I dag blev koranloven vedtaget: En skammens dag

I dag jubler guderne over de danske politikere, der har stemt en lov igennem, der forbyder at vi håner dem.

Koranloven er en regulær skændsel, og det er en hån imod undertrykte kritikere og dissidenter, ligesom det er en grov indskrænkning af kunst, filosofi og kritisk tænkning.

Det er et udtryk for, at vi som en kulturel nation er ved at forvitre i grove, firkantede fortolkninger, hvor såkaldt oplyste mennesker, der vil det gode, får udstrakte muligheder for at knægte alt det, de i virkeligheden ikke forstår til fulde.

Det er en skændsel, og det er en gentagelse af historien. Igen og igen har velmenende mennesker bildt sig selv ind, at de er til i verden for at beskytte svage mennesker.

Tænk blot på tegneseriehetzen i halvtredserne, hvor der blev skrevet bøger om, hvorledes dette medie førte til vold og overgreb, begået af uskyldige unge mennesker, der blev forførte af de kulørte sider.

Uhellige alliancer

Dengang var der opstået en uhellig alliance mellem de kulturradikale, der hadede amerikansk kulturimperialisme, og de nationalkonservative, der ikke fandt sig i populærkulturens udbredelse.

Sådanne uhellige alliancer opstår altid, når magtfulde mennesker ønsker at indskrænke ytringsfriheden.

Altid har der været gamle pædagogisk tænkende mennesker, der har været forarget over hvad andre mennesker dog kan finde på.

Tænk sig, at man i Danmarks Radio forbød popmusik, og anskuede genren for pøblens degradering, ligesom vi i dag kan læse spalte op og spalte ned af kulturskribenter, der mener at selvsamme pøbel ikke dyrker deres særegne og ophøjede kultur nok.

Jeg holder med krænkeren

Evig og altid har de magtfulde og selvindbildte mennesker ment, at folket skal underlægge sig deres værdier, og at underfolkets egne præferencer er altødelæggende.

De dikterer hvordan pøblen skal bruge deres penge, og for blot tre dage siden sad en aristokratisk kvinde på TV og udtalte, at fattigdom er godt for de fattige, fordi de på den måde måske kunne æde lidt mindre og derved tabe sig.

Lånte kulturelle fjer

Aristokratiets indskrænkning af andre menneskers ret til at ytre sig, fordi de vil bestemme og hyldes på en og samme tid, har altid forvirret flertallet, der farer i flæsket på hinanden, hvor den ene part lader sig krænke (nu de religiøse), og derfor støtter magtmenneskene, og den anden part straffes, fordi de krænker.

Jeg holder med krænkeren, den uoplyste og den knægtede, der bliver lagt for had af flertallet, dikteret af magtmenneskene, der altid har stået for en degenererende kultur, der er spækket til bristepunktet med had og nedrig se-ned-på-andre.

Det er en trist dag for Danmark

Jeg hader aristokraterne, der pynter sig med lånte kulturelle fjer, mens de samtidig - uden at skamme sig - helt eksplicit taler om pøblen, som var det skidt, der skal og bør afrettes.

Det er en trist dag for Danmark. Det er en sejr for aristokraterne og deres krænkede medløbere, der nu kan sole sig i selvretfærdig moralisme.

Det er en skammens dag.