I begyndelsen af 2000'erne stod LEGO over for en mulig konkurs. De havde mistet fokus på innovation og var blevet overhalet af konkurrenter. Men en ny CEO, Jørgen Vig Knudstorp, satte gang i en turnaround ved at fokusere på at genoplive LEGOs kerneværdier, innovation og design.

Succesen kender vi alle i dag.

Mærsk har ligeledes gennemgået en betydelig transformation i de seneste år, hvor de har fokuseret på at styrke kerneforretningen og frasælge "ikke kerne" aktiviteter. Mærsks transformation har været en succes, og virksomheden er nu mere rentabel, fokuseret og effektiv.

Fokus på kerneopgaver handler ikke om nedskæringer

Fokus på kerneopgaver handler ikke om nedskæringer, men om en tilpasning af organisationen, så man fokuserer på det, man er god til, og det, der giver mest værdi for medlemmerne.

Nøgleordene for sådanne kerneopgaver er: Faget, Foreningen og Forretningen.

Ingen fagforeninger kan opnå succes uden at have styr på alle tre kerneopgaver, og de enkelte opgaver er forudsætningen for hinanden og for helheden.

Faget

Faget står som den første søjle i fagbevægelsens kerneopgaver. Ligesom navnet “FAG”forening antyder, spiller de enkelte fag en stor rolle i fagforeningernes identitet og fællesskab.

Det er også gennem faget, at overenskomsten er funderet. Når unge har svært ved at finde ud af, hvilken fagforening de skal være medlem af, skal det naturlige opfølgende spørgsmål være: Hvilket fag arbejder du med og på hvilken overenskomst?

Faget er ikke bare en overenskomst; det er et fællesskab

Har du nogensinde oplevet det øjeblik på en rejse eller til en fest, hvor du møder en person for første gang, og så finder ud af, at I arbejder inden for det samme fagområde? På bare et splitsekund skabes der en forbindelse mellem jer, og I har straks noget fælles at snakke om.

Faget er ikke bare en overenskomst; det er et fællesskab.

Da jeg som ung murerlærling skulle meldes ind i en fagforening, var det helt naturligt, at jeg blev medlem af murersvendenes fagforening (senere 3F BJMF).

Det, at være medlem af en forening af kollegaer inden for det samme fag, der kendte min hverdag og udfordringerne på arbejdspladsen, var afgørende. Dengang kendte jeg ikke så meget til overenskomster, men vidste, at var man murer, så var man medlem af murersvendenes fagforening.

Nogle fagforeninger, særligt de tidligere FTF-forbund, men også f.eks. Malerforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet eller Socialpædagogerne, har fastholdt et stort fokus på faget og det faglige fællesskab, hvilket gør det nemmere for deres medlemmer at identificere sig med fagforeningen.

Andre forbund har et meget svagt fokus på deres fag til fordel for at være mere lokalt funderet.

Ved at fjerne eller udvande faget fra fagforeningen, mister man ikke bare samlingskraft, men også en klar konkurrencefordel i forhold til de gule tværfaglige fagforretninger.

Det er derfor en kerneopgave for fagforeningerne at hylde og udvikle deres fag. Skabe stolthed og fællesskab omkring faget og udøve politisk interessevaretagelse på vegne af faget.

Uden fokus på fagene vil fagforeningerne minde mere og mere om A-kasser med juridisk bistand, og det kan fås meget billigere hos de gule.

Foreningen

Den anden søjle er foreningen, den anden del af fagFORENING. Foreningen udgør fagforeningens styrke.

Med "foreningen" forstås de aktive medlemmer og tillidsvalgte. Engagerede medlemmer er altafgørende for opbakningen i forbindelse med overenskomstforhandlinger, konflikter eller politiske armlægninger.

Fagbevægelsen blev ikke født som en interessevaretageselsesorganisation, men som en kamporganisation, der gennem medlemmernes aktive deltagelse forhandlede overenskomster og ændrede lovgivningen til fordel for dens medlemmer.

Kun gennem medlemmernes aktive deltagelse fik fagforeningerne løftet lønningerne, skabt et sikkert arbejdsmiljø og forkortet arbejdsdagene.
Desværre er engagementet og medlemmernes deltagelse over årene faldet. Alt for mange lokale fagforeninger har flere stole end deltagere til deres generalforsamlinger. Når medlemmernes engagement falder, falder medlemstallet også.

Ja, der er mange, der efter telefonopkald, sms’er og en evig strøm af mails stemmer til overenskomstforhandlingerne, men det er ikke et udtryk for medlemmernes deltagelse i foreningen.

Enhver fagforening, særligt på det private arbejdsmarked, må spørge sig selv, om de har nok aktive medlemmer til en eventuel storkonflikt.

Når medlemmernes engagement falder, falder medlemstallet også

Når medlemmernes engagement falder, falder medlemstallet også. Tillidsvalgte og medlemmer, der ikke er aktive eller ser sig selv som repræsentanter for foreningen, rekrutterer ikke nye medlemmer.

Nogle forbund forsøger at løse problemet gennem ansættelse af rekrutteringskonsulenter, men fagbevægelsen blev ikke bygget af ansatte konsulenter, men af medlemmernes aktive deltagelse og engagement.

Organisering skal være en fast del af enhver faglig sekretærs arbejde. De faglige sekretærer skal organisere og engagere de tillidsvalgte og medlemmerne, ikke bare være sagsbehandlere af medlemmernes problemer.

Vi skal ikke blot rekruttere medlemmer til fagforeningen; vi skal organisere medlemmer i fagforeningen.

I Dansk Metal Nordsjælland lavede de en omorganisering af arbejdet i afdelingen. De ansatte en sagsbehandler til at ordne løntjek og spørgsmål fra medlemmerne.

Samtidig sendte de alle faglige sekretærer ud på arbejdspladsbesøg, med det formål at få valgt flere tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, og hjælpe dem med at organisere deres kollegaer. Resultatet blev hurtigere og bedre sagsbehandling og flere medlemmer.

Dygtige tillidsrepræsentanter bør ikke ansættes til at ordne sagsbehandling

Dygtige tillidsrepræsentanter bør ikke ansættes til at ordne sagsbehandling. Deres sande talent er at organisere kollegerne, indgå overenskomster og få valgt andre tillidsrepræsentanter. De er eksperter i at fremme fællesskab, dialog og skabe en dynamisk forening.

Hvis udviklingen skal vendes, kræver det en målrettet indsats og en omstrukturering af rollerne inden for fagforeningerne.

Dansk Metals tilgang viser vejen frem ved at udnytte de enkelte medarbejderes styrker til at opnå maksimale resultater. Ved at frigøre de faglige sekretærer fra den daglige sagsbehandling og i stedet fokusere deres indsats på arbejdspladsbesøg og organisering af medlemmer, skabes der grundlag for en større, mere levende og engageret medlemsbase.

Forretningen

Forretningen er den sidste af de tre søjler. Forretningen omfatter den daglige håndtering af faglige sager, opkrævning af kontingent og medlemsservice.

Forretningen skal drives effektivt og målrettet. Det handler om at sikre, at ressourcerne anvendes på en måde, der maksimerer medlemmernes oplevede værdi og service.

Sager om de gule fagforeningers dårlige service og rådgivning er mange, men kan alle lokale fagforeninger sige, at de er i top, hvad angår medlemsservice?

Udvikling af medlemsrejsen, nye systemer til online organisering og engagement, samt brugen af AI til optimering af arbejdsgange og håndtering af sagsbehandling er et must i forbindelse med fremtidens servicestrategi for fagbevægelsen.

Dette kan betyde svære valg, såsom at udlicitere “ikke kerne” aktiviteter som f.eks. fagbladsredaktion eller økonomistyring, samt omstrukturere og centralisere interne processer for at øge effektiviteten. Alt, hvad der ikke er en kerneopgave og som afdelingen eller forbundet ikke er eksperter i, kan mange gange løses bedre og billigere af eksterne partnere. Fagbevægelsen kunne med fordel se på fælles kooperative firmaer, der specialiserer sig inden for hver deres felt.

Eksemplet fra Dansk Metal viser, hvor mange ressourcer der kan frigives ved at lade uddannede, fokuserede sagsbehandlere klare de indkomne sager. Når man så samtidig bruger de frigivne ressourcer på indgåelse af overenskomster, valg af tillidsrepræsentanter/arbejdsmiljørepræsentanter og organisering af medlemmer, så bliver resultatet ikke bare bedre service, men samtidig flere medlemmer og en stærkere forening.

Faget, Foreningen og Forretningen udgør de centrale søjler i fagbevægelsens arbejde

Succeshistorierne fra Mærsk og LEGO illustrerer, hvordan en tilbagevenden til kerneopgaverne kan revitalisere en organisation. Men man skal ikke kun se på virksomheder for at forstå, hvad forandringer kan gøre.

NNF lavede for cirka 10 år siden en større turnaround med fokus på medlemsservice og kerneopgaverne. Resultatet af den turnaround var en meget mere strømlinet og effektiv organisation, der kan holde deres kontingent i den lave ende.

For fagbevægelsen indebærer dette en dybdegående refleksion over, hvad der virkelig betyder noget for medlemmerne, og hvordan man bedst kan tjene disse interesser i dagens Danmark.

I denne sammenhæng er det vigtigt, at fagbevægelsen ikke blot ser indad, men også forholder sig til de bredere samfundsmæssige ændringer. Den skal være en aktiv deltager i den offentlige debat, forsvare arbejdstageres rettigheder og sikre, at den økonomiske vækst sker på en måde, der gavner alle i samfundet.

Arbejdet er allerede i gang. Socialrådgiverne er i gang med en større proces omkring centralisering af opgaver. Blikkenslagerne, malerne, elektrikerne og journalisterne har skabt et nyt arbejdsfællesskab, og HK har vedtaget et ensartet, indkomstopdelt kontingent. FOA og 3F har lavet ny struktur i deres forbundshuse og så videre.

Faget, Foreningen og Forretningen udgør de centrale søjler i fagbevægelsens arbejde. Når et forbund lykkes med alle tre, skaber det fremgang og engagement. Falmer bare en af søjlerne, vil tilbagegangen fortsætte.