En hyldest til Boston og The Boys in Blue

Anmeldelse: Filmen om terrorangrebet i Boston er en velfortalt, men ukritisk hyldest til myndighederne.
Den 15. april 2013 sprang to tjetjenske brødre, Dzhokhar og Tamerlan Tsarnaev, to bomber af nær målstregen ved Boston Marathon. Tre mennesker døde og 183 blev såret ved angrebet. Filmen Patriots Day skildrer den begivenhed og ikke mindst de mennesker som blev ramt af terroren og som efterfølgende jagede de to brødre.

Der findes film som vil stille spørgsmål og undersøge sit emne. Og så findes der film der blot vil hylde. Patriots Day vil det sidste. Den vil mindes ofrene, hylde politifolkene – the boys in blue - og hylde byen Boston, så der ikke er et øje tørt.

Historien bliver hovedsageligt fortalt gennem Mark Wahlberg, der spiller en menig politimand, der oplever terrorangrebet på nærmeste hold og selv deltager i den efterfølgende jagt på gerningsmændene. Wahlberg der er født og opvokset i Boston, leverer en jævn præstation, men det kræver også et skuespil-talent af Lee Strassbergske dimensioner, at give dybde til de overfladiske karakterer.

I de bærende biroller ses Jon Goodman som politichefen Ed Davis, Kevin Bacon som FBI-agenten Richard DesLauriers og J.K. Simmons som endnu en betjent. Særligt sidstnævnte gør det godt, som pensionsmoden strisser med cigarillos i mundvigen.

Gerningsmænd mangler motiv
De to gerningsmænds motiver og planlægning bliver der til gengæld skøjtet let henover. Det er noget med at den ældste bror er sur over at muslimer bliver slået ihjel i Syrien. Til gengæld er han en hykler, som på den ene side prædiker islamiske familieværdier og på den anden side har computeren fyldt med porno.

Lillebroderen, der er den lokale pot-pusher på universitetet fremstilles som en der i høj grad bliver presset af broderen til at begå handlingen. Han vil egentlig hellere spille PlayStation og rende med damer end at lave terror. Men broderen får ham alligevel overtalt uden de store problemer.

Filmen er kort sagt delt op i fire dele. Optakten til angrebet, efterforskningen, menneskejagten og endelig en række korte interviews med de rigtige personer. Det er klart efterforskningsdelen, hvor man rekonstruerer gerningsmændenes færden, der er den bedste og mest interessante del af filmen. Det er solidt filmisk håndværk og det fungerer rigtig godt.

Lidt for ukritisk
Nogle gange bliver det hele dog helt hovedrystende ukritisk. Som da det efter nogle dage går op for de omkring 1000 politi- og efterretningsfolk, at den ene af brødrene rent faktisk står opført på en eller anden liste over mistænkte terrorister og reaktionen blot er et træk på skulderen og ”Nå ja, det skulle vi nok have tjekket”. Hurtigt videre.

I en anden scene, hvor den ældste er brødrenes konverterede kone skal afhøres af en kvinde fra et ukendt agency i Washington om hun ved om der er flere bomber. Efter en kort snak om kvinders rolle i Islam giver kvinden fra Washington op og tager hjem igen. ”Hende får I nok ikke meget ud af,” lyder hendes ”ekspertvurdering” efter cirka fem minutter.

Ikke at jeg forventer, at kvinden skulle waterboardes, men jeg håber virkelig ikke de amerikanske myndigheder giver så let op, som man får indtrykket af her.

Instruktøren Peter Berg (Battleship, Friday Night Lights, Deepwater Horizon) forsøger på intet tidspunkt at udfordre hverken genren eller materialet. Hvis der overhovedet blev begået fejl af mennesker eller myndighederne den dag, så er det ikke Patriots Day ambition at sætte fokus på dem. Tværtimod.

Men kan man leve med det, så er Patriots Day god og velproduceret underholdning, som dog ikke var blevet dårligere, hvis instruktøren havde haft den en sidste tur i klipperummet og havde taget ti minutter ud.


Patriots Day.
Instruktør: Peter Berg. Medvirkende: Mark Wahlberg, Jon Goodman, J.K. Simmons og Kevin Bacon. Spilletid: 133 min.

Filmen er set af David Troels Garby-Holm.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook