Fagbevægelsen: Forventet, midlertidig arbejdskraftsmangel efter genåbning

Dansk Arbejdsgiverforening bedømmer ny undersøgelse helt anderledes: “Manglen på arbejdskraft når historiske højder”
Foto: Colourbox
Helt som forventet er der sket en stigning i rekrutteringsudfordringerne på visse områder efter genåbningen af samfundet i kølvandet på coronakrisen.

Der er dog fortsat sådan, at virksomhederne i overvejende grad får besat deres stillinger.

Det viser, ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation, en netop offentliggjort rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der dækker det halve år fra december til maj 2021.

Det giver naturligvis nogle midlertidige udfordringer

”Der er mange virksomheder, der efterspørger den samme type arbejdskraft efter genåbningen. Det giver naturligvis nogle midlertidige udfordringer, der må forventes at udjævne sig på lidt længere sigt.” 

FH: Fire af fem jobopslag besat

“Men samlet set er der et billede af, at fire ud af fem stillingsopslag indenfor det seneste halve år er blevet besat”, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

FH peger på, at Finansministeriet vurderer, at den aktuelle mangel på arbejdskraft i høj grad er et midlertidigt fænomen.

Nationalbanken fremhæver også, at aktuelle rekrutteringsudfordringer afspejler de mange genansættelser i kølvandet på genåbningen.

Der er brancheforskelle og regionale forskelle, hvor særligt hotel- og restaurationsbranchen i STAR-undersøgelsen netop nu viser tegn på rekrutteringsudfordringer, konstaterer FH.

FH: Job giver kompetence

Undersøgelsen viser også, ifølge FH, at omkring halvdelen af virksomhederne, der ikke får den arbejdskraft, de søger, alligevel får besat stillingen, af en person med en anden profil.

”Ligesom for ledige – som skal stå til rådighed og tage de jobs der er – så kan arbejdsgiverne ikke altid få deres drømmekandidat.”

hvordan skal de få erfaring, hvis arbejdsgiverne ikke vil ansætte dem

“Arbejdsgiverne giver udtryk for at deres kandidater mangler erhvervserfaring eller kompetencer. Der må jeg bare sige – hvordan skal de få erfaring, hvis arbejdsgiverne ikke vil ansætte dem,” lyder det fra Lizette Risgaard.

Hun råder arbejdsgiverne til også at se nærmere på seniorer i jobkøen:

“Og hvis det er umuligt for dem (Arbejdsgiverne, red.) at ansætte en ikke så erfaren kandidat, på grund af jobbets karakter, så kig på nogle af vores dygtige, erfarne seniorer i ledighedskøen.”

Lizette Risgaard understreger, at hvis det handler om mangel på kompetencer, så kunne man investere i uddannelse og opkvalificering af de ledige:

“Der er masser af løsninger og de ligger lige for”, siger Lizette Risgaard.

DA: Historisk mangel på arbejdskraft

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser man markant anderledes på, hvad man kan læse ud af STAR-undersøgelsen.

“Undersøgelsen viser, at manglen på kvalificerede medarbejdere når historiske højder – og det i en periode, hvor Danmark var delvist nedlukket på grund af pandemien,” hedder det i en pressemeddelelse fra DA.

Knap hver tredje rekrutteringsforsøg var forgæves

“Knap hver tredje rekrutteringsforsøg var forgæves – det svarer til 110.000 arbejdspladser. Heraf gik 60.000 job helt tabt, mens de øvrige 50.000 stillinger blev besat med en person, som ikke havde de ønskede kvalifikationer. 44 procent af virksomhederne med rekrutteringsudfordringer melder om produktionstab på grund af manglende folk. 83 procent af de forgæves rekrutteringer er fuldtidsstillinger,” skriver DA.

“Det er nogle meget voldsomme og deprimerende tal. De slår fast med syvtommersøm, at mangel på medarbejdere er Danmarks absolut største udfordring lige nu. Det står sort på hvidt, at næsten halvdelen af virksomhederne, der ikke kan finde folk, taber indtægter og vækst. Det er noget, der går ud over os alle sammen,” siger DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad.

Han mener, at S-regeringen har siddet på hænderne:

“Hvis ikke der bliver gjort noget nu for at skaffe ekstra hænder, så risikerer vi, at flere virksomheder flytter produktion til udlandet, og dansk økonomi kører i hegnet. Vi skal have flere unge og seniorer i arbejde, og vi skal kunne hente mere udenlandsk arbejdskraft. Der er ingen tid at spilde,” lyder det fra DA-direktøren.

vi skal kunne hente mere udenlandsk arbejdskraft

Trepartsforhandlinger

Lizette Risgaard minder om, at regeringen sammen med DA og FH netop nu sidder i trepartsforhandlinger, der skal afhjælpe eventuelle udfordringer med mangel på arbejdskraft:

”Vi sidder netop nu og drøfter, om vi sammen kan komme på nogle gode løsninger, så vi kan sikre et bedre match mellem udbud og efterspørgsel. Det håber jeg kan være med til at afhjælpe nogle af de udfordringer, der er her og nu.”

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Og arbejdsgiverne gider stadig ikke søge blandt de mange ledige EU-borgere. Det kan vel ikke skyldes, at f.eks. filippinere er både biligere, mere desperate og mere medgørlige?

Vi ridder på en midlertidig corona bølge. Særligt inden hotel-, restaurations- og byggebranchen. Den er opbygget efter det danske samfund har ligget i dvale i 1,5 år. En tid, hvor alle rejse aktiviteter, sociale aktiviteter og bygge aktiviteter lå undergravet. Et stort aktivitetsvakuum blev opbygget samtidig med pengene hobede sig op på danskernes forbrugskonto. Dertil kom så milliard udbetalingen af indefrosene feriemidler.

Så kom genåbningen først på sommeren 2021. ALLE vil bare i gang og strømmede ud i nattelivet, hotel og restaurantlivet og nu skulle der bygges. Alt det, som blev sat i bero, samt alt det nye som kom til skal med et realiseres her og nu.

Resultatet er meget forudsigeligt - Ingen kan følge med.

Og det er ikke en historisk mangel på arbejdskraft. Det er en midlertidig undtagelsestilstand lige som corona nedlukningen. Inden for de kommende måneder vil det dø ud og en mere normal tilstand etablere sig. Og det ved ALLE. Også de danske arbejdsgiver organisationer. Ja selv Berlingske Tidende.

Men hylekoret hos arbejdsgiverorganisationerne har set en chance for at lægge endnu mere pres på løn- og arbejdsforholdene i Danmark. Målet er tyske tilstande, hvor lønmodtagerne ikke har noget valg i forhold til at takke ja til de elendige løn- og arbejdsforhold de tilbydes i working poor jobs uden en fremtid, uden håb. Helt i en arbejdsgivers vold og magt. Nu skal der handles for en hver pris, nu hvor jernet er varmt en kort stund.

Og Mette Frederiksen er steget på arbejdsgivernes hylekor.

Nu skal de dovne ledige presses yderligere. Dagpenge for de unge dimittender rammes som det første. Den skal nedsættes til 9.500 kr. og perioden halveres fra 2 år til 1 år - Hvad bliver det næste Mette?

Der er én ting, som er ALT afgørende for lønudviklingen i Danmark. Og det er ikke fagforeninger, selvom de er en vigtig prik i denne udvikling.

Nej. Det ALT afgørende er niveauet på overførselsindkomster. Helt særlig for kontanthjælpsniveauet. Og netop det område har særligt Venstre de seneste mange år forsøgt at skabe forargelse, og dermed politisk mandat, blandt befolkningen at beskære mest mulig. Helst helt ind til knoglerne. Startende med udlændinge og flygtning med indførelsen af integrationydelsen – Det kan alle jo acceptere og forstå nødvendigheden af.

Dagpenge, efterløn, førtidspension, kontanthjælp er alle bærende elementer i velfærdsstaten og grundlaget for lønudviklingen i Danmark. Det er ikke uden grund, at lønniveauet og arbejdsforholdene for ufaglærte og lavt uddannede i Tyskland, efter indførelsen af HARTZ IV i 2001, er raslet ned. En lagermedhjælper får i dagen Tyskland en løn, som svare til den tyske lovbefalede mindsteløn på ca. 12.000 kr. om måneden. Uden den lovbefalede tyske mindsteløn ville den være ned til tæt på det halve. Inden mindstelønnens indførelse var en løn på under 5 euro ikke ualmindeligt.

I Danmark får en lagermedhjælper med overenskomst ca. 22.900 kr. plus arbejdsmarkedspension. Først og fremmest grundet niveauet på de danske overførselsindkomster, som sætter en effektiv stopper for dårlige løn- og arbejdsforhold, som det bl.a. ses i Tyskland.

Lige nu er der chauffør mangel i Storbritannien grundet brexit. Her tilbydes chauffører en løn på ned til 43,00 kr. i timen.

De mennesker, som igennem 00’erne og til nu har stemt på Dansk Folkeparti har undergravet og ødelagt fremtiden for deres børn. En realitet, som ved sidste valg i 2019 gik op for de mennesker. Desværre for sent. I 20 år blev de manipuleret til at tro en stemme på Dansk Folkeparti og dermed en Venstre regering var til deres eget bedste.

Tænk, at man kan slippe af sted med det??? Deres børn kommer til at betale prisen for deres dumheder.

Rigtigt fin analyse. Du glemmer dog at df kun fik 20% af stemmerne fordi venstrefløjen havde glemt deres tilknytning til lønmodtagerne og arbejdede målrettet på at øge indvandringen.

Det er jo netop det som fik folk til at stemme på DF - Og det er så her manipulationen kommer ind i billedet. For folks naive tro på det var til deres eget bedste, at stemme på Dansk Folkeparti blev i kullisen brugt af Venstre til at ødelægge velfærdsstaten og dermed trække det økonomiske tæppe væk under mange af Dansk Folkeparties vælgere. Men som sagt. Det opdagede de for sent. Hele 18 år skulle der gå før de omsider fattede det ved folketingsvalget i 2019.

Før i tiden, dvs. før Anders Fogh Rasmussen erklærede Danmark krig, var der samarbejde og en fornuftig objektiv tilgang til dansk politik. En løsning, som var til gavn for alle. Også erhvervslivet.

Hvis ikke denne tilstand om fældes forståelse og at der skal være plads til alle er vi fortabte med de udfordringer, som der venter os og vores efterkommere for fremtiden.

Denne her krigstilstand i dansk politik er til stor skade og ødelægger stemningen i det danske samfund fuldstændig.

Det er ikke tonen på de sociale medier den er gal med. Det er dialogen på Christiansborg, som med vold og magt gør hvad de kan for at sprænge det danske samfund i stumper og stykker.

Politikerne burde skamme sig ad helvede til for deres gerninger.

Et grønne landbruge vil medføre færre ansatte og en affolkning af udkantsDanmark. Der er jo hårdt bruge deres danske arbejdskraft i StorKøbenhavn.

Annonce