Fem problemer med nej-sidens Europol-alternativ

Dansk Folkeparti og Enhedslisten hævder, at de to partier har et klart alternativ for dansk deltagelse i Europol, såfremt danskerne stemmer nej på torsdag. Kradses der lidt i overfladen, melder der sig imidlertid en række problemer.
Danmark kan sagtens blive i Europol, selvom vi stemmer nej ved folkeafstemningen på torsdag. Sådan har det de seneste uger lydt fra Folketingets nej-partier, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har endda givet danskerne en garanti for at kunne blive i Europol efter et dansk nej.

Nej-siden har slået på to muligheder for at blive i Europol, trods et dansk nej. For det første, at Danmark kan nå at forhandle sig frem til en såkaldte parallelaftale de andre EU-lande. Med en parallelaftale kan Danmark blive i Europol uden at ophæve forbeholdet, hedder det. For det andet har nej-siden sagt, at hvis det glipper at få en parallelaftale, så kan Danmark vælge en ”begrænset tilvalgsmodel”, hvor der holdes en folkeafstemning udelukkende om dansk deltagelse i Europol. Men uanset hvilken af de to modeller der vælges, er der en række problemer.

#1: Ingen ved om Danmark kan få parallelaftale
”Parallelaftale” har været svaret fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten, hver gang ja-partierne har talt om vigtigheden af, at blive i Europol. Nej-partierne mener, at Danmark med en parallelaftale kan være med i Europol, uden at Danmark behøver ændre ved det nuværende retsforbehold. Problemet er bare, at en parallelaftale ikke er noget man får. Det er noget man beder EU om lov til at få.

Som professor Peter Pagh har sagt: ”Det er en gisning om fremtiden. Parallelaftaler kræver to parter. Hvad den anden part siger, beror på den anden parts interesser – og den anden part her er EU's medlemsstater, Kommissionen og EU's institutioner. At sige på forhånd, at de vil sige ja til noget, mener jeg ikke, at man kan”.

Der er altså ingen der med sikkerhed kan sige, om Danmark kan få en parallelaftale, eller hvor lang tid det i givet fald vil tage at forhandle sig frem til sådan en. Der er med andre ord ingen garanti for, at det kan nås inden Europol i foråret 2017 overgår til overstatsligt samarbejde. Nej-partierne overlader altså reelt Danmarks Europol-skæbne i hænderne på de EU-institutioner, de selv samme partier så ofte kritiserer.

#2: Tvivlsomt om ”begrænset tilvalgsordning” er lovlig
Hvis det ikke lykkes at få forhandlet en parallelaftale på plads inden Europol i foråret 2017 bliver overstatsligt, så har nej-partierne en plan C: Det såkaldte ”begrænsede tilvalg”, hvor man holder en folkeafstemning kun om deltagelse i Europol.

Spørgsmålet er imidlertid, om det vil være muligt for Danmark at bruge tilvalgsordningen på en sådan måde. Når Danmark i det hele taget har mulighed for at omdanne sit retsforbehold til en tilvalgsordning, så skyldes det, at de andre EU-lande i forbindelse med Lissabontraktaten accepterede, at Danmark fik den mulighed i form af en særlig tillægsprotokol (Protokol 22). Der er imidlertid ikke enighed mellem juristerne om, hvorvidt Danmark kan holde folkeafstemning fra sag til sag om enkeltdele af forbeholdet, eller der skal holdes én samlet afstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Nej-partierne henviser til et svar fra Justitsministeriet, der angiveligt siger god for modellen. Omvendt har blandt andre lederen af den juridiske tjeneste i EUs Ministerråd Jean-Claude Piris samt danske Per Lachmann, der har været med til at forhandle den danske tilvalgsordning, afvist en sådan model. ”Man kan ikke have en specifik afstemning kun om Europol. Den går ikke”, sagde en tredje, Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, EU-forsker ved Syddansk Universitet, for nylig til Jyllands-Posten.

Det er altså i høj grad omstridt, hvorvidt sådan en model i det hele taget er lovlig. Igen må det formentlig bero på en fortolkning og en forhandling med de øvrige EU-lande.

#3: Dansk Folkeparti stiller krav om traktatændring før tilvalgsmodel
Selv hvis ovenstående model skulle være lovlig, så Danmark får grønt lys til at gøre brug af den, så er det langt fra sikkert, at Dansk Folkeparti vil bakke op bag en sådan ordning. Det skyldes, at Danmark selv med en begrænset tilvalgsordning vil blive bundet af en række retsakter i forhold til Schengen-samarbejde, som vil umuliggøre den grænsekontrol, Dansk Folkeparti vil have indført.

Derfor har Morten Messerschmidt nu tilføjet, at der i øvrigt også skal laves en traktatændring i EU, så Danmark ikke bliver bundet til Schengen, men kan vælge at indføre grænsekontrol selv efter tiltrædelse til Europol. Traktatændringer er en længere proces i EU, og hvis Danmark vil have nye fordele, vil andre lande sikkert også. Derfor er EU meget tilbageholdene med traktatændringer.

Det virker derfor usandsynligt, at der skulle blive gennemført traktatændringer inden foråret 2017. Hvis DF insisterer på kravet om traktatændringer, virker den begrænsede tilvalgsmodel derfor ikke anvendelig.

#4: Enhedslisten vil måske slet ikke med i Europol
Et helt særligt problematik vedrører Enhedslistens holdning til Europol. Partiet har indtil nu ikke kunnet svare klart på, om partiet ønsker fortsat dansk deltagelse i Europol. Tværtimod fremgår det af partiets hjemmeside, at ”Enhedslisten er stærkt skeptisk over for Europol”.

Så selvom Enhedslisten formelt står bag forslaget om at holde en folkeafstemning om en begrænset tilvalgsmodel, så vil partiet ikke fortælle, hvad det vil anbefale at stemme ved en sådan afstemning! Ingen af de to nej-partier har altså nogen klar position i forhold til Europol.

#5: Danmark bliver ikke en del af EU-samarbejde mod social dumping
Hvis det endelig skulle lykkedes Danmark at få enten en parallelaftale eller gøre brug af en begrænset tilvalgsmodel (med eller uden traktatændring), så melder der sig et nyt problem: En sådan model vil nemlig kun sikre Danmarks deltagelse i Europol, og ikke de 22 andre retsakter, som et flertal i Folketinget vil tilslutte sig.

Det gælder blandt andet værktøjer i kampen mod social dumping, menneskehandel og voldelige ægtemænd, som alle partier, inklusive Dansk Folkeparti og Enhedslisten, i princippet er tilhængere af. Danmark har allerede fået nej til parallelaftaler på flere af retsakterne. Så skal Danmark få gavn af EU-reglerne, skal der altså holdes selvstændige folkeafstemninger om alle 22 retsakter.

Fremover vil Danmark så også skulle holde parallelaftaler eller holde folkeafstemning om hver enkelt ny EU-retsakt, som det vil være i Danmarks interesse at tilslutte sig. Det betyder også, at Danmark ikke vil kunne være med fremme og påvirke udviklingen i EU, men må se til fra sidelinjen og tage til takke med de, de andre EU-lande kan forhandle sig frem til.


Kommentarer fra Facebook