EU fordømmer Tyrkiet, Alternativet under spærregrænsen og valg i Østeuropa

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
På trods af at det i denne uge er efterårsferie, og der derfor er mødefri i folketinget, så sker der stadigvæk masser af dansk politik og i verden omkring os.

Ikke mindst i Syrien, hvor den tyrkiske invasion nu har fået den danske regering til at foreslå en hastebehandling af et lovforslag om at fratage fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab deres danske. Men også i EU, hvor udenrigsministrene var samlet om at fordømme Tyrkiets handlinger- og vedtage en fælles embargo mod yderligere våbensalg til Tyrkiet.

Velkommen til nyhedsoverblikket Aktuelt.

 

EU fordømmer Tyrkiet

EU sender nu en samlet fordømmelse af Tyrkiets militære offensiv i Syrien. Det fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fra et møde i Luxembourg, hvor han var samlet med udenrigsministerkollegerne for at diskutere emnet.

Samtidig opfordrer EU i skarpe vendinger sine medlemslande til, at man ikke sender våben til Tyrkiet, der kan bruges i Syrien, men Kofod understreger, at det er op til de enkelte nationer at håndhæve den opfordring.

Det får dog ikke umiddelbart Tyrkiet til at trække tropperne tilbage. Fra et møde i den armenske hovedstad Baku siger Tyrkiets præsident Erdogan, at han ikke har tænkt sig at stoppe den militære offensiv i Syrien – uanset, hvad andre siger, skriver Reuters.

 

Ny meningsmåling: Alternativet under spærregrænsen

Blå blok kan glæde sig gevaldigt over den nyeste meningsmåling fra Voxmeter. For selvom der kun sker minimale udsving, så flytter der ikke færre end fem mandater fra rød til blå side.

Det skyldes først og fremmest stemmespild, fordi Alternativet kun står til 1,8 procent af stemmerne, mens Liberal Alliance, i modsætning til sidste uge, kravler lige op over spærregrænsen og nu står til fire mandater.

Trods Alternativets manglende mandater, står de to blokke nu nøjagtigt det samme sted, som ved valget for fire måneder siden.

Mandatfordelingen hedder nemlig 96 til rød blok og 79 til de blå.

 

Regeringen får kritik af fiskeripolitik

Fiskeriminister Mogens Jensen (S) får kritik fra en række miljøorganisationer, regeringens støttepartier og DF. Det skriver Berlingske.

For selvom både forskere og kommissionen advarer mod et torskekollaps i den østlige del af Østersøen, vil regeringen ikke følge forskernes anbefalinger om betydeligt at sænke kvoterne.

”Jeg er dybt forundret over, at en minister, der sidder i en regering, der kalder sig selv for den grønneste nogensinde, lægger op til at øge fiskeriet langt ud over, hvad eksperter anbefaler,” siger Enhedslistens miljøordfører til avisen.

Mogens Jensen maner dog til besindighed. Ifølge ham holder regeringens ændringsforslag sig nemlig inden for alle anbefalinger.

Regeringens forslag vil dermed ikke gøre skade på miljøet – det vil bare gøre det lidt nemmere for de fiskere, der lever af fiskeriet i Østersøen, siger han.

”Vi ønsker at sikre en bæredygtig fiskebestand, og vores mandat holder sig inden for den biologiske rådgivning, vi har fået, og samlet set vil regeringens mandat medføre en stigning i biogydemassen for alle arter i Østersøen. Så vores mandat vil give en fornuftig balance mellem fisk og fiskere.”

Læs hele historien her.

 

Catalanske separatister får lange fængselsdomme

Sagen om Cataloniens selvstændighed tog en voldsom drejning. Ni catalanske separatistledere har mandag fået mellem ni og 13 års fængsel ved Spaniens højesteret.

De er blevet dømt for tilskyndelse til optøjer i forbindelse med Cataloniens forsøg på at løsrive sig fra resten af Spanien i efteråret 2017. Alle tiltalte blev dog frikendt for den værste anklage mod dem: voldeligt oprør.

Afstemningen var dog i forvejen erklæret ulovlig. Flere valgsteder blev blokeret af politiet på valgdagen. Alt i alt var det derfor kun 43 procent af catalonierne, der overhovedet afgav deres stemme.

Efter folkeafstemningen erklærede det daværende regionale styre under ledelse af Carles Puigdemont Catalonien for uafhængigt.

Læs hele historien her.

 

Polens regeringsparti genvinder flertal i parlamentet

Polens regeringsparti, Lov- og retfærdighedspartiet, PiS, sikrede sig en ny periode ved magten i søndagens parlamentsvalg, viste resultater mandag.

Men det blev ikke helt den jordskredssejr, der var nødvendigt til at ændre forfatningen. Det skriver Reuters.

Allerede søndag aften, få minutter efter at valgstederne lukkede klokken ni, og de første valgstedsmålinger blev offentliggjort, erklærede lederen af PiS, Jaroslaw Kaczynski, at sejren var hjemme.

Lov- og retfærdighedspartiet fik 43 procent af stemmerne, mens det store oppositionsparti Borgerplatformen fik 27 procent. Venstrefløjsalliancen blev nummer tre med 12 procent.

 

Orbans parti tabte Budapest

Det var ikke kun polakkerne, der var ved stemmeurnerne i weekenden. Også ungarerne skulle til lokalvalg. Som forventet blev den store sejrherre regeringspartiet Fidesz, som ledes af premierminister Victor Orban, der beskyldes for at underminere landets demokrati og retsvæsen.

Den store overraskelse var dog, at en samlet opposition med Gergely Karácsony (som kommer fra et grønt parti) i spidsen, formåede at vinde hovedstaden Budapest, som Fidesz eller har siddet på siden 2010.

Se en oversigt over valgresultaterne her.

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook