Annonce

Minister åbner for ændringer af omstridt koranlov

Lovforslag om ‘forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund’ mødt med kritik fra Politiforbundet, Advokatrådet og Foreningen af Offentlige Anklagere
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Peter Hummelgaard (S), justitsminister
SVM-regeringens lovforslag om forbud mod koranafbrænding bliver kritiseret af både Politiforbundet, Advokatrådet og Foreningen af Offentlige Anklagere (Foan).

Lovforslaget om “forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund” - L 133 - kritiseres for at være alt for upræcist og omfatte langt mere end et forbud mod afbrænding af Koranen, Toraen og Biblen. Og for at være meget langt fra det præcise og afgrænsede lovindgreb mod afbrænding af koraner på offentlige steder, som justitsminister Peter Hummelgaard lagde op til 25. august.

Kritikken har tilsyneladende gjort indtryk på justitsminister Peter Hummelgaard (S). Han erklærer i hvert fald over for Politiken, at han er parat til at præcisere dele af lovforslaget.

Hummelgaard - og Justitsministeriet - vil som det første overveje at ændre lovforslaget, så det ikke længere omfatter “alle” trosretninger, men alene anerkendte trosretninger.

Støtteerklæring kan give op til tre års fængsel

Det nuværende lovforslag lægger op til, at hvis man blot “billiger” afbrænding af Koranen eller Biblen, så kan en sådan billigelse - det kunne for eksempel være i form af en støtteerklæring på et socialt medie - give bøde eller fængsel i op til tre år.

Den ret voldsomme straf for blot at billige “utilbørligt behandling” af Koranen, Toraen eller Biblen hænger sammen med, at Justitsministeriet har placeret lovforslaget under Straffelovens kapitel 12,  der handler om landsforræderi og forbrydelser mod statens sikkerhed.

I straffelovens paragraf 136 stykke 2 hedder det samtidig, at “Den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år“.

Straffelovens kapitel 13 handler om terrorhandlinger.

Hummelgaard erkender over for Politiken, at “der er og skal være kæmpestor forskel på at billige terrorhandlinger og så at billige en utilbørlig behandling af et religiøst skrift”.

kæmpestor forskel på at billige terrorhandlinger og så at billige en utilbørlig behandling af et religiøst skrift

Kunstverdenen og De Radikale har blandt andre kritiseret, at forslaget om forbud mod koranafbrænding med mere også finder anvendelse “selv om den utilbørlige behandling af genstanden finder sted i f.eks. kunstnerisk eller politisk øjemed”.

Hummelgaard understreger, at der er “elementer af den kritik”, som gør indtryk på ham.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det bliver den nye Koranlov der stopper for forbruget af oksekød. Det varer ikke længe inden Indien brokker sig over at vi - utilbørligt - slagter og spiser hellige køer.

Læg nu den tåbelige lov i graven.

mener du ikke grisekød?

Det er meget tankevækkende, at et forslag om en koran-lov kan få så meget opmærksomhed fra regeringen og blive udarbejdet så hurtigt.

Lad det nu tage lige så land tid, som det tog at undskylde overfor godhavnsdrengene og de grønlandske børn der blev fjernet fra deres forældre og piger der ufrivilligt fik spiral
.

Typisk at lave sådan noget makværk, i stedet for at skrive den i et klart og tydeligt sprog.
I øvrigt skulle den ikke været vedtaget, da det er brud på ytringsfriheden.

Flertal af danskerne støtter forbud mod koranafbrænding, måske! Men det er ikke det samme som at de støtter den lov som regeringen disker op med og den vil blive sendt til folkeafstemning, som regeringen vil tabe.
Hvordan mon de 57 islasmiske lande vil tage et sådant afstemningsresultat ?

Så straffen må vel bilve omkring 40 stokkeslag, tænker jeg.
Og måske 80 i gentagelsestilfælde?

... og kvinderne i folketinget bliver stenet ...

Bare fordi en flok kunstnere beklager sig. Sådan en tæppe pisser.