Annonce

Fagforening håber Kurt Beier-dom ankes

Formanden for 3F Transport rystet over frifindelse for åger i Padborg-sagen. Vil have Folketinget til at ændre lovgivning.
“Det kan ikke være rigtigt, at man i et retssamfund som Danmark ustraffet kan udnytte andre mennesker så groft. Timelønnen svarer jo til, hvad det koster at komme på toilettet på autobahn.”

Sådan lyder formanden for 3F Transport, Jan Villadsens reaktion - ifølge Fagbladet 3F - på, at transportfirmaet Kurt Beier Transport og fire tiltalte chefer ved retten i Sønderborg onsdag er blevet frifundet for åger, og for at have benyttet illegal arbejdskraft.

Jan Villadsen håber dommen bliver anket til landsretten:

"Det er fuldstændig uacceptabelt, og jeg håber, at sagen bliver anket til landsretten.” 

Det er fuldstændig uacceptabelt

Kurt Beier-chaufførerne er, ifølge Fagbladet 3F, blevet spist af med timelønninger ned til 15 kroner i timen.

Firmaets Kurt Beier Transport blev idømt en bøde på 100.000 kroner for overtrædelse af byggeloven og brandværns-bestemmelserne omkring den lejr, som chaufførerne boede i.

Selskabets direktør, Karsten Beier, idømmes desuden en bøde på 25.000 kr, mens tre andre tiltalte frikendes.

En sag for Folketinget

Fagforeningsformanden håber nu på lovstramninger.

Han sætter sin lid til, at Folketinget træder i karakter og peger på, at et enigt Folketing i 2018 ville gøre op med sager som Padborg-lejren.

“Dengang var der enighed om, at der skulle strammes op, så virksomhedsejere ikke kunne udnytte udenlandske ansatte på denne måde,” siger Jan Villadsen, der håber, at Folketingets partier står ved deres ord i 2018.

Han nu ser ekstra frem til, at nye EU-regler træder i kraft til februar:

“Hvis de bliver håndhævet ordentligt i alle EU-lande og dermed også i Danmark, kan Kurt Beiers og ligesindedes forretningsmodel stoppes. Det kræver skarp politisk indsats her i Danmark i de kommende måneder og fuldstændig brug af alle de nye EU-regler og tilhørende kontrol og sanktioner,” skriver han i en kommentar på Facebook.

placeholder

 

3F-formanden bakkes op af formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, Lizette Risgaard.

Hun mener, at dommen viser, “at vi mangler et klart politisk svar på, hvordan vi sikrer os, at udlændinge ikke bliver udnyttet så groft”.

placeholder

 

Danske Vognmænd: Kurt Beier-sagen en øjenåbner

Kurt Beier-sagen har uanset retssagens udfald været en øjenåbner for alle i både transporterhvervet og erhvervslivet som helhed – også uden for Danmark, mener transportbranchens anbejdsgiverorgantion DTL:

“Virkeligheden har vist os, at kreativiteten og viljen til spekulation i den laveste fællesnævner har været reglen og ikke undtagelsen i den europæiske transportsektors udvikling siden seneste øst-udvidelse.

Al tale om social ansvarlighed – CSR – vil klinge hult, hvis man ikke medtager de arbejdsmæssige forhold,”  udtaler organisationens adm. direktør Erik Østergaard.

Får konsekvenser for firmaet

Han  hæfter sig ved, at store virksomheder som Jysk og Arla - trods dommens udfald - fortsat ikke ønsker at samarbejde med Kurt Beier Transport:

“Den omstændighed, at store virksomheder som Jysk og Arla ikke ønsker fortsat samarbejde med Kurt Beier Transport på trods af udfaldet af retssagen taler for sig selv.

Med dommen i bagagen må vi se fremad og stoppe den konsekvente benægtelse af, at transporten er genstand for spekulationer i arbejdskraft på bekostning af nationale interesser.”

Har givet genlyd i hele Europa

Kurt Beier-sagen har givet genlyd i hele Europa, mener DTL-direktøren:

Skandalerne har simpelthen hjulpet os i kampen med at bekæmpe social dumping

“Uden skandalesagerne fra Padborg ville der være gået længere tid, inden vi fik en lovgivning om aflønning af udenlandske chauffører på dansk grund.

Skandalerne har simpelthen hjulpet os i kampen med at bekæmpe social dumping,” siger direktør Erik Østergaard med henvisning til vedtagelsen af EU-vejpakken.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Med sådan en dom kan vi lige så godt nedlægge Danmark og blive en del af Forbundsrepublikken Tyskland - Navnet har været klar i mange årtier. Nordslesvig.

Dagligt må man krumme tæer over den danske dommerstand. Juridiske pedanter, der går mere op i teoretisk jura, end i alm. sund fornuft. Men vi ser jo også af og til at det med upartiskheden kniber det lidt med.

Fagforeningen har da et kæmpe ansvar for, at denne sag ikke kunne ende med en domfældelse.
Man har jo i årevis accepteret, at uenlandske chaufører kører til slaveløn rundt i Danmark.

Helt hen i vejret at der ikke bliver slået hårdere ned på skurkene i en sag så grotesk som denne. Det er fandeme en ommer!

Er det hvad erhvervslivet mener med mere udenlandsk arbejdskraft?
Fy for Satan!!!!

Den sag skal ankes, og følges helt til dørs...

Dommen skyldes EU regler. Blandt andet reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. En regel, som først om fremmest bruges til at ødelægge løn og arbejdsforhold for de lavtlønnede grupper af lønmodtagere i EU - I den gruppe kan lønnen kun være for høj ifølge Arbejdsgivernes lobbyorganisation EU.

For det er det EU er. En interesseorganisation for den økonomiske magt elite og deres pengemaskiner.

- Det er ved at være tid for de gule veste i hele EU.

Arbejdskraftens frie bevægelighed skal kun omfatte stillinger med lønninger over 300.000 kr.

Retten har taget stilling til i hvilket EU land de er ansat og i hvilken EU land kontrakten er underskrevet af Filippinerne , at de boede under ulovlige forhold i Padborg er firmaet pålagt en bøde på 100.000 kr og KB 25.000 KR.denne sag vedrøre ikke de ansatte chaufførs rettigheder , kun brand og bygnings regelmentet .
Filippinerne er ansat under Polsk lov og Polen definere ikke hvordan man må indkvartere ens chauffør , Polen har sammen med andre lande indgivet protest mod vej pakken og indbragt den for EU - domstolen , Polen gør krav på at Nomadedrift anderkendes og hjemsendelse af lastbilen hver ottende uge bliver slettet og de 45 timers hvil udenfor førerhuset bliver sat i bero.
Polens holding til vesteuropas chaufførs rettigheder og socialesøjle er meget klar , uøkonomisk og utidsvarende i den globale konkurence og en uansvarlig økonomisk hindring for det frie indremarked , hvis vesteuropa ikke stopper deres hetz mod østeuropa .
Sagen Kurt Beier burde tages op i EU hvorvidt man skal følge østeuropas vilkår eller man skal følge de vilkår der er gældende i vesteuropa ..
EU er delt i 2 visegrads eu og gamle eu og sålænge vi accepter denne deling vil udnyttelsen af tredjelands arbejdestagere forsætte , Polen har importeret 2 mill. tredjelands arbejdestager til EU .