Demokrati og frihed - også i Hviderusland

Som et demokratisk land, er det Danmarks pligt at bakke op omkring hviderussernes kamp for demokrati, mener to unge socialdemokrater.
Foto: Wikipedia
Hviderussere protesterer mod Lukachenko, august 2020
Frihed, medbestemmelse og demokrati. Disse begreber er vi vokset op med i Danmark.

Fra vi bliver født til den dag vi dør, så er vi som borgere i Danmark en aktiv del af det danske demokrati.

Vi kan bruge vores demokratiske friheder og retten til medbestemmelse, og tager en aktiv del i den demokratiske proces som former Danmark.

For mange af os, er det en selvfølge at vi går ned og stemmer på valgdagen og at vi kan ytrer os kritisk over for vores politikere, når vi er utilfreds med dem.

Europas sidste diktator

Dette er desværre ikke en selvfølge i alle lande, heller ikke her i Europa.

Et stenkast, eller mere konkret 980 kilometer, fra det danske demokratis hjerte, København, der ligger Minsk. Minsk er hovedstaden i Republikken Hviderusland, der lige nu befinder sig i en dyb demokratisk krise.

Denne krise blussede for alvor op efter præsidentvalget i landet den 9. august 2020, hvor landets mangeårige leder Aleksandr Lukasjenko udnævnte sig selv som vinder af præsidentvalget.

På den anden side har vi oppositionslederen Svetlana Tikhanovskaya, der ikke ville anerkende valgresultatet på grund af mistanke om valgsvindel med stemmesedlerne.

Tikhanovskayas udmelding om valgsvindel, blev mødt med opbakning fra flere tusinde demonstranter.

Hver uge siden præsidentvalget har der været demonstrationer i den hviderussiske hovedstad, hvor hviderussere har tilkendegivet deres utilfredshed mod den siddende præsident Lukasjenko, der også er kendt som Europas sidste diktator.

Symbolet på den hviderussiske frihedskamp 

Hvem er Svetlana Tikhanouskaya?

Med sine blot 38 år og uddannelse som lærer, har hun formået at samle det hviderussiske folk til samlet oprør mod Lukasjenkos styrer

Hendes politiske karriere startede da hendes mand Sergei Tikhanouskaya, den oprindelige oppositionsleder, ved dette års præsidentvalg, blev anholdt og fængslet af de hviderussiske myndigheder.

Svetlana Tikhanouskaya er blevet symbolet på den frihedskamp som mange hviderussere er blevet en del af.

Truer med generalstrejke

Med den øgede tilslutning til frihedsbevægelsen, præsenterede Tikhanovskaya den 13. oktober et ultimatum overfor Lukashenko.

Her gav hun Lukashenko 13 dage til at opgive sit embede som præsident, ellers truede hun med generalstrejke i hele Hviderusland.

Den 26. oktober havde Lukashenko ikke opgivet sin magt, og dermed startede de største demonstrationer Hviderusland har set siden august 2020.

The Guardian skriver, at mere end 500 demonstranter er blevet tilbageholdt og i dagbladet Politiken berettes der om, at mere end 20 virksomheder og flere universiteter er gået i strejke.

Styret holder utilfredsheden nede

Alligevel er det langt fra alle der i Hviderusland demonstrerer og laver strejke.

Dette skyldes blandt andet, at den hviderussiske stat ejer de største virksomheder i landet, kontrollerer adgangen til sociale medier, internettet samt de traditionelle medier. Med andre ord bliver landet styret med hård hånd af Lukasjenko.

Andre grunde til manglede opbakning fra dele af befolkningen kan skyldes, deres frygt for konsekvenserne ved at demonstrere.

Lukasjenko har udnyttet sin magt til at svække arbejdstagernes rettigheder over for arbejdsgiverne, ved at tillade cheferne at ændre i arbejdstagerens kontrakter uden at informere lønmodtageren.

Lukasjenko har ligeledes udryddet fagforeningerne i landet, hvilket har svækket den almindelige hviderusser i forhandlingssituationer på arbejdspladsen.

Arbejdsgiveren kan true arbejdstageren med at fyre vedkommende, og da Lukasjenko også har bortskaffet størstedelen af de økonomiske ydelser til arbejdsløse, så vil arbejdstageren blive tvunget til at rette ind, da arbejdstageren ikke vil have noget økonomisk levegrundlag i tilfælde af en afskedigelse.

Ingen retssikkerhed for demonstranter

En anden årsag til at hviderusserne holder tilbage med at vise deres opbakning til demonstrationerne kan skyldes manglen på retssikkerhed, da vi har set eksempler på demonstranter, der er blevet slået og tortureret af det hviderussiske politi.

Udover manglen på retssikkerhed er der også truslen om at blive dømt til døden, hvis du ifølge myndighederne udgør en “trussel mod landets sikkerhed”.

Siden Hviderusland ikke har afskaffet muligheden for en dødsdom, så demonstrerer hviderusserne faktisk med livet som indsats.

Danmark bør udvise solidaritet

Imens hviderussere kæmper for demokratiet med livet som indsats, kan vi i Danmark demonstrere uden frygt for at blive arbejdsløse ej heller med livet som indsats.

Vi er privilegerede og vores ytringsfrihed gør det muligt for os, at stille os kritiske overfor vores magthaverne. Dette privilegium fortjener det hviderussiske folk ligeledes.

Det er derfor Danmarks pligt at støtte ethvert folkefærd, der kæmper for demokrati og frihed.

Det er ligeledes vores pligt at officielt gå ud og bakke op omkring hviderussernes kamp for demokrati, eftersom alle mennesker fortjener at leve i et land, hvor frihed, demokrati og medbestemmelse er de styrende elementer for samfundet!

Katrine Tegisti er historiestuderende på Aalborg Universitet og næstformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i Aalborg.

Jonas Robbestad Søndergaard læser politik og administration på Aalborg Universitet. Medlem af DSU Aalborg og Frit Formand.


placeholder

Annonce