Den socialdemokratiske kongres er omgærdet med stærke traditioner. Det fik musiker Rasmus Walter at føle, da han lørdag forsøgte at spille sin egen fortolkning af Oskar Hansens gamle arbejdersang, ”Danmark for folket”. Knap havde han tage hul på tredje linje, før de delegerede rejste sig op og sang så højt, at han blev overdøvet.

Og selvom partiet har fået ny formand, så lignede alt da også umiddelbart det gamle på den socialdemokratiske kongres, der traditionen tro fandt sted den tredje weekend i september. Knap 1.000 socialdemokrater havde indfundet sig, heraf 725 delegerede, mens resten var tilhørere. Derudover var der traditionen tro internationale gæster fra socialdemokratiske søsterpartier verden over, ambassadører fra en række lande og naturligvis et stort opbud af journalister.

Det var en kongres helt uden vedtagelser, hverken i forhold til politiske arbejdsprogrammer eller ændringer i partiets love. Derfor var Mette Frederiksens tale lørdag også kongressens ubestridte højdepunkt – ikke mindst fordi det var første gang, Frederiksen som formand skulle aflægge beretning over for partiets medlemmer.

Frederiksens beretning og den efterfølgende debat om beretningen fyldte da også det meste af lørdagen og hele søndag formiddag, kun afbrudt af hilsner fra DSU-formand Alexander Grandt Petersen og LO-formand Harald Børsting. Forud for kongressen var der i ’kommentatorkøbing’ snak om, hvorvidt Frederiksen var for ukonkret i sine udmeldinger. Det var derfor spændende at se, hvordan de delegerede ville modtage formandens beretning.

Ros for at tale om værdier
Stort set samtlige af de knap hunderede indtegnede til debatten roste formandens beretning. Langt de fleste langede ud efter Venstreregeringen eller beskrev udfordringer de mødte i hverdagen, hvilket ledte frem til en konklusion om, at ”derfor er der brug for os socialdemokrater”. Det er der dog noget overraskende i – også under Thorning hørte det til sjældenhederne, at formanden blev direkte kritiseret fra kongressens talerstol.

Men også når man lyttede til snakken ved kaffebordene eller i baren, hvor de delegerede typisk lægger mindre bånd på sig selv, var der udbredt tilfredshed med formandens beretning. De fleste delegerede indrømmer åbent, at de ikke er blevet voldsomt meget klogere på, hvad Frederiksen vil konkret forhold til eksempelvis den kommende dagpengereform. Det mest konkrete budskab fra Frederiksen var et klart signal til regeringen (og Kristian Thulesen Dahl?) om, at Socialdemokraterne ikke kommer til at være med i en skattereform, hvor topskatten bliver sænket.

Den generelle stemning blandt de delegerede, som Netavisen Pio talte med, var dog ikke, at der var for lidt konkret politik fra formanden. Tværtimod fremhævede flere det fornuftige i, at Socialdemokraterne nu ”lige finder sine ben igen” efter den turbulente regeringsperiode. ”Jeg tror det er godt, at vi nu igen får lov at snakke værdier” lød det gentagne gange. Mange partimedlemmer har følt, at netop spørgsmålet om værdier er blevet nedprioriteret de senere år, hvor fokus har været på strukturreformer, budgetgrænser og udgiftsvækst i den offentlige sektor.

Flygtninge og kommuneaftaler
Selvfølgelig er der også enkelte, der ønsker, at partiformanden gik lidt hårdere til Løkke, eller gør flere tilnærmelser til Kristian Thulesen Dahl på det velfærdspolitiske område. Et par enkelte yngre socialdemokrater efterlyste fra talerstolen en lidt mere aktiv linje fra ledelsen, særligt i forhold til flygtningeområdet, hvor enkelte mente, at ledelsen ’lurepasser’ i forhold til Løkke.

Det tog Frederiksen dog med stor ro. Allerede i indledningen til sin egen kongrestale fortalte hun, hvordan hun som ung DSU’er havde været utålmodig med tempoet under Nyrup-regeringen. Men i senere, da indsatsen i forhold til at knække arbejdsløsheden viste sig, måtte ændre mening.

”Det er ikke altid de store spring fremad, der er de rigtige. Men små sikre skridt i den rigtige retning”, som Frederiksen formulerede det i sin replik til kongressen. Og Frederiksen sendte da også i sin replik et klart signal til dem, der måtte savne lidt mere konkret politik fra formanden: ”Det kommer også til at ske”, sagde hun med direkte adresse til en af de unge DSU’eres indlæg.

Et andet emne, der har skabt underen i dele er baglandet, er spørgsmålet om, hvorfor Socialdemokraterne i sommers stemte for regeringens aftale med KL. De Konservative ville ikke støtte aftalen, og regeringen havde derfor ikke flertal, før Socialdemokraterne og de Radikale bød sig til. Men kommuneaftalen med det såkaldte ”omprioriteringsbidrag” er ifølge mange af de socialdemokratiske lokalpolitikere skyld i, at kommunerne næste år skal skære ned på skoler, børnehaver og plejehjem.

"Mette, hvad var den politiske klogskab i at redde røven på Hjortens kommunebesparelser?”, spurgte en delegeret fra talerstolen. Mette Frederiksen understregede i sin replik, at den socialdemokratiske støtte hverken handlede om at holde hånden under Løkke og Hjort, eller om at bakke om bag kravet om kommunale besparelser.

Det handlede derimod om at bevare aftalemodellen mellem regeringen og KL, og Socialdemokraterne har med aftalen fået garanti for, at Venstre vil gøre det samme over for en kommende, socialdemokratisk ledet regering.

En venstredrejning af partiet?
En anden af mediernes yndlingspekulationer har været spørgsmålet om, hvorvidt Frederiksen ville lægge en mere venstreorienteret linje end den, der blev ført under Thorning. Derfor blev der også tolket på, hvad Frederiksen sagde – og hvad hun ikke sagde.

Skulle man lægge noget i, at Frederiksen indledte sin beretning med at sende en tak til ministerholdet fra 90’erne og fremhævede flere af Nyrup-regeringens resultater, men stort set ikke kommenterede på de seneste fire år i regering? Eller at hun ikke nævnte noget om, at SR-regeringen gennemførte den første asylstramning i tolv år, på trods af, at en stor del af talen handlede om netop asylansøgere? Og talte hun ikke også lidt mindre om økonomisk ansvarlighed, end Thorning gjorde?

Der var rig lejlighed til at finde sin indre ’Mogensen & Kristiansen’ frem. Igen synes mange af de delegerede dog at tage situationen med mere ro, end kommentatorkøbing: ’Lad os nu lige vente og se’, ’Der er nok lidt tidligt sige noget om det', og ’Mette skal jo lige have tid til at lægge en linje’, var de svar, der gik igen blandt partimedlemmerne.

Medlemsdemokrati i centrum
Et område, som både Mette Frederiksen og partisekretær Lars Midtiby tog op i deres beretninger, var spørgsmålet om mere medindflydelse. Det er ingen hemmelighed, at der de senere år har været utilfredshed med, at meget politik er blevet besluttet i en snæver ledelseskreds, og at kongresbeslutninger ikke er blevet fulgt op af folketingsgruppen.

Det har også betydet, at opbakningen til partiledelsen fra baglandet i nogle af mere kontroversielle sager de senere år, eksempelvis sænkningen af selskabsskatten, har været temmelig halvhjertet.

Derfor blev det også hilst velkommen med stor tilfredshed blandt de delegerede, at der nu lægges op til mere medlemsinddragelse. En konkret anledning til at inddrage medlemmerne mere bliver de kommende års arbejde med at skrive et nyt socialdemokratisk principprogram.

Et andet spørgsmål, der ikke er til at komme udenom, er spørgsmålet om aldersfordelingen i partiet. DSU-formand Alexander Grandt Petersen advarede i sit indlæg om, at Socialdemokraterne er ved at blive et parti for den ældre generation, men har svært ved at få fat i ungdommen.

Søndag eftermiddag aflagde partisekretær Lars Midtiby den organisatoriske beretning, hvor han blandt andet kunne fortælle, at Socialdemokraterne har haft en fremgang på 1.000 medlemmer i 2015. Herefter fik COOP tildelt ’Svend Auken Prisen’, som gives til en person, virksomhed eller organisation, der har gjort en særlig indsats for miljøet. COOP Danmark fik prisen for at gøre økologi mere tilgængeligt for de danske forbrugere.

Kongressen sluttede med en paneldebat om ophævelsen af Danmarks retsforbehold, inden de delegerede kunne forlade Aalborg for denne gang.