Opråb til arbejdsgivere: Ansæt dem, som allerede er her

Danmark har hentet rigeligt med arbejdskraft udefra. Før man inviterer flere indere og kinesere til landet, så burde man ansætte dem, som allerede er her.
Foto: Chris JL, Flickr
Det er prisværdigt, når politikerne siger, at de værdsætter den udenlandske arbejdskraft eller mener, at indvandrerne primært kommer til Danmark for at arbejde og ikke for at nasse på det danske samfund. Tolerance er altid en god egenskab, som afspejler, at et land sætter pris på dannelse og ikke kun på tekniske færdigheder.

Rekordmange unge i Danmark står uden for arbejdsmarkedet

Men et legitimt spørgsmål, som presser sig på, er: ”Hvorfor skal man hente udenlandsk arbejdskraft, når rekordmange unge i Danmark står uden for arbejdsmarkedet?” Den nuværende regering vil mægtigt gerne lempe adgangen for udenlandsk arbejdskraft til Danmark samt lempe markant på reglerne for landbrugspraktikanter

170.000 tabte unge danskere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) præsenterede tidligere på måneden en analyse, der viser at knap 170.000 unge i Danmark hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. I kommunerne Lolland og Odsherred er cirka hver femte ung hverken under uddannelse eller i job.

Er det ikke vigtigt, at de kommer i arbejde, før man vælger at hente arbejdskraft uden for Europa fra lande som Kina, Mexico, Rusland, Brasilien osv.? 

Det er skræmmende, at næsten 170.000 unge mellem 15 og 29 år hverken er i gang med en uddannelse eller i job

Det er skræmmende, at næsten 170.000 unge mellem 15 og 29 år hverken er i gang med en uddannelse eller i job, hvilket svarer til hver syvende ung i Danmark. Tallet er steget med 13.000 personer siden 2013, beretter AE. Tallene dækker over store forskelle, hvad angår de unges uddannelsesniveau og geografiske placering.

Arbejdsløsheden blandt de unge er i dag høj. Således er andelen af arbejdsløshed blandt de unge på sit højeste siden finanskrisen ramte Danmark, og det selv om vi i øjeblikket oplever højkonjunktur. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at man alligevel råber op om, at der er mangel på arbejdskraft.

Knap tre ud af fire af de danske unge, som er arbejdsløse, har ikke engang en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det, som samtidig er bemærkelsesværdigt og opsigtsvækkende, er, at flere med en studentereksamen eller en videregående uddannelse også har svært ved at finde fodfæste. 60.000 unge med en studentereksamen eller en videregående uddannelse har hverken fast- eller deltidsarbejde.

Hvorfor vil Dansk Industri ikke gøre noget for at disse unge mennesker

Hvorfor vil Dansk Industri ikke gøre noget for at disse unge mennesker eller indvandrere/udlændinge, der allerede er her eller er kommet i diverse fordelagtige ordninger, også kommer på arbejdsmarkedet igen?  Mange af dem var tidligere ansat, men desværre så senere er blevet ledige.  

Herboende udlændinge mangler også job

Danmark har hentet rigeligt med arbejdskraft udefra. Jeg møder mange indere, nepalesere, bangladeshere osv., der er kommet til Danmark. Det er oftest mændene, der har arbejde, mens deres koner, som er lige så kvalificerede, ikke kan finde arbejde. Der er tusindvis af dem, og jeg hører ofte på deres historier. Disse kvinder har ikke lyst til at være økonomisk afhængige af deres mænd. Samtidig ønsker de at have en hverdag, der hænger sammen. I nogle enkelte tilfælde er det, manden der mangler et job, fordi konen er blevet headhuntet til Danmark.

Indere er begyndt at advare andre indere mod at flytte hertil, fordi der ikke findes job

Indere er begyndt at advare andre indere mod at flytte hertil, fordi der ikke findes et job svarende til deres uddannelsesniveau, og de ender med stå i kø for at arbejde som ufaglært.

En af de unge og veluddannede kvinder, som jeg mødte til en indisk fest for nylig, fortalte mig, at hun er civilingeniør, taler flydende engelsk og har erfaring med management. Hun er træt af at gå hjemme. Hun og hendes mand vil kun blive i Danmark, hvis hun også kan få arbejde. Der er ligestilling derhjemme, og de vil helst bo i et land, hvor de begge to har arbejde.

Det kan kun ses som et forsøg på at skaffe billig arbejdskraft

Så det er vigtigt, at man bruger deres ressourcer, når man henter arbejdskraft fra udlandet. Mange af de unge, der allerede er her som ægtefælle, eller de, som er kommet for at læse eller forske i Danmark, har en relevant og nyttig uddannelse. Man kan ligeledes give en opkvalificerende uddannelse til de ledige i Danmark, som allerede har en grunduddannelse.

Det er noget vås at påstå, at “de unge i vid udstrækning tager en masse uddannelser, som ikke hænger sammen med arbejdsmarkedets behov, og det øger risikoen for, at de ender på sidelinjen, fordi der ikke er brug for deres kompetencer”, som Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelser ved DI, for nylig har sagt i Jyllandsposten.

Skal Danmark også være et land med uanstændigt lave lønninger

Regeringen foreslår således, at man kan hente landbrugspraktikanter til en årsløn på ca. 130.000 kr. for såvel faglært som ufaglært arbejde.
Når man ønsker at afskaffe kravet om uddannelse og sproglige færdigheder for landbrugspraktikanterne, samtidig med at rekordmange unge har svært ved at få en praktikplads eller et arbejde, kan det kun ses som et forsøg på at skaffe billig arbejdskraft.

Skal Danmark også være et land med uanstændigt lave lønninger, hvor social dumping vil åbne ladeporten for fattigdom og voksende ulighed? Dansk industri og eksport har stor gavn af Danmarks image og branding, som går ud på, at produktet er lavet i et land, hvor alle får en ordentlig løn, og hvor uligheden er mindre end andre steder i verden.

Ansæt dem, som allerede er her

Inden man begynder at invitere en hel masse mennesker fra Indien og Kina til Danmark, burde man ansætte dem, som allerede er her. I årevis har Dansk industri pisket en stemning op om mangel på arbejdskraft, som ikke har hold i virkeligheden.

I årevis har Dansk industri pisket en stemning op

Nogle journalister burde tale med både danskere og udlændinge, der har svært at få et arbejde. Hvornår vil de danske arbejdsgivere give dem et job først?

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Freelanceskribent og samfundsdebattør 


Kommentarer fra Facebook