Dengang farfar var dreng og fuld af ideer, talte man om arbejderbevægelsens tredje ben: Kooperationen. Medarbejdereejede virksomheder, der sammen med parti og fagforeninger skulle omdanne Danmark til et arbejderparadis.

Kooperationen blev dog aldrig nogen succes på niveau med de andre. Mindet om fallitbutikker som Bryggeriet Stjernen og Arbejdernes Ligkistemagasin skræmmer. Omvendt glemmes succeserne.

Men hvad nu hvis man med en ny dynamisk fortolkning af kooperationen kan undgå fortidens fejltagelser og tilbyde både erhvervslivet og fagbevægelsen et værdifuldt supplement? 

Fagbevægelsens filosofi har altid været, at man bør investere sig ud af kriser snarere end at skære ned. Med denne tankegang i baghovedet, hvorfor så ikke overveje at investere i kooperative startups?

Investering i nye muligheder

Efter salget af ALKA har mange fagforbund kapital klar til at blive investeret. Med en mangfoldighed i fagbevægelsen fra det offentlige til det private, kontorarbejde til manuelt arbejde, kan der synes at være mange forskellige interesser. Men når man ser nærmere efter, er der mange fælles behov og muligheder, der kan udnyttes gennem kooperativt samarbejde.

Stordriftsfordele er en af de primære fordele ved kooperative løsninger. Når flere forbund går sammen om at udvikle og implementere løsninger, kan udviklingsomkostningerne holdes nede, da de ikke skal gentages for hvert enkelt forbund. Nogle eksempler på sådanne løsninger kan være:

Fælles telefon og -callcenter. AI-løsninger for medlemsservice. En samlet medie- og konsulentvirksomhed, Et fælles fagblads/nyhedsredaktion. Kooperativt rengørings- og serviceselskab. Fælles kursusudbydelse

Her er der ikke tale om at opfinde nye opgaver, men om at løse dem som fagbevægelsen allerede udfører mere effektivt. Ved at udnytte disse fælles behov og skabe kooperative løsninger kan fagbevægelsen øge sin effektivitet og give bedre værdi til sine medlemmer. Det kræver selvfølgelig en villighed i forbundene til at sende opgaver ud af huset og en evne hos virksomhederne til at løse opgaverne billigt. Lige nu laves der et enormt dobbeltarbejde i forbundene, som sammenlægningerne ikke har løst.

Historisk perspektiv på fagbevægelsens kooperative virksomheder

Historisk set har fagbevægelsen haft en blanding af succes og fallit, når det kommer til kooperative virksomheder. En af de mere kendte fiaskoer er avisen "Aktuelt", som efter flere års underskud blev lukket ned. Men det ville være en fejl at lade fejltagelserne overskygge de betydningsfulde succeser.

Et glimrende eksempel på en sådan succes er forsikringsselskabet Alka. Denne kooperative virksomhed blev i 2017 solgt for hele 8 milliarder kroner. Ligeledes har Arbejdernes Landsbank, som udover at være mange danskeres foretrukne bank, også præsteret at have milliardoverskud.

Vi skal ikke vende tilbage til fortiden

Målet for arbejderbevægelsen i denne nye tidsalder er dog ikke at vende tilbage til fortidens strategier, som at eje egen brødfabrik. I stedet bør man fokusere på at skabe moderne kooperative virksomheder, der løser opgaver, som fagforbundene allerede står overfor, men gør det med logik og effektivitet fra den private sektor.

Desuden bør fagbevægelsen også kigge ud over de umiddelbare behov og se, hvor der ellers kunne være samfundsopgaver, hvor man kan byde ind. Et relevant spørgsmål kunne være, hvorfor fagbevægelsen ikke har en kooperativ virksomhed, der håndterer kontrol af socialdumping på Københavns byggepladser? 

Dette ville ikke blot understrege fagbevægelsens rolle i at beskytte arbejdstageres rettigheder, men også demonstrere dens evne til at tage et proaktivt ansvar for samfundets udfordringer.

Realisering af visionen

Selvfølgelig vil den primære udfordring være at få implementeret disse ideer og opnå opbakning fra de forskellige forbund. En mulighed kunne være at nedsætte en taskforce bestående af både faglige ledere og erfarne erhvervsledere fra fx Arbejdernes Landsbank. Denne gruppe kunne afholde en form for "Løvens Hule"-program, hvor iværksættere kan præsentere deres ideer og potentielt få investeringskapital.

Selvfølgelig vil den primære udfordring være at få implementeret disse ideer og opnå opbakning fra de forskellige forbund

Det er vigtigt at virksomhederne skal kunne tjene deres egne penge og ikke ende som “hyttefade” for “venner af bevægelsen”. Virksomhederne skal kunne gå fallit og ikke bare kunne sende underskuddet videre til medlemmerne. Det skal fungere som på et frit marked.