Regeringens stort anlagte ghetto-plan er i alvorlige problemer.

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er på afgørende områder enige om at sige nej til regeringens ghetto-plan:

Det gælder hele finansieringen af planen, hvor regeringen vil snuppe 12 milliarder kroner i Landsbyggefonden, som består af almene lejeres opsparede penge til renoveringer.

Men DF og S er også enige om at skyde en anden del af ghetto-pakken ned: Forslaget om at skærpe straffen til fængsel i op til et år for fagpersoner, der ikke underretter om mistrivsel blandt udsatte børn.

Regeringen ønsker at hæve straffen for fagpersoner som lærere, socialarbejdere og pædagoger, der ”forsætligt” eller ”groft uagtsomt” bryder den udvidede underretningspligt, de har over for kommunen.
Regeringen "sparker nedad"

Men her sætter S hælene i. Partiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, synes regeringen med forslaget ”sparker nedad”:

”Jeg synes hellere, man skulle give mulighed for at straffe på ledelsesniveauet. Det kunne være en leder af en institution f.eks. Desuden synes jeg, man skulle udnytte de redskaber, vi allerede har i dag. Der er en bred vifte af muligheder, som bare ikke udnyttes i dag. Der er faktisk allerede mulighed for at give byrådsmedlemmer dagbøder indtil de efterlever underretningspligten. Men den mulighed er aldrig blevet anvendt”, sagde Socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil til Netavisen Pio, da regeringen lancerede ghetto-udspillet.

Jeg synes hellere, man skulle give mulighed for at straffe på ledelsesniveauet

Rosenkrantz-Theil mener også det kan være svært at håndtere regeringens forslag i praksis:

”Det er utrolig svært bagudrettet at dokumentere, hvilken pædagog, der burde have lugtet hvornår, at mor lugtede af spiritus. Og dokumentere at man burde have opsnuset den alkohollugt så og så mange gange, og at man derfor har svigtet sin underretningspligt. Det vil være utrolig svært at håndtere regeringens forslag i praksis.”
DF dybt skeptisk

Hos Dansk Folkeparti er socialordfører, Karin Nødgaard, også dybt skeptisk over for forslaget.

Hun understreger, at der allerede i dag er mange underretninger, som ikke bliver behandlet, og derfor bør man se på dem først.

Karin Nødgaard frygter desuden, at skærpede straffe kan presse medarbejderne til at bruge en masse arbejdstid på at sende underretninger af frygt for at misse en af dem.

”Jeg har en masse bekymringer i forhold til dem, som går på arbejde, og formentlig gør det med et godt hjerte, fordi de gerne vil undervise og støtte børn og unge,” siger Karin Nødgaard til TV 2.
Stor faglig modstand

Dansk Socialrådgiverforening og pædagogernes fagforening, BUPL, er stærkt kritiske over for regeringens udspil:

”Det er symbolpolitik og en ærgerlig måde at gribe tingene an på. Jeg synes, der er en grad af ”straf amok” hos regeringen, som ikke er vejen frem, sagde BUPL-formand, Elisa Bergmann, til dr.dk, da regeringen fremlagde sin ghetto-plan.

Jeg synes, der er en grad af ”straf amok” hos regeringen, som ikke er vejen frem

”Det er en dybt bekymrende linje og helt absurd at forestille sig, at man skal straffe fagprofessionelle, fordi de ikke underretter. For det første fordi jeg ikke kan se, hvordan man vil måle og regulere det. Og for det andet fordi vi allerede i dag er blevet meget bedre til at underrette, sagde næstformand i Socialrådgiverforeningen, Niels Christian Barkholt til dr.dk

Dansk Socialrådgiverforening mener, at regeringen i stedet bør fokusere på om fagpersoner har tilstrækkelige ressourcer til at håndtere de mange indberetninger, der allerede i dag tilflyder landets kommuner.