Annonce

Gør “systematisk menneskehandel” overhovedet indtryk på De Radikale?

Selvom kinesiske kokke kommer til Danmark på den officielle beløbsordning, så mistænker myndighederne sagerne for at handle om “systematisk menneskehandel”.
Sagen om de kinesiske kokke, der groft underbetales og mistænkes for at være bragt hertil i systematisk menneskehandel, bør få de radikale til at genoverveje deres krav om at sænke beløbsgrænsen.

Øget tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft udgør nemlig grundpillen i den økonomiske politik hos De Radikale. ”Hvis vi begrænser den internationale arbejdskraft, så bliver vi fattigere,” lyder den officielle politik fra partiet.

Jo lavere beløbsgrænse – jo lavere lønkrav

Derfor har de radikale kæmpet ihærdigt (men indtil nu forgæves) for at opnå en markant sænkelse af den såkaldte beløbsgrænse, som sætter niveauet for hvor meget en arbejdstager, der kommer fra et land uden for EU, skal have i løn for at kunne komme til Danmark.

Jo lavere beløbsgrænse – jo lavere lønpres.

Men lige netop beløbsgrænsen udnyttes til at lokke kinesiske kokke til Danmark, hvor de risikerer at arbejde for en timeløn på 20-25 kroner. Mens enkelte af dem samtidig bliver indkvarteret på en europalle i baglokalet.

Hvilket indtryk mon den slags gør på De Radikale?

Mon ikke gratis arbejde trækker lønnen ned?

Det radikale budskab er, at vi alle sammen vinder på beløbsordningen og de andre ordninger, der skal lokke udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Det radikale budskab er, at vi alle sammen vinder på beløbsordningen

Fra De Radikale beskæftigelsesordfører lyder det skråsikkert: ”At flere udlændinge kommer på beløbsordningen, går altså ikke ud over danske lønmodtagere”.

Hvis man kigger på kinesernes løn- og arbejdsvilkår, så kan man ret hurtigst konstaterer at 20-25 kroner ikke pressen lønnen opad.

Det inflationære pres fra de kinesiske arbejdere er til at overskue. Derfor kunne man måske også forestille sig, at det kunne blive halvsvært for en dansk kok at konkurrere med en kinesisk. Særligt hvis kineseren, som virkelig har vist eksempler på, bliver presset til at arbejde to år gratis.

Den slags vil helt entydige påvirke danske lønmodtagere.

Men hvad der er mindst lige så interessant, må være arbejdsvilkårene for den udenlandsk rekrutterede arbejdskraft. Selvom rekrutteringen foregår i globaliseringens højhellige navn, så bør vi alle sammen kunne blive hurtigt enige om at den slags aldrig burde kunne finde sted.

Glemte i virkelig kineserne?

Det har da heller ikke skortet på reaktioner fra folketingets beskæftigelsesordførere. Fra rød til blå har alle sider af det politiske spektrum taget klar afstand fra de uhyggelige sager fra restaurationsbranchen.

Her Venstres Hans Andersen i klare vendinger: 

placeholder

Det kan være en simpel undladelsessynd, men det er svært at blive klogere på hvad De Radikale mener om forholdene for kineserne.

De Radikale fortjener stor ros for at lægge stemmer til en finanslov, der skærper kontrollen med socialdumping, men hvordan ser de på denne form ekstrem grov social dumping savner vi stadig?

Vi bliver jo også fattigere som land, hvis vi tiltrækker arbejdskraft uden at bekymre os for deres grundlæggende arbejdsvilkår?

Og vi savner det ikke mindre, når partiets beskæftigelsesordfører Samira Nawa, helt rigtigt tager klar afstand fra afskyelige verbale krænkelser på landets restauranter. Hvis man kan tage afstand til det, så kunne man vel også gøre det samme, når det handler om løn- og arbejdsvilkår.    

placeholder

Vi bliver jo også fattigere som land, hvis vi tiltrækker arbejdskraft uden at bekymre os for deres grundlæggende arbejdsvilkår?

Efterspørges: Radikal eftertænksomhed

Det burde gøre skelsættende indtryk på enhver dansk politiker, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) efterforsker en lang stribe af sager om “systematisk menneskehandel” over hele landet.

Misbruget af den udenlandske arbejdskraft sker netop igennem den beløbsordning, som De Radikale drømmer om at sænke

Og ikke mindst så burde det gøre et eftertrykkeligt indtryk, at misbruget af den udenlandske arbejdskraft sker netop igennem den beløbsordning, som De Radikale fortsat drømmer om at sænke eller helt afskaffe. Det burde give rum for radikal eftertænksomhed.

At åbne op for højt specialiseret faglært arbejdskraft kan være helt fornuftigt. Men rekrutteringen skal gøres på en intelligent måde og tage højde for de lange skygger, som et stadig mere globalisereret arbejdsmarked kaster over vores samfund.

Jeg håber inderligt, at de mange skræmmende eksempler på social dumping kan få De Radikale til at vågne op.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet