FH: Stop udhulingen af dagpengene

”Når det koster mindre i dag at stoppe udhulingen, så er det jo et billede på, at skaden allerede er sket,” lyder det fra Lizette Risgaard
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) opfordrer nu regeringen til engang for alle at få stoppet udhulingen af dagpengene.

Opfordringen kommer, efter at nye beregninger fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) afslører, at prisen for at afskaffe den såkaldte mindreregulering af dagpengene, som den daværende SRSF-regering aftalte med Venstre og De Konservative i 2012, kun vil være på 1,1 milliarder kroner om året i 2025 og fremover.

Mindrereguleringen, som senest blev bekræftet i 2018 af et bredt politisk flertal i forbindelse med aftalen om en ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, betyder, at dagpengene årligt reguleres med 0,75 procentpoint mindre.

Der har ikke været politisk vilje 

”Vi har jo kæmpet for at stoppe udhulingen i mange år, men der har ikke været politisk vilje til det,” siger FH’s formand, Lizette Risgaard, til Netavisen Pio.

”På den måde er dagpengene løbende blevet forringet, og i dag udgør dagpengesatsen kun halvdelen af en gennemsnitlig lønmodtagerløn. Når det koster mindre i dag at stoppe udhulingen, så er det jo et billede på, at skaden allerede er sket. Der er kun få år tilbage med mindrereguleringen, og derfor fremstår det måske billigere end tidligere. Men det får jo ikke problemet til at forsvinde.”

Skøn bag regnestykke

Ifølge Peter Hummelgaard betyder mindrereguleringen i kroner og øre, at den månedlige maksimale dagpengesats vil være 450 kroner mindre i 2025, når aftalen er fuldt indfaset.

Prisen for statskassen ved en afskaffelse af mindrereguleringen vil derfor i første omgang, efter at man har modregnet øgede indtægter fra moms og afgifter, løbe op i 200 millioner kroner årligt fra 2025 og frem.

Alligevel bliver den endelige regning dog 1,1 milliarder kroner om året, fordi afskaffelsen samtidig ”skønnes” at resultere i 2900 flere ledige.

"Stoppe blødningen"

Selv der er uenighed om prisen (flere økonomer anfægter, at højere dagpenge vil resultere i mange flere ledige), understreger Lizette Risgaard, at et stop for udhulingen er helt nødvendigt for at ”stoppe blødningen.”

Har været politisk boksebold i de seneste årtier

 

”Men det løser ikke det grundlæggende problem, at dagpengeforsikringen har været politisk boksebold i de seneste årtier, og det er en udfordring, politikerne skal tage alvorligt,” siger FH’s formand.

”A-kassemedlemmerne betaler loyalt kontingentet, og derfor skal de selvfølgelig have en ordentlig kompensation, hvis de mister deres arbejde.”

Dagpengene er udhulet gennem årtier

Tidligere på måneden viste en meningsmåling, som Gallup har lavet for DM Akademikerbladet, at 66 procent af danskerne mener, at dagpengesatsen bør følge den procentvise stigning i lønnen. 14 procent mener, at dagpengene bør stige mindre, og fire procent mener, at dagpengene bør have en højere stigningstakt end lønningerne.

Dagpengene er således de seneste to årtier blevet udhulet i forhold til lønudviklingen på grund af en række politiske reformer.

Danske A-kasser, der er brancheorganisationen for landets 21 a-kasser, har i en analyse udregnet, at dagpengenes dækningsgrad i perioden fra 2000 og frem til 2025 har mistet 11,1 procent, eller hvad der svarer til et tab på 25.000 kroner, om året sammenlignet med lønudviklingen.

At dagpengenes dækning for mange ledige ikke er tilstrækkelig, understreges af endnu en undersøgelse fra Danske A-kasser fra november 2020 om de økonomiske følger for ledige med minimum tre måneders ledighed i 2020 fra 12 forskellige a-kasser.

Den viser, at 52 procent af de ledige har fået økonomisk eller materiel hjælp fra deres familie og venner. Og 79 procent af de ledige med opsparede midler må bruge af dem, mens de er ledige.

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, har ikke ville afvise på et tidspunkt at tage en diskussion om dagpengeniveauet, som han har udtrykt det. Men finansordføreren har understreget, at ”det er den slags forslag, som skal finansieres krone til krone.

Selvom det er sympatisk

”Vi kan ikke på nuværende tidspunkt pege på forslag, der finansierer forbedringer, selvom det er sympatisk,” lød det tidligere på måneden til DM Akademikerbladet.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Er man uheldig at miste sit arbejde bliver de faste omkostninger jo ikke sat ned til det halve så.....

Dagpenge perioden skal op på 10 år - det samme som minkavlerne blev dækket med...

Hvordan finder man et job, der ikke er der...Kan jobcenter ikke anvise job, skal der ikke trækkes 225 timers reglen...

Jeg mener den socialfemokratiske regering, i form af Løkketoft, for mange år siden begyndte en udhulning af folkepensionen - og efterfølgende alså også øvrige overførelsesindkomster. Vi folkepensionister venter stadig på at få efterslæbet refundereret eller i det mindste opdateret pensionen.
Jeg synes det er ærgerligt, at der er en socialdemokratisk stemme i folketinget, der er med til at gøre livet mindre sjovt.

Måske vil det være bedre at indbetale sin FP, på en opsparing, investere i aktier og obligationer - og så være uafhængig af politikerne, - - nå nej, snydt igen

Og der kommer ikke flere arbejdespladser pga 225 timers reglen som gør
at kontanthjælpsmodtager bliver trukket 1000 kr hvis de ikke mindst har
225 timers arbejdet uden tilskud på et år
1000 kr i bøde fordi man ikke kan finde et arbejde hver månde

Hvordan finder man et job, der ikke er der...Kan jobcenter ikke anvise job, skal der ikke trækkes 225 timers reglen...
Dagpenge perioden skal op på 10 år - det samme som minkavlerne blev dækket med...

Annonce