Opdelingen afspejler sig ikke kun på diverse ranglister, men også på de ressourcer gymnasierne får stillet til rådighed. Det skyldes, at frafaldet gennemsnitligt er højere blandt elever fra uddannelsesfremmede hjem, hvilket udtrykker sig i et mindre taxametertilskud. Altså de penge gymnasierne får af staten til at drive undervisning for.

Det socialt skæve optagelses- og taxametersystem er derfor med til at reproducere klassesamfundet

Man skal derfor heller ikke være matematiker for at kunne tænke sig til, at gymnasier med elever fra overvejende uddannelsesfremmede hjem gennemsnitligt vil få færre midler end gymnasier med elever fra hovedsageligt akademikerhjem. Det skaber en kløft mellem gymnasierne, hvor gode undervisere kan have tilbøjelighed til at fravælge gymnasier med en overvægt af uddannelsesfremmede elever og hvor den faglige kvalitet er forskellig.

Det socialt skæve optagelses- og taxametersystem er derfor med til at reproducere klassesamfundet ved at opdele uddannelsesvante og -fremmede elever i det, der kan betragtes som A- og B-gymnasier. Hvilket igen potentielt kan føre til stigmatiseringer, fordomme og sociale overdrivelser.
Lektier er for nørderne

Det har blandt andre sociolog Aydin Soei vist i en undersøgelse af to Københavnske folkeskoler. Undersøgelsen viser, at elever fra Tingbjerg skole, der har en overvægt af elever fra ressourcesvage hjem, mødes af lavere forventninger fra de voksne, der omgiver dem, end elever fra Brønshøj skole, der omvendt har en overvægt af elever fra middelklassehjem.

Fordommene og de negative forventninger fra voksne og undervisere udmønter sig i elevernes faglige præstationer. Skolen bliver omtalt mere negativt. Lektier er kun noget ’nørder’ laver.

Opdragelsen fra barnsben har en direkte kobling til den livsstil, vi praktiserer senere i livet.

Selv om undersøgelsen bygger på folkeskoler, kan resultaterne i et vist omfang overføres til gymnasierne: Opdragelsen fra barnsben har en direkte kobling til den livsstil, vi praktiserer senere i livet. Her har børn fra uddannelsesvante hjem en fordel. De lærer at beherske de sociale koder, der er afgørende for en lærer, når de skal bedømme den enkelte, og senere hen i livet en arbejdsgiver, når de skal vælge mellem ansøgere. Det kan aflæses på karaktergennemsnittene. Det kan aflæses på mulighederne for at bevæge sig på den sociale rangstige.
Aarhus-modellen

Derfor er mødet mellem sociale grupper også helt afgørende for, at vi kan nedbryde de fordomme, der unægtelig er i mellem os. Og her skal gymnasierne spille en større rolle. Det kræver, at vi gør op med det nuværende optagelsessystem og i stedet indfører en form for kvotesystem, der tager højde for social baggrund.

Det kræver, at vi gør op med det nuværende optagelsessystem og i stedet indfører en form for kvotesystem, der tager højde for social baggrund.

Det har man gjort i Aarhus, efter at Region Midtjylland sammen med samtlige STX-rektorer i Østjylland blev enige om, at ansøgere fra socialt udsatte og uddannelsesfremmede boligområder skal fordeles jævnt på Aarhus’ syv gymnasier.

Den model bør tjene som eksempel til efterfølgelse i de øvrige storbyer, så vi kan få bugt med udviklingen af A- og B-gymnasier. Hvordan modellen præcist skal udformes, vil vi lade andre om at vurdere. Vigtigst af alt er dog, at vi skaber et retfærdigt uddannelsessystem, hvor vi gør alt, hvad vi kan for at nedbryde de barrierer, der holder unge tilbage fra at udløse deres potentiale. Ingen skal leve i et socialt stavnsbånd. Derfor skal vi også gøre vores for at klippe båndet over. Her kan vi med fordel begynde på gymnasierne.

Mathias Würtzenfeld er stud.scient.adm på Roskilde Universitet og landsformand for Frit Forum.

Jarl Feyling læser historie og statskundskab på Københavns Universitet.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning