Gule fagforeninger brygger på en ny hovedorganisation

”Vi drikker masser af kaffe,” lyder det fra Krifas formand om forhandlinger med Det Faglige Hus.
Foto: Krifa
Eik Dahl Bidstrup, formand for Krifa
De to gule fagforeninger, Kristelig Fagbevægelse (Krifa) og Det Faglige Hus, er i forhandlinger om at oprette en ny hovedorganisation på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af en ny bog af journalist Poul Smidt, ”Ulvetider og Skiftespor”, som netop er udkommet.

I bogens efterskrift fortæller Poul Smidt, at repræsentanter for Krifa og Det Faglige Hus for nylig mødtes netop for at drøfte mulighederne for at danne en selvstændig hovedorganisation.

Krifas formand, Eik Dahl Bidstrup, siger til Netavisen Pio, at han ikke vil kommentere de konkrete oplysninger om møder og forhandlinger mellem de gule organisationer.

Han bekræfter dog, at Krifa og Det Faglige Hus samt den tværfaglige a-kasse ASE taler sammen.

Taler om samarbejdsmuligheder

”Jeg har ikke nogen kommentarer til det konkrete. Det, som vi har, er, at vi har nogle samtaler med både Det Faglige Hus og med ASE,” siger Eik Dahl Bidstrup til Netavisen Pio.

vi har nogle samtaler med både Det Faglige Hus og med ASE

”I mit tidligere job som borgmester gjorde jeg det til en god vane og sætte mig ned gode kolleger og politiske modstandere og drikke masser af kopper kaffe og snakke med folk om samarbejdsmuligheder. Det er det, vi har gjort her,” siger Krifa-formanden, som også løfter lidt af sløret for de emner, som man diskuterer med Det Faglige Hus.

”Der er nogle dagsordener, som vi synes er vigtige at sætte. Blandt andet om fagforeningsfrihed. Der kan også være samarbejde om lignende sager. Alle, der har lyst til at tale med os om det, vil vi meget gerne tale med,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Hvis det lykkes for de tre gule organisationer at blive enige om at starte en ny hovedorganisation vil den omfatte omkring 500.000 lønmodtagere og selvstændige mod omkring 1,3 millioner, som i dag er medlem under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Det vil være en udfordring af den etablerede fagbevægelse, som ellers er vant til at være det eneste seriøse politiske talerør for lønmodtagerne på arbejdsmarkedet.

Kan friste de blå

Under corona-pandemien deltog FH sammen med Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i trepartsforhandlinger, som var afgørende for at gennemføre en række støtteordninger - eksempelvis arbejdsfordeling og nulstilling af reglerne for optjening af dagpenge og aktivering af ledige.

vil være en udfordring af den etablerede fagbevægelse

Ifølge mediet A4Overenskomst kan en ny gul hovedorganisation, der er i konkurrence med FH friste en kommende borgerlig regering til at lukke de gule fagforeninger ind til politiske forhandlinger om arbejdsmarkedsspørgsmål.

”Man vil på Islands Brygge (FHs hovedsæde, red.) være bange for, at Eik Dahl Bidstrup og Johnny Nim (fra Det faglige Hus, red.) får foden så meget indenfor på Christiansborg, at de kan fortælle, at de leverer politiske resultater. En sådan legitimitet kan give (de gule, red.) en skare af nye medlemmer,” lyder fra A4Overenskomsts faglige kommentator Gitte Redder.

Op ad bakke

Jakob Sand Kirk, der arbejder som selvstændig rådgiver for en række arbejdsmarkedsorganisationer, opfordrer dog fagbevægelsen til at slå koldt vand i blodet

Man kan ikke bare lave en hovedorganisation

Han peger på, at de gule fagforeninger mangler en helt afgørende brik for at kunne indgå troværdige aftaler med politikere på Christiansborg - nemlig overenskomster:

”En hovedorganisations styrke afhænger af hvor mange medlemmer, man har. Men også hvor mange overenskomster, den repræsenterer. Man kan ikke bare lave en hovedorganisation, der ikke har nogen overenskomster, for så vil dens politiske styrke ikke være så stor,” siger Jakob Sand Kirk til Netavisen Pio.

”Så kan det være, at der er nogle politikere, der af mere opportunistiske årsager har lyst til at inddrage dem. Man kan sagtens invitere de gule organisationer til politiske forhandlinger.”

“Men de kan ikke levere politiske løsninger, der kan implementeres ude på arbejdsmarkedet. Ergo bliver det op ad bakke for de gule at etablere sig som politisk aktør,” siger Jakob Sand Kirk.

 

 

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Man kan vel kalde det forhandlinger med henblik på fusion af bestående forretninger .Fagforeninger er det på ingen måde.

Ja lad blot de gule nasserøve lege med hinanden - det bliver jo blot til indavl

Hvis ikke der var nogen lønmodtagere som var medlem af en gul fagforening, så var der ingen gul fagforening. Men det er der. Spørgsmålet som de ægte røde fagforeninger må stille sig slev er så, hvad får lønmodtagere til at skifte fra de ægte røde til de gule fagforeninger. Nogen gør det sikkert af politisk overbevisning. Men jeg tror, der er mange, som gør det af økonomiske årsager. Altså prisen på kontingentet. Det drejer sig ikke om mange hundrede kroner om måneden. Men det er tilsyneladende nok. Hvis de ægte røde fagforeninger skar ned på deres kontorer og ansatte og fik deres kontingent pris ned på niveau med de gule, så ville medlemsflugten stoppe.

Har slev kendskab gennem en bekendt med en mand, som stemmer på enhedslisten, men er flyttet fra 3F til Det faglige hus udelukkende for at spare et par hundrede kroner om måneden.

Personlig ville jeg aldrig prioritere på den måde. Men det er der mange, der gør.

"... en gul fagforening ...". En GUL fagforening!

Jeppe, hvad blev der af "de blå svindler fagforeninger" ???
Jeppe Lindholm - 29 april, 2022 - 16:38 - #22927
.

Annonce