Mangel på arbejdskraft kan i værste tilfælde bremse væksten og skabe flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Vi skal derfor tage diskussionen med ærlighed og åbne øjne – præcis som direktøren for Danfoss gør, når han på én og samme tid bekendtgør manglen på arbejdskraft og manglen på indsats fra arbejdsgivernes side:  

”Jeg synes, vi gør for lidt hos Danfoss, og derfor er vi i gang med at gøre meget mere. Jeg tror, det er den fornemmelse, alle lidt har,” lød det i Berlingske  fra Danfoss’ direktør Kim Fausing.

Garanti med levetid som døgnflue

Anderledes er evnen til at se indad hos DI, der rammer langt under Danfoss-niveau og svigter sin hæderkronede historiske rolle som arbejdsgiver- og lobbyorganisationen, når de spiller analyser og garantier ud, som slet ikke holder ved nærmere eftersyn.

Det er ganske enkelt nedslående, at se hvordan DI udsteder en stålsat garanti til landets ufaglærte  arbejdere, selvom de udmærket ved, at den slet ikke holder. De har mejslet et budskab i sten, som de godt ved er lavet af papmache.

Den garanti, som DI har spillet på banen til landets ufaglærte, skulle ellers betyde at ingen af dem ville risikere at blive udkonkurreret af lavtlønnet arbejdskraft fra Mexico, Kina og Indien.

En garanti, der kun gælder 14 månederpå det danske arbejdsmarked er en meget sølle garanti

Men når man kigger på regeringens forslag og medregner en allerede vedtaget ændring af ferieloven pr. 1. januar 2020, vil forslaget betyde, at 70 procent af de ufaglærte og 85 procent af de faglærte lønmodtagere vil have en årsløn, der ligger over den foreslåede beløbsgrænse på 330.000 kroner.

DI taler altså stik i mod virkeligheden og mod bedre vidende, når de lader som om deres garanti kan sikre landets ufaglærte. En garanti, der kun gælder 14 måneder  på det danske arbejdsmarked er en meget sølle garanti.

Undersøgelse der kun kunne have et svar

Men det er ikke kun DIs garantier, der ikke er det papir værd, som de er skrevet på. Fornyelig var DI ude med en stort opslået undersøgelse  med konklusionen: ”Virksomhederne mangler 45.000 medarbejdere”.

En ganske chokerende konklusion, hvis det ikke var for det betydelige MEN, at virksomhederne faktisk kun kan svarer, at de mangler arbejdskraft.

DIs iver for at nå en bestemt konklusion, oversteg lysten til at lave en seriøs og overbevisende undersøgelse

Spørgsmålet, som blev besvaret af 466 af DIs medlemsvirksomheder, havde den præmis at alle mangler arbejdskraft: ”Hvor mange flere medarbejdere kunne være ansat på din virksomhed, hvis der ikke var mangel på medarbejdere?”

Det var dermed slet ikke muligt at konkludere noget om manglen på arbejdskraft, når spørgsmålet er stillet på måde, hvor svaret er givet på forhånd. Desuden er undersøgelsen tørlagt for yderligere oplysninger, der kunne kvalificere den mulige arbejdskraftmangel. Den tvivlsomme fremgangsmåde blev da også afvist af en ekspert i spørgeskemaer.

DIs iver for at nå en bestemt konklusion, oversteg lysten til at lave en seriøs og overbevisende undersøgelse, der kunne kvalificere debatten og kaste lys over hvor stort behovet for arbejdskraft i virkeligheden er.

Den underlødige argumentation burde ikke være DIs vej.