Sådan lyder dommen fra sundhedsøkonomer.

Det er en såkaldt ”nærhedsfond” på seks mia. kr., der skal finansiere omlægningen af det danske sundhedsvæsen.

Pengene skal bruges til at blandt andet 25 sundhedshuse, 100 lægepraksisser, flere praktiserende læger, ansættelse ergoterapeuter og køb af akutlægebiler.

En stor del af pengene skaffes via tidligere finanslovsaftaler og en besparelse på 1,5 milliarder kroner på at nedlægge de fem folkevalgte regionsråd og visse administrative besparelser – målt over perioden 2021-2025.

Der er visse elementer af finansieringen, der minder om tænk på et tal

”Der er visse elementer af finansieringen, der minder om tænk på et tal. Hvordan det skal realiseres, er fuldstændigt uklart,” siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, til Jyllands-Posten.

”Tryllestavsøkonomi”

Professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, konstaterer, at der er en del ”tryllestavsøkonomi” over sundhedsreformen:

”Det lyder meget flot med en "nærhedsfond" på seks milliarder. Men når man kigger det igennem, bliver det det, jeg kalder tryllestavsøkonomi. Via antagelser får man pengene til at stemme. Problemet er så, om antagelserne har rod i virkeligheden,” siger han til Ritzau.

Han peger på, at nogle af regionernes mindre opgaver - som jordforurening og transport – flyttes til stat og kommuner. Men områderne skal jo stadig administreres, så her har han svært ved at se, der er reelle besparelser.

Regeringen regner med i alt at kunne spare 2,3 milliarder kroner på administration:

”Det er et mysterium for mig, hvordan de 2,3 milliarder kommer til verden. Man kan godt lave det som en antagelse, men hvordan de kommer frem, bliver man ikke meget klogere på ved at læse oplægget,” siger Kjeld Møller Pedersen.