Forsker: Politikerne har medansvaret for, at fagforeninger bløder

”Når et samlet Folketing igen og igen vil forsvare den danske model overfor udefra kommende kræfter, som for eksempel EU, burde man så ikke også forsvare den herhjemme,” lyder det fra forfatter til ny rapport
Foto: Rasmus Skov Larsen, Flickr
At fagforeningerne har fået færre medlemmer de senere år vil måske ikke være nyt for mange. Men at de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger i dag kun organiserer godt halvdelen af arbejdsstyrken kommer nok alligevel som en overraskelse.

Imidlertid er det konklusionen i en ny rapport, som to arbejdsmarkedsforskere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS) har lavet, hvor de analyserer danske fagforeningers medlemsudvikling i perioden fra 2000 og til 2018.

De to forskere har brugt en ny – og ifølge dem selv – mere præcis og retvisende metode, som afslører at de overenskomstbærende fagforeninger i dag organiserer 53 procent af arbejdsstyrken. Tilbage i år 2000 lå andelen på 69 procent. Med andre ord har fagforeningerne haft et fald i organiseringen på hele 16 procentpoint.

Hvilket er et væsentligt større fald sammenlignet med den metode, som arbejdsmarkedsforskerne hidtil har brugt til at beregne lønmodtagernes faglige organisering.

Tælles medlemmerne af de gule fagforeninger – også kaldet alternative ideologiske fagforeninger – med i opgørelsen, ændrer billedet sig noget. Så er andelen af arbejdsstyrken, som er medlem af en fagforening i Danmark, "kun" faldet til 64 procent.

Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, har advaret om, at hvis lønmodtagerne fremover skal sikres gode job på ordentlige vilkår, er det afgørende, at flere vælger at være medlem af fagbevægelsen, og i et interview med Netavisen Pio fortæller en rapportens forfattere, lektor Jens Arnholtz, hvad der skal til for, at dette faktisk sker.

Altså at flere får et fagforeningskort.

placeholder

Tre årsager

I peger på tre årsager til den faldende organisationsgrad, nemlig at fagforeningerne taber medlemmer til de alternative organisationer, at de taber medlemmer på grund af manglende organisering, samt at et øget antal uorganiserede lønmodtagere er kommet ind på arbejdsmarkedet. Hvad er vigtigst?

”Hvis man kigger på tallene, så har de alternative organisationer vundet 210.000 medlemmer, hvilket er det største tal. Og så har fagforeningerne mistet 110.000, som har valgt ikke længere at være organiseret. Hvortil selvfølgelig skal lægges dem, som i først omgang vælger aldrig at blive organiseret."

"Jeg har ikke lige regnet på tallene. Men medlemmer, som går fra at være organiseret og til at blive uorganiseret, er selvfølgelig værre for det samlede regnskab, end hvis der bare kommer nogle ind, som ikke er organiseret."

"Det er klart, at presset fra de gule fagforeninger er stort, hvilket der har været fokus på i mange år. Men det interessante er, at stigningen i antallet af uorganiserede er større end i stigningen i antallet af organiserede hos de gule fagforeninger. Så fagforeningerne skal ikke kun fokusere på de gule fagforeninger.”

Når du siger, at fagforeningerne mest har fokuseret på de gule fagforeninger, hvad skyldes det så?

”Der er jo en klar og tydelig konkurrent, som man kan skyde på og gå i kritisk dialog med. Det er folk, som i en eller anden form alligevel vælger at være medlem af en organisation, hvilket gør, at man kan begynde at diskutere, hvorfor de gør dette. Hvorimod det er mere diffust med dem, som melder sig ud eller aldrig vælger at blive organiseret."

Hvad får dem egentlig til at træffe det valg?

"Det er vanskeligere at svare på. Og så er de gule fagforeningers vækst jo kommet meget pludselig, efter at a-kasserne blev liberaliseret tilbage i 2001.”

Gent-effekten

Hvad er forklaringen på, at det er gået med organisationsgraden, som det er gået?

”Jeg tror ikke, at der én forklaring. Der er mange forklaringer. Vi ved, at Gent-effekten (navnet er taget efter denne belgiske by, hvor systemet med offentligt understøttede a-kasser, der er kontrolleret af fagbevægelsen, for første gang blev en realitet, red.) er en hovedårsag til, at vi fortsat har en så relativ høj organisering i Danmark. Når en arbejdstager melder sig ind i en a-kasse, så er det i dag stadig oplagt også at melde sig ind i en fagforening."

"Selv om det er frivilligt, så er effekten der ikke desto mindre, så lande med en høj organisationsgrad er typisk lande, hvor fagforeningerne også driver a-kasserne. Så når de gule fagforeninger pludselig også kan drive a-kasser, så betyder det klart noget for, at de også kan få flere medlemmer.”

Men er der ikke stadig flere som vælger at stå uden for a-kasserne, fordi dagpengesatserne er blevet mindre de seneste årtier?

”Det er nemlig en anden forklaring. Alt andet lige bliver det mindre interessant for arbejdstagere at blive medlem af en a-kasse og dermed mindskes Gent-effekten. Og den samme logik gælder den forringede efterlønsordning, som også får nogle til at fravælge medlemskabet af en a-kasse. Det er de såkaldte institutionelle faktorer, som har betydning for organisationsgraden."

Bare fordi de arbejder 12 timer om ugen i Netto

 

"Men derudover har vi oplevet en vækst i såkaldte atypisk job, hvilket kan være deltidsarbejde. Mange tænker sikkert, at de ikke vil betale fagforeningskontingent, bare fordi de arbejder 12 timer om ugen i Netto."

"Derudover er der også kommet flere udlændinge på det danske arbejdsmarked. Mange af dem har ikke samme tradition for at være organiseret og finder det derfor ikke naturligt at melde sig ind i en fagforening."

"Og endelig forandrer arbejdsmarkedet sig meget i disse år, så det kan være svært at finde ud af, hvem der egentlig skal organisere de nye grupper. Platformsarbejdere og it-eksperter! Hvor hører de egentlig til?”

Næste skridt

Er der andre fordele ved jeres opgørelsesmetode, end at den er mere præcis?

”Vores metode giver samtidig nogle nye muligheder, for vi kan efterfølgende begynde at undersøge organisationsgraden afhængig af brancher, uddannelse og løn.”

Bliver det næste skridt?

”Det er bestemt noget, som vi planlægger at kigge nærmere på.”

Hvad forventer I at finde?

”Jeg ved jo ikke, hvad vi vil finde. Men nogle af de ting, som vi har snakket om, kan vi jo nu efterprøve ved for eksempel at se på, om der faktisk også er sket et tilsvarende fald i antallet af medlemmer af a-kasserne."

"Og så bliver det jo interessant at se, hvordan tallene fordeler sig på brancher. Der har altid været en forskel på organisationsgraden i de forskellige brancher og sektorer. Hvis der nu sker en forskydning af antallet af ansatte fra industrien, der altid har haft en høj organisationsgrad, og til serviceerhverv, hvor færre har været medlem af en fagforening, så er det jo i selv med til at forklare den lavere organisationsgrad.”

Kritisk tidspunkt

Kan der komme et tidspunkt, hvor organisationsgraden bliver så lav, at den såkaldte danske model kommer under pres?

”Jeg tror ikke, at det er sådan, at når vi ned på under 50 procent, så falder den danske model fra hinanden. Det er jeg faktisk sikker på, ikke kommer til at ske. Når jeg kan sige det med sikkerhed, skyldes det, man jo kan se, hvad der er sket andre steder i Europa. Det hele bryder ikke bare sammen."

"Men arbejdstagerne kommer til at stå dårligere og dårligere i de lande, hvor organisationsgraden er faldet meget. Hvilket kan resultere i, at fagforeningerne i stigende grad lukker sig om sig selv og deres medlemmer. I stedet fokuserer de på, at blot deres medlemmer har gode vilkår, så er de egentlig ligeglade med andre. Hvorimod store fagforeninger er nødt til at tænke på ansvaret for hele samfundet og ikke bare lade lønnen eksplodere, selv om de måske nok kunne presse det igennem."

Jobfest frem for lønfest har været mottoet

"De seneste mange årtiers accept af en moderat lønudvikling baserer sig på, at den danske fagbevægelse forsøger at repræsentere alle arbejdstagere og ikke bare egne medlemmer. Jobfest frem for lønfest har været mottoet."

"Inden for industrien kunne fagbevægelsen sikkert godt få større lønstigninger ved at true med at lamme produktionen gennem strejke. Men andre steder kan resultatet af en lav organisering resultere i, at man har svært ved at gennemtrumfe, hvad man har aftalt ved overenskomsterne."

"Det er i dag ofte tilfældet i Tyskland, hvor fagforeningerne er blevet svækket. Der er ganske vist en overenskomst. Men den bliver bare ikke overholdt, fordi fagforeningerne ikke er stærke nok til at gøre noget ved det. Hvis de ellers opdager det.”

Trepartsforhandlinger

Hvilket betydning får det for trepartsforhandlinger, hvis organisationsgraden falder?

”Det er selvfølgelig den anden del af ligningen, nemlig den som handler om fagforeningernes legitimitet. Med hvilken ret kan fagforeningerne forvente at blive inddraget i de politiske beslutninger, hvis de reelt ikke repræsenterer halvdelen af arbejdstagerne? Det er det store spørgsmål."

"Det, vi ser i andre lande, er, at fagforeningerne så mere bliver inddraget ad hoc i situationer, hvor politikerne står svagt og skal have noget upopulært gennemført. Så trækker man fagforeningerne med ind for at give beslutningen lidt legitimitet – men uden at de reelt får indflydelse. Det er svært at dokumentere, men der sker bare et skifte."

Forhandlingsmandatet vil være svækket

 

"En svag fagforening er bare glad for at blive inviteret med ind til bordet. Hvorimod en stærk fagforening godt kan holde til at stå udenfor med det resultat, at man har mere at forhandle med. Det kan godt være, at det formelt ikke vil ændre sig, og at man stadig vil se trepartsaftaler, men styrken bag forhandlingsmandatet vil være svækket.”

Hvad skal fagforeningerne gøre?

”Jeg synes faktisk ikke, at det kun er fagbevægelsen, som skal gøre noget ved det her. De har nemlig ikke kun ansvaret for den lavere organisationsgrad. Hvis man ellers accepterer, at det var en politisk beslutning om at liberalisere a-kasserne tilbage i 2001, som har banet vejen for en stor del af faldet i de traditionelle fagbevægelsers organisering, så kan man med rette spørge, om man så ikke også burde træffe nogle politiske beslutninger, som kan afhjælpe situationen."

"Når et samlet Folketing igen og igen vil forsvare den danske model overfor udefra kommende kræfter, som for eksempel EU, burde man så ikke også forsvare den herhjemme. Hvis man altså mener, at det fortsat er vigtigt at have modellen.”

Den danske model

Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter. Parternes store indflydelse på beskæftigelsespolitikken, løn- og arbejdsvilkår er noget særligt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Modellen bygger på tre dele:

  • Trepartssamarbejde
  • Kollektive overenskomster
  • Høj organisationsgrad 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

for os der oplevede overgrebet mod lærerne i 2013...er den danske model stendød...så ja Thorning/Corydon regeringen med Mette som arbejdsminister, lagde den i graven....

Det passer jo ikke. Det har de nyligt overståede overenskomster da vist.
Det der gik galt med lærerne var, at Michael Ziegler (C), ikke respekterede de gængse procedurer i Forligsinstitutionen, og lockoutede FØR Forligsmanden havde fremlagt en mæglingsskitse.
Det tvang Regeringen til at gribe ind, og måske det faktum, at RV var med i Regeringen også spillede ind.
Husk venligst, flertallet i Folketinget var blåt , 103 blå (inkl. RV) mod 72 røde.

Fagbevægelsen har lige bevist at de har forståelse på, hvor
vanskelig en situation som samfundet befinder sig i ved denne
overenskomst på det offentlige arbejdsmarked, og hvor langt
de offentlige arbejdsgiver trods alt har kunne strække sig.
Husk så venligst på at indenfor den samme overenskomst periode,
skal der også være plads til pensionen til Arne.!!!
Godt gået af fagbevægelsen og deres arbejdsgiver, samt regering.

Det er forkert at tage hensyn til en øjeblikkelig situation. Arbejdtagerne må være i stand det de producerer. Hvis de ikke kan købe det, så kan producenter ikke med god grund beholde de arbejdere der er ansat, ejheller vil de modernisere deres produktionsapparat. Og så har man altså den kendte fadæse:
sparende foretagender og minus-renter for lån.
Hvis det skal ændre sig og at lønnen skal følge med udviklingen, så skal man ikke kun kræve den i EU aftalte inflationsprocent på 1,92/anno over tre år, men derudover også den tendensielle udvikling i procent af den indenlandske produktion og det for de næste tre år eller såfremt perioden bliver 3år og fx 4 måneder, så må kravet udvides, for ellers kommer de beskæftigede til at hænge bagefter med deres lønnninger. Nå ja, og ellers bliver afstanden mellem fattige og rige blot større og større, mens den indenlandske udvikling halter.

Ovenover har indsneget sig en fejl i bdgyndelsen. Der skulle have stået: Arbejdstagerne må være i stand til købe det de har produceret. Hvis etc......

Alberg Hansen. Du glemmer helt at lærernes arbejdsgiver er kommunerne,
og ikke som du skriver folketinget/regeringen.
Det havde i mange år været et kæmpe ønske fra de FOLKEVALGTE kommuner,
at få et opgør med de MAGTFULDE lærer og deres organisation.
Der sad en konservativ forhandler ved forhandlingsbordet Michael Ziegler,
og han havde et forhandlingsmandat med fra kommunernes Landsforening.
Og så tror jeg også at du helt glemmer, hvad lærernes formand Anders Bondo
udtalte på et møde, "Skolelederne tror de skal bestemme over undervisningen,
det skal de ikke, det er os der skal bestemme".
Det er for nemt for dig, at erklære Den Danske Model død, hvis ikke
du kan din historie. Hvis du kan din historie, ved du også godt, at
det var en kamp mellem Arbejdstid, Undervisningstid og Forberedelsestid.
Jeg husker ikke, at Mette Frederiksen var indblandet i disse forhandlinger.

Jeg kan nu godt forstå medlemmerne ikke gider at være med i sådan en politisk organisation!
FH er jo nærmest kommunister i deres politiske overbevisning, bare læs artiklen!

Den politiske fagbevægelse har det svært, fordi den skal agere på markedsvilkår;-)

Læreren siger:"Klassekampen er ovre". Lille Peter rækker hånden op, og spørger: "Hvem vandt ?"
Palle Bo

Det underminerer den danske model, at der er foreninger som - uden at være overenskomstbærende - kan udløse fx dagpenge til deres medlemmer.

Margit Johansen, hvad er det for foreninger du tænker på,
KRIFA er ikke en forening, det er en virksomhed, som har fået
tilladelse til at administrere en statslig A-kasse.
I denne virksomhed (KRIFA) kan man være medlem både som
arbejdsgiver og som lønmodtager, men hvordan man tegner overenskomst,
tror jeg ikke nogen har overblik over.
Gad vide om direktøren sætter sig ned ved et bord med sig selv,
og så forhandler med sig selv, men selvfølgelig kræver det ikke de
store forhandlingslokaler, og jeg har heller aldrig set KRIFA i
forligsinstitutionen, hvor direktøren så skal forliges med sig selv.

Annonce