sæk!

Kun statsministeren og udenrigsministeren kan åbne sækken!

Og almindelige danskere og praktiserende muslimer kan på en og samme gang vågne lettede op!

Almindelige retsprincipper bliver igen gyldige i Danmark!

Uskyldig indtil det modsatte er bevist!

Synsninger ud af retspolitikken!

Beviser på bordet!

Ingen er skyldige blot fordi de har en bibel eller et fagforeningsmedlemskab stående på hylden!

Hvad er egentlig din point?

Livet i Europa og Danmark er ved at være forfærdelig. Godt jeg er undsluppet.

Viste du, at du kan få et års uddannelsesvisa til Thailand og studere thai sprog og kultur? Så har du mulighed for at prøve livet af her i smilets land. Thai betyder i øvrigt frihed.

Tag sydpå i Thailand, De fries land, der finder du også problemer med islam.

Jeppe Lindholm - godt for dig at du slap for DK - og godt for vi danskere at vi slap for dig!

"... uddannelsesvisa til Thailand ..." benyt dig af det - du trænger til at få udvidet din horisont
.

Jeppe, dine kommentarer bliver da også mere og mere intetsigende og ligegyldige.
Dine reklameindslag for Thailand burde du sende til TUI.
Måske de giver dig den næste sjus på natklubben.

Debatten om Koranafbrænding er meget omfangsrig og intens, måske fordi koranafbrænding er en halvkvædet vise og en handling, der foretages uden at oplyse om hensigten.

F.eks. kan den forstås som en reaktion på visse teokratiske autokratiske regimers undertrykkelse baseret på religiøse dogmer. Teokratiske regimer får selvfølgelig et føl på tværs, hvis nogen betvivler deres guddommelige ret til at afgøre og lovgive om, hvad folk må og ikke må, tolket ud af den hellige skrift, når det udgør et angreb på det centrale element i legitimering af deres udemokratisk undertrykkelse og magtudøvelse.
Derfor ser vi en helt uproportional og barok voldelig reaktion på koranafbrændingen fra islamiske staters diktatorer og religiøse magthavere (tænk bare på Irans forbryderiske moralpoliti og Afghanistans vanvittige fængsling af samtlige landets kvinder i hjemmet baseret på latterlige postulater om, at det står der i koranen).
Deres truende adfærd er, f.eks. med krav om lovændringer i Danmark, er en helt uacceptabel indblanding i interne danske forhold, og bør på ingen måde imødekommes. Kritik af disse regimer må mildt sagt anses for at være fuldt ud berettiget og beskytte af ytringsfriheden.
Men metoden med koranafbrændinger har desværre også den utilsigtede virkning, at det rammer den menige muslim, fordi den også kan udtrykke og fremme populistisk islamofobi.
Kæmper man for ytringsfrihed virker det også dobbeltmoralsk at knægte andres personers ret til at ytre sig gennem deres hellige skrift og futte den af.

Koranafbrænding udtrykker således ikke en entydigt formuleret tilkendegivelse. Der er først meningsfuld, når den er ledsaget af en nøjere forklaring om hensigten.
Foretager to personer en mørk nat i en Iglo i den grønlandske ødemark en koranafbrænding, kan hensigten jo bare være den rimelige at overleve natten uden at fryse ihjel.

Derfor bør en lovgivning kun tage sigte på at beskytte vore danske mindretal.

Ser vi på Paludans aktiviteter, sammenblander han med fuldt overlæg den berettige kritik af teokraterne med populistisk fremme af islamofobi, fordi det giver stillere nok til, at han fortsat kan snylte på partistøtten. Der er intet glorværdigt heri. Her taler vi om en kynisk forplumring af hensigten med det formål at skaffe opbakning på bekostning af en minoritet.

Blev tilhørerne væk, og opførte den muslimske verden sig rimeligt og med passende veneration for den mere hellige elementer i vore danske værdier, ville der ikke gå længe inden også Rasmus Paludan blev væk.