Med Digitaliseringsstyrelsens seneste digitaliseringsstrategi for de kommende fire år bliver det forudsat, at nye, digitale selvbetjeningsløsninger for borgere og virksomheder kan bidrage med en besparelse i milliardklassen. For enhver beslutningstager er de foruddiskonterede milliarder gode at have i baghånden, hvad enten man er til mere velfærd, til skattelettelser, oprustning eller noget helt fjerde.

Og som fagforening for de HK’ere, der om nogle er omdrejningspunkter for strategiens udmøntning, er vi mere end parate til at understøtte visionen om at gøre hverdagen lettere for Familien Danmark. Blandt vores medlemmer, der i dagligdagen løser de borgerrettede velfærdsopgaver, møder jeg overalt vilje til at være konstruktive medspillere i digitaliseringsbestræbelserne. Gode viljer og en fornøjelig udsigt til nye milliarder gør det imidlertid ikke, når digitaliseringsstrategien, som det aktuelt er tilfældet, i den grad glimrer ved fraværet af nogle helt basale forudsætninger.

Borgerne siger nej til ansigtsløs forvaltning
For det første har man ikke vist forståelse for behovet for offentlig service hos borgerne, hvoraf mange i forvejen føler sig fremmedgjort overfor hastige forandringer. Mens god offentlig service for systemet er, når alle sager bliver behandlet ens via digitaliseringen, siger et flertal af danskerne klart nej til en ansigtsløs, digital forvaltning. Det viser en ny undersøgelse blandt 2.000 borgere, som Epinion og Rambøll har gennemført for HK. Mere end to ud af tre synes, det er vigtigt altid at have mulighed for at komme til at tale med en medarbejder, der er godt inde i procedurer og regler.

Lige så mange finder det i det hele taget vigtigt, at der er mennesker involveret i sagsbehandlingen i det offentlige. Det gælder især, når borgerne har brug for hjælp til nogle af de sager, der handler om deres livsgrundlag. Manglende borgerfokus har senest givet sig helt konkret udslag i, at mange pensionister venter i måneder på at få behandlet deres ansøgninger om boligstøtte, fordi Udbetaling Danmarks digitale systemer ikke har kunnet følge med bebudede lovændringer på området. Det skaber langt fra tillid til det offentlige system.

Tillidsbrister underminerer sammenhængskraften
For det andet har man i det finansministerielle digitaliseringsparnas valgt fuldstændigt at overhøre alle de praktikere i form af medarbejdere, der ved, hvor digitaliseringsskoen trykker, og som langt hen ad vejen skal implementere de digitale løsninger. Man har end ikke fundet det ulejligheden værd at invitere repræsentanter for de ansatte til at sidde med ved udarbejdelsen af det kommissorium, der har skullet udforme en digitaliseringsstrategi. Hvis man havde lyttet til de ansatte, kunne man blandt andet have erfaret, at halvdelen af de offentligt ansatte ifølge KMD har oplevet brud på it-sikkerheden på deres arbejdsplads. Og fra Rådet for Digital Sikkerhed anslås det, at årsagen til de mange sikkerhedsbrister i det offentlige er, at man har haft for travlt med at gøre sagsbehandlingen i det offentlige digital. At digitaliseringen er gået for hurtigt, og at man har vægtet effektiviseringsgevinsten højere end sikkerheden.

Realiteten er desværre, at medarbejderne allerede nu før den nye digitaliseringsstrategi skal rulles ud i en i forvejen presset hverdag kæmper med uigennemtænkte it-systemer, hvor sikkerheden ofte bliver ofret på effektivitetens alter. De mange sikkerhedsbrister frustrerer naturligvis medarbejderne, men de kan vise sig ganske anderledes fatale for brugerne og til syvende og sidst for vores samfunds sammenhængskraft. For sagen er jo, at den øgede digitale forvaltning kun kan lykkes, hvis man rent faktisk får borgere og virksomheder til at flytte over på de digitale platforme. Og det sker kun, hvis danskerne har tillid til sikkerheden og kvaliteten i de digitale ydelser. I modsat fald bliver de planlagte effektiviseringsgevinster udhulet samtidig med, at vi risikerer, at vores allesammens tillid til det offentlige Danmark går fløjten med et demokratisk underskud og et mere delt Danmark til følge.

Borgeren i centrum
Med henblik på at imødegå nogle af disse brister, som Ombudsmand Jonas Bering Liisberg meget rammende betegner som blinde pletter, når det gælder digitalisering, har vi i HK givet vores bud på ti gode principper for digitalisering af den offentlige forvaltning. Det handler blandt andet om, at man bør tage udgangspunkt i borgernes situation, behov og forudsætninger frem for i systemets. Om at sikre, at digitaliseringen giver plads til hensynet til den enkelte borger, og at man skal holde fast i skøn, når det sikrer den borgeren. Om at borgeren altid har krav på at vide, hvilken person af kød og blod, der har ansvaret for hans eller hendes sag. Om at gøre kvalitet og service til et centralt succeskriterium, når man digitaliserer. Og så handler det om at involvere medarbejdere og borgere, hvis idéer og udfordringer kan være en værdifuld drivkraft for innovationen i den offentlige sektor.

Europas mest digitale land, Danmark, kan gøre det bedre!

Bodil Otto er formand for HK Kommunal.