Ender Centerpartiets Annie Lööf som ny svensk statsminister?

Hvis det ikke lykkes socialdemokraten Stefan Löfven at danne regering i løbet af ugen, kan Centerpartiets leder få chancen.
Annie Lööf
Sveriges hidtidige statsminister, socialdemokraten Stefan Löfven, har haft siden mandag i sidste uge til at forsøge at danne regering. Mandag i denne uge gav han Rigsdagens formand en statusrapport halvvejs i processen, da Löfven kan sondere frem til mandag i næste uge.

Der var intet nyt fra fungerende statsminister Löfven. De dårlige nyheder for den fungerende statsminister kan til gengæld være godt nyt for formanden for det socialliberale Centerpartiet, Annie Lööf.

Lööf spiller da også en nøglerolle. Det er i høj grad hendes skyld, at det hidtil ikke er lykkedes nogen af de to herrer at danne regering

Kongemageren Annie Lööf

Annie Lööf er lidt af en joker i spillet om statsministerposten. Måske ender hun ligefrem som en kompromis-kandidat, der kan samle fløjene, nu hvor det ser ud til, at hverken Moderaternas leder Ulf Kristersson eller S-lederen Stefan Löfven kan danne en regering. Især efter at hun og Centerpartiet fik et flot valg med en fremgang på 2,5 procent til knap 9 procent af stemmerne.

Lööf spiller da også en nøglerolle. Det er i høj grad hendes skyld, at det hidtil ikke er lykkedes nogen af de to herrer at danne regering: For det første har Annie Lööf og Centerpartiet afvist at pege på Ulf Kristersson som statsminister, hvis hans flertal bliver afhængigt af Sverigedemokraterna. For det andet har Annie Lööf afvist at pege på Stefan Löfven og tage plads i en socialdemokratisk ledet regering.

Det er en situation, der kan blive belejlig for hende selv. Onde tunger vil måske endda sige, at det kan vise sig, at det var planen hele tiden: Hvis Annie Lööf obstruerer de første sonderingsrunder, kan det være, hun selv får til opgave at prøve at danne regering.

Kun en teoretisk mulighed

Sveriges Televisions indenrigspolitiske kommentator Mats Knutson mener, at der kun findes en ”teoretisk” mulighed for, at Annie Lööf får til opgave at forsøge at danne regering – og en regering, som kan klare en afstemning:

… at hun skulle kunne præsentere en regering, som tolereres af et flertal i Rigsdagen, anses i al fald i den aktuelle situation som temmelig urealistisk

”… at hun skulle kunne præsentere en regering, som tolereres af et flertal i Rigsdagen, anses i al fald i den aktuelle situation som temmelig urealistisk”, skriver han i en analyse.

Lööfs totale afvisning af en S-ledet regering er dog blevet mere nuanceret med tiden. Lööf har nemlig åbnet lidt op: Direkte adspurgte afviste hun i søndags ikke at tage plads i en S-ledet regering, blot regeringen var en ”samlingsregering med flere partier fra alliancen”, dvs. den borgerlige firkløver bestående af Moderaterna, Centerpartiet, Kristdemokraterna og Liberalerna.

Liberale parlamentarikere uenige med partiformand

Der kunne eksempelvis være tale om Liberalerna, hvis leder Jan Björklund nok er villig til seriøse forhandlinger med Löfven, men er i mindretal i sin rigsdagsgruppe. En centrumsregering bestående af Socialdemokraterna, Centerpartiet og Liberalerna har også været omtalt som S-leder Stefan Löfvens ”drømme-regering”. Den kunne så søge flertal både til højre og venstre.

Den liberale leder Jan Björklund presses som sagt af sin gruppe. Han kan blive tvunget til at støtte en regeringskonstellation bestående af Moderaterna og Kristdemokraterna – med passivt støtte af Sverigedemokraterna. En model, som både Björklund og Lööf hidtil har vist, fordi modellen vil være afhængig af Sverigedemokraternas mandater.

Nyt valg kan blive enden på det hele

SVT’s indenrigspolitiske kommentator Mats Knutson forklarer i sin analyse, at hvis det ikke lykkes Stefan Löfven at danne regering inden mandag, kan der ske to ting:

Hvis rigsdagen fire gange stemmer nej til forskellige regeringsalternativer, udskrives per automatik et nyvalg

Enten kan rigsdagens formand ”give et nyt, mere detaljeret sonderingsopdrag til Ulf Kristersson, trods at det allerede er mislykkedes ham én gang” – altså eksempelvis arbejde videre med modellen, hvor Moderaterna og Kristdemokraterna danner regering med støtte fra Centerpartiet, Liberalerna og Sverigedemokraterna.

Eller også kan der ske det, ”at rigsdagsformanden eksplicit begærer, at de tiltænkte statsministerkandidater afprøver forskellige regeringsalternativer i rigsdagssalen” – altså at de sættes til afstemning.

”Hvis rigsdagen fire gange stemmer nej til forskellige regeringsalternativer, udskrives per automatik et nyvalg. Det er måske den eneste måde i dag, hvorpå de låste positioner i regeringsspørgsmålet kan løsnes op og få partierne til at justere deres standpunkter,” skriver Knutson.

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce