☰
☰
Annonce
Enhedslisten står til rekordvalg i ny måling, mens Moderaterne skranter
Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, kan godt finde champagnen frem, hvis dagens måling står til troende. Andre partier balancerer på spærregrænsen.
Kun 0,2 procentpoint adskiller nu Venstre og Enhedslisten.
Det viser dagens meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau.
Ifølge den har Venstre opbakning fra 8,8 procent af vælgerne, mens Enhedslisten står til 8,6 procent af stemmerne.
placeholder
Enhedslistens fremgang er sket langsomt, men sikkert over de sidste tre uger. Her er de gået en smule frem i hver måling for at ende på dagens imponerende resultat. Det betyder, at de nu i to målinger i træk har stået til 15 mandater. Det ville overgå de 14 mandater, de fik i 2015, som hidtil har været deres bedste valgresultat nogensinde, og er desuden en fremgang på hele seks mandater sammenlignet med folketingsvalget sidste år.
Noget tyder altså på, at Enhedslistens stadig relativt nyslåede frontfigur, Pelle Dragsted, i sine første måneder har formået at styre sit parti med sikker hånd.
Venstres 8,8 procent er resultatet af en lille tilbagegang på 0,5 procentpoint fra sidste uge og udløser 16 mandater til partiet. Dermed ligger Venstre under sit værste valgresultat nogensinde i 1987, men økonomiminister Troels Lund Poulsen, som man forventer bliver den næste formand, kan i det mindste glæde sig over, at Jakob Ellemann-Jensens exit fra dansk politik ikke ser ud til at have skræmt vælgere væk fra partiet.
De står nu til kun 2,1 procent af stemmerne
Med dagens 8,8 procent er Venstre nemlig tilbage på præcis samme niveau, som lige før Ellemann stillede sine politiske træsko.
SF stabil og sikker
SF synes særligt over den sidste måned at have fundet et meget stabilt - og højt - leje at hvile på.
I de sidste fem målinger har de konsekvent nået opbakning fra mellem 13 og 13,9 procent af vælgerne. Dagens måling er ingen undtagelse. Her går de 0,7 procentpoint tilbage fra sidste uge og står til 13 procent af stemmerne og 23 mandater.
Hos De Radikale kan man glæde sig forsigtigt over dagens måling.
Når Enhedslisten har formået at vokse den seneste tid, uden tilsyneladende at skade SF i processen, kan det måske forklares med Alternativets skæbne. Efter flere uger med nogenlunde komfortabel afstand til spærregrænsen er det lille grønne parti i dagens måling nemlig igen næsten sendt til tælling.
De står nu til kun 2,1 procent af stemmerne og ligger altså kun 0,2 procentpoint fra at ryge helt ud af Folketinget.
Hos De Radikale kan man glæde sig forsigtigt over dagens måling. Efter at have ramt et lavpunkt på 3,2 procent af stemmerne i sidste uges måling, er Martin Lidegaards socialliberale tropper nu krøbet op på 4,1 procent. Det er en smule over valgresultatet og ville give dem de samme syv mandater, som de fik ved valget.
Moderaterne skrantende
Moderaterne stod længe til at gå fri for den ekstreme vælgerflugt, som regeringspartnerne Socialdemokratiet og Venstre har måttet udstå siden regeringsdannelsen. Den periode er måske endegyldigt ovre nu.
Liberal Alliance er fortsat det tredjestørste parti
I dagens måling møder de opbakning fra kun 6,9 procent af vælgerkorpset. Det er dermed den anden måling i træk, der giver kun 12 mandater til Lars Løkke Rasmussens midterparti. De står altså til at miste omtrent en fjerdedel af deres vælgere sammenlignet med valget i 2022.
Socialdemokratiet går 0,7 procentpoint frem fra sidste uge til 23 procent. Det giver dem 41 mandater og altså 9 mandater færre, end de fik valget.
Nye Borgerlige truet af spærregrænsen
Nye Borgerlige står i dagens måling til kun 2,3 procent af stemmerne og er dermed kun 0,3 procentpoint fra at falde for spærregrænsen. Det er en tilbagegang på 0,5 procentpoint fra sidste uge og 1,4 procentpoint fra valgresultatet.
Bedre går det for de andre borgerlige oppositionspartier.
Liberal Alliance er fortsat det tredjestørste parti og står til hele 11,9 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 0,8 procentpoint fra sidste uge, men ville stadig give dem 21 mandater, hvis der var valg i morgen.
De Konservative går en smule tilbage fra sidste uge og står til 5,7 procent af stemmerne. De kan til gengæld glæde sig over, at det er den anden måling i træk, der giver dem højere opbakning end ved sidste folketingsvalg.
Det tyder på, at de nu er ude af den lange periode, hvor næsten alle målinger gav dem færre mandater end ved valget. Den for alvor markante fremgang udebliver dog til stadighed i dagens måling.
Danmarksdemokraterne går 1,2 procentpoint frem til ni procent. Det ville udløse 16 mandater, som er to flere, end de fik ved valget.
Dansk Folkeparti ligger, som i sidste uge, til seks mandater og altså et enkelt mere, end stemmeurnerne gav dem sidste år.
Voxmeters meningsmåling baserer sig på interviews med 1.018 repræsentativt udvalgte vælgere. Den maksimale statistiske usikkerhed for opbakningen til hvert parti er 2,6 procentpoint.
Kommentarer
Ja, det viser jo desværre hvad statsfinansierede medier fører til: Fremgang for venstreekstremisterne.
Samtidig med at islams hær marcherer i Kabulhavns gader og forlanger sharia.
At det går EL så godt, hænger formentlig sammen med den mere pragmatiske linje, partiets ledere gennem nogen tid har signaleret. Men så længe det bliver ved retorikken, og ikke følges op med konkrete ændringer i deres politiske program, er jeg dog ikke helt så imponeret som åbenbart mange andre.
Jeg ved ikke af at partiet har en pragmatisk linje, men det kedelige ansigt af en tidligere slagsbror ser man/jeg godt nok dagligt i mediebilledet. Det er desværre ikke sundt for mit blodtryk, men jeg har svært ved at undgå det. 168/93 var den seneste måling. SUK.
"den mere pragmatiske linje" - altså mere pragmatisk end i tidligere tider.
De landede f.eks. på den rigtige side af stregen i Ukraine/Rusland-krigen, og har da også mandet sig op til at tage afstand fra Hamas, selvom man dog stadig har kunnet finde EL-topfolk som bl.a. Rosa Lund i demonstrationer side om side med åbenlyse Hamas-sympatisører.
Øje for øje! Tand for tand!
Hamas dræber 1400 mennesker.
10.000 mennesker er nu dræbt i Gaza.
Holocaust er den mest almindeligt anvendte betegnelse for det systematiske folkemord, som blev begået mod især jøder i årene 1933-1945. Holocaust blev udført af den tyske stat under ledelse af NSDAP. I perioden blev mellem 5 og 6 millioner jøder dræbt.
2. Verdenskrig er en af de mest grusomme konflikter i verdenshistorien. Krigen varede fra 1939 til 1945, og næsten 60 millioner mennesker døde. Til forskel fra tidligere krige var mange af de dræbte ikke soldater, men helt almindelige mennesker.
I den danske Matador-serie, som de danske folketingspolitikere muntrede sig over at sætte i nutidigt relief under Folketingets åbningsdebat i oktober, vågnede Maude op af sin tornerosesøvn og reddede et menneske - hr. Stein.
Matador skulle ifølge meningsmålingerne være så ærkedansk, så Novo Nordisk og energibaronerne der tjente 500 millioner alene sidste år, har ikke en chance for at blive ophøjede Matadorer!
Ingen journalist eller spindoktor har evnen til at sætte nutiden i det rette relief!
Hvad skal danskerne tro og mene! De lukker for tv’et og sparer grøn strøm alt imens de menneskeskabte regnbyger, oversvømmelser og tørkeramte bøgehække ligner et efterår i en 100 års hændelse!
Historien derimod blot gentager sig:
Øje for øje i Moseloven
Det såkaldte talionsprincip gentages flere steder i Mosebøgernes love. Talion er det latinske ord for gengældelse og det er netop gengældelsen, der skal præge udmålingen af straf. Straffen skal svare til forbrydelsen. Slår du en anden ihjel, må du selv dø. Slår du en tand ud, må du selv af med en af dine:
2. Mosebog 21:23-25: liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme.
3. Mosebog 24:19-21: Når nogen tilføjer sin landsmand en legemsskade, skal der gøres det samme ved ham, som han selv har gjort, brud for brud, øje for øje, tand for tand. Den legemsskade, man påfører en anden, skal man selv påføres. Den, der slår et husdyr ihjel, skal erstatte det, og den, der slår et menneske ihjel, skal lide døden.
5. Mosebog 19:21: Liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod!
Vi møder det samme princip i en meget ældre, nærorientalsk lovsamling: Hammurabis lov. Denne lovsamling er blevet overleveret til os på en imponerende, to meter høj stele, som i dag findes på Louvre-museet i Paris. På stelen er en nærorientalsk storkonge, Hammurabi, afbildet sammen med en af de lokale guder. Nedenunder står alle lovene.
Pointen er klar: Det er kongens lov og det er på grund af hans autoritet, at den er gyldig og skal overholdes. Ligesom Moseloven er Hammurabis lov formentlig en ideallov. Den er ikke blevet brugt i konkrete, retslige sammenhænge. Der bliver nemlig i de kilder, vi har, heller ikke refereret til denne lovsamling én eneste gang i forbindelse med domfældelse.
Mosebøgernes love om talionsprincippet er inspireret af Hammurabis lov. I Hammurabis lov kan man blandt andet læse at: ”Hvis en fri borger (awilu) har gjort en anden fri borger blind på dennes øje, skal de gøre ham blind på hans eget øje.”
Er gengældelsesloven primitiv?
Man kan godt føle sig fristet til at tænke, at der er noget primitivt over talionsprincippet. Er det virkelig passende for et civiliseret samfund at kræve gengældelse på en så direkte måde, at en person, der er kommet til at slå en tand ud på nogen, selv skal have en slået ud? Det virker ret brutalt og som en noget barsk juridisk fremgangsmåde. Men faktisk er gengældelsesloven et strafferetsligt princip, der regulerer og begrænser selvtægt. Det bliver klart, hvis vi ser på alternativerne, for eksempel i passagen om blodhævn i 1 Mos 4,23-24:
Lemek sagde til sine koner:
“Ada og Silla, hør på mig,
Lemeks koner, lyt til mit ord.
Jeg dræber en mand for en flænge,
et barn for en skramme.
Hævnes Kain syv gange,
skal Lemek hævnes syvoghalvfjerds gange.”
Blodhævn er et princip, der hurtigt løber løbsk. Første Mosebog 4,23-24 viser i lidt karikeret form, hvor galt det kan gå: Hvis nogen skader én eller ens familie, må det hævnes. Men når man har hævnet sig, har familien til den, man har hævnet sig på, pligt til at hævne hævngerningen, og så skal man hævne sig igen og så videre. I den forbindelse bliver gengældelsesloven et princip, der begrænser volden. Den sikrer nemlig, at forbryderen straffes og den forurettede kompenseres på en måde, der stemmer overens med skaden.
Alt imens blodhævnen raser derude, hygger Maude sig på Christiansborg!
Og Korsbæks borgere læser meningsmålinger på iPhonen!
Og velfærds-sygdommene går nu foran alle andre sygdomme!
Bliver du af vel-levned syg, ja, så går pengene til Novo Nordisk!
Og i region Midtjylland laves ansættelsesstop for 300 millioner som skal gå til fedme-medicin!
Der er ingen vej uden om besparelser og ansættelsesstop på de midtjyske hospitaler, fastslår regionsformand Anders Kühnau (S). Sparekatalog er netop sendt i høring.
Øje for øje! Tand for tand! Fedmedelle for fedmedelle!
Andre patienter balancerer på spærregrænsen!
Hvor meget menneskeskabt klimaforandring orker et menneske at høre på før det trøstespiser resten af livet!
Enhedslisten og Novo Nordisk kan godt finde champagnen frem! Sejren er i hus! Pyrrhussejr!
Pyrrhussejr er et udtryk for en dyrekøbt sejr. En sejr med tab, der er større end fjendens. Udtrykket stammer fra kong Pyrrhus af Epirus. Pyrrhus vandt over romerne i Heraclea i 280 f.Kr. og Asculum i år 279 f.Kr. Men sejren kostede ham størstedelen af hans hær, mens romerne fik erstattet deres tab med nye rekrutter. Hvortil Pyrrhus konstaterede: "Sådan en sejr til og jeg er fortabt."
Venstre har netop sejret med skattelettelser!
I morgen sejrer Wammen og socialdemokraterne!
Hvis ellers Maude er stået ud af sengen!
Hvis ikke der sker store økonomiske forandringer, hvor penge omfordeles fra de velhavende og rige i EU til den stigende fattigdom flere og flere tvinges til at leve under vil der ske et politisk skred mod neo facisistisk ekstrimisme som det sås i 1920'erne og 1930'erne. En politisk katastrofe vil så være under opsejling.
Og den inflation vi er vidner til lige nu er ikke andet end en proces, hvor de rige overbyder de fattige i kampen om ressourcer. Inflation er en art magtkamp. Hvem kan betale de stigende priser og hvem bliver taberne. Hvis man indtager sin middag i en Michelin Restaurant, til gud ved hvor mange penge, er man ikke i en position, hvor man egentlig behøver at bekymre sig. Men for den store del af befolkningen er det ikke tilfældet. De må vende hver en krone og hver en øre for at overleve.
De rige bliver mere og mere rige. Men de fattige bliver fattigere og fattigere og flere og flere og må leve under nærmest slaveriagtige forhold uden udsigt til forbedringer nogen sinde. Det gode middelklasseliv udskiftes i disse år i stigende grad med prekære livsomstændigheder for flere og flere. En menneskelig katastrofe.
Du har så ret. Ginikoefficient ( uligheden) var 22 i 1987 og er steget til 30 i 2021. Det er en stigning på 36% på vores vagt. De nye forslag til skattelettelser gøre uligheden større.
National konservative bevægelser vinder frem da vi åbenbart ikke formå at ændre økonomien for almindelige menneskere, kun reducere velfærden og give skattelettelse til de rige. Omvendt RobinHood.
At forsvare vores land har vi heller ikke kunne, men tilladt et anden folk at bosætter sig hos os. Vores militær evner er ned på et uforsvarlig niveau så sikkerhed er ringe og politiske styrke internationalt er svag. Alle kan se at USA er på vej ud af Europa, men vi forsat satser på USA og køber deres kasseret F35 fly.
Vores indsats mod klimaforandringer er så ringe så ringe, da vi ikke vil overholde EUs mål. Vi er nogle pralerø...
Vores parti har glemt familien og mændene. De "oversete mænd" (timelønnede arbejdere) har rigtige dårlige liv i ensomhed, misbrug, barnløse, dårlig sundhed, sygdomme, selvmord og tidlig død. Der skal en liberal ligestillings minister til for at give plads til mændsligestillings agenda. Vores parti diskriminere mænd helt åbent f.eks. i serviceloven.
Vi fortjener ikke vælgernes stemmer til Folketinget.
Med mettes styreform er det oplagt at enhedslisten går frem.