Krifa jubler over EU-mindsteløn: “En god ting”

Krifas formand mener at “den resterende fagbevægelse ser spøgelser”
Foto: Krifa
Formand for Kristelig Fagbevægelse, Søren Fibiger Olesen
Mens regeringen og den overenskomstbærende del af fagbebvægelsen er arge modstandere af en EU-mindsteløn, så er den kristelige fagbevægelse - Krifa - begejstrede over, at EU-Kommissionen onsdag fremlagde et udspil til en egentlig EU-mindsteløn.

“Vi mener, at princippet om en mindsteløn er en god ting, og at den resterende fagbevægelse skal lade være med at se spøgelser,” skriver Krifas mangeårige formand, Søren Fibiger Olesen, i et tweet.

placeholder

— Krifa (@krifadk) October 29, 2020 "; jQuery( document ).ready(function(){ var s = document.createElement('script'); s.type = 'text/javascript'; s.src = 'https://platform.twitter.com/widgets.js'; (document.head||document.documentElement).appendChild(s); }) } else { document.querySelector("#placeholder1").innerHTML = "

Hov! Vi kan ikke vise indlejret indhold fra Twitter.
Du har ikke accepteret cookies fra tredjepart, så vi har desværre ikke lov til at vise dig indholdet ☹.

"; jQuery(".reselect-cookies").click(function(){ document.cookie = "cookie-agreed=;path=/;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:01 GMT"; document.location.reload(); }) }   

I en pressemeddelelse kalder Krifa-formanden det absurd, at regeringen og fagbevægelsen er mod en EU-mindsteløn:

“Det er fuldstændig absurd, at vores beskæftigelsesminister, flere politikere og stort set hele fagbevægelsen er imod mindsteløn. Her har vi en kommissionsformand, som har et oprigtigt ønske om at sikre ordnede og anstændige forhold for alle lønmodtagere i EU, og så stiller alle dem, der burde have danske lønmodtageres ryg, sig på bagben, fordi de føler, det går ud over Den Danske Model”, siger Krifas formand, Søren Fibiger Olesen.

Han mener, at det er alt andet end solidarisk at lade danskerne betale prisen for deres kærlighed til Den Danske Model:

“Der er flere hundrede tusinde i Danmark, som arbejder uden overenskomst. Hvorfor vil man forhindre deres mulighed for en ordentlig løn,” spørger Søren Fibiger Olesen.

Blik og Rør: “Der er intet løft i en EU-mindsteløn”

Der er ingen forståelse for Krifa-formandens argumenter i den overenskomstbærende del af fagbevægelsen, viser et rundspørge som Netavisen Pio har foretaget.

Formanden for Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen, har et bud på, hvorfor Krifa ser EU-mindsteløn som udtryk for solidaritet:

“Det er fordi de ikke er en overenskomstbærende fagforening. Af samme grund bekymrer Krifa sig ikke for Den Danske Model.“

Krifa argumenterer for, at mange working poor-personer i EU ville kunne blive løftet mærkbart i en række EU-lande af en EU-mindsteløn?

Tyskland har otte millioner working poor

“Ja, men det argument holder ikke. Tyskland indførte en mindsteløn i 2015. Og hvad er der sket? Tyskland har otte millioner working poor. Så der er intet løft i en EU-mindsteløn. Tværtimod.”

Problemet er EU-domstolen

EU-Kommissionen garanterer i sit udspil, at de få EU-lande, der har kollektiv overenskomst - som nu i Danmark - kan fortsætte som hidtil:

“Jo, tak, men EU-domstolen har det med at tolke løs. Vi har før set, at EU-Domstolen angriber retten til at indgå overenskomster. Så EU skal slet ikke ind på det her område. Lønninger fastlægger vi selv. Den danske model har fungeret udmærket i 121 år. Ingen grund til at pille det mindste ved det.”

Formanden for Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen, mener grundlæggende, at politikerne skal holde nallerne fra løndannelse:

“Politikerne skal ikke ind og fastlægge lønninger. Det synes vi ikke i de rigtige fagforeninger.”

Krifa mener, at EU-mindsteløn vil løfte en masse lønmodtagere i EU… 

“Jeg er grundlæggende solidarisk med alle lønmodtagere i hele Europa. Men jeg mener ikke vejen frem er at politikerne skal fastsætte lønnen. Løndannelse er noget, der skal foregå i forhandlinger mellem arbejdsgivere og lønmodtagerne i de forskellige lande.”

EU-Kommissionen siger, at vi kan være trygge i de seks lande, hvor man har kollektive overenskomster. Det system kan de seks lande bare fortsætte med at have...

så bliver garantierne underkendt alligevel

“Jeg er ikke jurist. Men min bekymring er at man kan give rigtig mange garantier, og så ryger en sag til EU-domstolen, som har vist sig meget aktivistisk, og så bliver garantierne underkendt alligevel. Jeg føler mig ikke betrygget i, at den danske model ikke bliver berørt af en EU-mindsteløn.”

Serviceforbundet: Bliver det næste strejkeretten

El-forbundets formand advarer mod at lade sig besnære af Krifas argumenter:

“Der er mange ting, der kan se besnærende ud. De eksperter jeg lytter til i ikke mindst Fagbevægelsens Hovedorganisation siger: I skal passe på. Det ser besnærende ud, men det holder ikke. Det er det, jeg lytter til.”

Formanden for Serviceforbundet, John Nielsen, er helt uforstående over for Krifas begejstring for EU-mindsteløn:

“Jeg vil bare jo sige, at det viser tydeligt, at Krifa på ingen måde bekymrer sig om den danske model. Krifa har slet ikke forstået, hvordan arbejdet nede i EU fungerer - og hvad det her har af konsekvenser for den danske model.”

Som sine formands-kollegaer frygter John Nielsen EU-domstolens rolle:

Kan det pludselig komme til at handle om retten til at strejke, eller retten til at organisere

”Hvis EU skal have vedtaget noget, der kan accepteres af samtlige medlemslande, så er de nødt til at aftale noget, der har så blød en formulering, at man efterfølgende er nødt til at få de faktiske regler på området defineret af EU-Domstolen. Og så er vi pludselig ude i en situation, hvor EU-Domstolen kan begynde og afsige kendelser vedrørende det danske arbejdsmarked. Og så kan man jo spørge sig selv: Kan det pludselig komme til at handle om retten til at strejke, eller retten til at organisere? Og så kan vi opleve, at den danske model i bund og grund kan blive sat ud af spillet.”

Serviceforbundets formand ser working poor i stor stil i de lande, hvor man netop har en politisk fastsat mindsteløn:

“Den anden ting er at i samtlige de lande, hvor man har lovgivet om en mindsteløn, der har working poor i stor stil - eller i hvert fald i de fleste af de lande hvor mindstelønnen er fastsat ved lov. I de lande - 22 ud af EU’s 28 lande - har man ikke løst problemerne ved at fastsætte en mindsteløn.”

Tyskland som skrækeksempel

John Nielsen ser Tyskland som et skrækeksempel:

“Tyskland er et skrækeksempel. Vi taler om et kæmpestort industriland. Tyskland kender vi som et rigt land. Alligevel så vi indtil for nylig, at de har working poor-tilstande. Hvor voksne mennesker for at opretholde et minimum af liv rent faktisk skal have mere end et fuldtidsjob.”

Forbundsformanden understreger, at mindstelønnen har det med at udvikle sig til at udgøre et lønloft - i stedet for udgøre et absolut bundniveau:

Masser af arbejdsgivere vil holde sig til lige netop den nationale mindsteløn

“Man forestiller sig, at med en mindsteløn vil den typisk udgøre netop et minimum, men i stedet fungerer mindstelønnen som en overligger - i stedet for at virke som en underligger. Masser af arbejdsgivere vil holde sig til lige netop den nationale mindsteløn. Og så kan arbejdsgivere slå ud med armene og sige: Vi overholder landets lovgivning.”

John Nielsen ser det som en katastrofe, at Krifa argumenterer for en EU-mindsteløn:

Det er en katastrofe, at Krifa overhovedet argumenterer for, at EU-mindsteløn kunne være en god ide

“EU skal holde sig langt væk fra løndannelsen i Danmark. Det er en katastrofe, at Krifa overhovedet argumenterer for, at EU-mindsteløn kunne være en god ide. Det viser bare, hvor langt de er væk fra virkeligheden. Og hvor lidt Krifa forstår den danske model, og hvordan den har gjort Danmark til rigt land.”

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Selvfølgelig jubler KRIFA - ved mindsteløn så har arbejdsgiver et argument for at holde lønne på mindstelønsgrænsen.

Nej Krifa det er en dum idé, og DK skal stemme nej, vi skal ikke underminere den danske model.

Jeg er så enig i kritikken af Krifa. Men lad os tænke ud af boksen. Vi ved, at DDM er betydelig forringet allerede. Sikkerheden for lønarbejderne er jævnt hen forringet, også med Socialdemokratiets medvirken. Trygheden i dagpengeretten er stort set væk. Eksistensangsten tilbage. Med en basisindkomst på 10 - 15.000kr. netto om måneden ville eksistensangsten og friheden til at sige fra være genoprettet. Hvis en arbejdsgiver ikke tilbyder f.eks. mindst det samme, kan man sige fra og alligevel have et liv. Basisindkomst betalt af skat på finansielle transaktioner, skat på resurseforbrug og skat på sort forbrug vil give en frihed og en mægtiggørelse af almindelige mennesker, så vi kommer tilbage til det oprindelige styrkeforhold. Heldigvis er der også gode kræfter i EU, der også kan se det.

Det er nærmest blasfemi når Krifa bruger ordet solidaritet.🌹

Næsten ligeså komisk som når FH bruger ordet solidaritet!
FH er jo en politisk organisation som kun tænker på at ødelægge Danmark!

Annonce