Har regeringen glemt, at uddannelse faktisk er en gevinst?

De sidste måneders uddannelsespolitiske tendenser er udtryk for mere end bare nedskæringer og  styring af en sektor - det er et stille opgør med velfærdssamfundet, som vi kender i dag.
Det kan vel næppe have gået nogens næse forbi: Regeringen har siden sin indsættelse ikke haft uddannelsespolitik højt på sin prioriteringsliste. Tværtimod fristes man til at sige, at området snarere har fungeret som kassekredit til lukningen af budgethuller og finansiering af ideologiske projekter - og finansloven 2017 blev bestemt heller ingen undtagelse.

Ligesom mange andre ser jeg derfor med stor bekymring på de næste års massive besparelser. For når de videregående uddannelser frem mod 2020 skal spare cirka 10 procent af af deres samlede budgetter, vil det ikke bare få konsekvenser for uddannelseskvaliteten, men også for samfundet.

Gode uddannelser er en guldrandet investering
Den frie og lige adgang til uddannelser udgør en af grundpillerne i den danske samfundsmodel. Det er gennem uddannelse, at vi bliver dannet til demokratiske medborgere, der tager ansvar for samfundet. Og det er gennem uddannelse, at fremtidens vækst og velstand skal katalyseres, så Danmark fortsat kan tilbyde generøse velfærdsydelser.

Det er gennem uddannelse, at fremtidens vækst og velstand skal katalyseres

Den frie og lige adgang til gode uddannelser er derfor også en investering; ikke bare i mennesket, men så sandelig også i vækst og velstand. Det er et faktum, som blandt andet understøttes af en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at den samfundsmæssige gevinst typisk vil være 6-7 millioner kroner for hver person, der får en kort- eller mellemlang videregående uddannelse og 15 millioner kroner for hver akademiker.

De høje samfundsmæssige gevinster kan i høj grad tilskrives kvaliteten på de danske uddannelsesinstitutioner, der både har formået at tilpasse sig globaliseringen og gjort de studerende attraktive på arbejdsmarkedet. Det er således også denne kvalitet, der nu risikerer at forringes.

For med færre bevillinger vil uddannelsesinstitutionerne se sig nødtvunget til at skære i undervisnings- og vejledningstimerne, mens de studerende i højere grad vil blive pålagt selvstudier. Denne udvikling er bestemt ikke til gavn for fagligheden hos de studerende, og vil i værste betyde, at de samfundsmæssige gevinster ved uddannelserne reduceres.

Når forskning privatiseres
Men det er ikke kun de studerendes faglighed, der er på spil. Det er forskningen også - og især den frie forskning. Med stærkt beskårede forskningspuljer kommer vi nemlig ikke bare til at lide innovative tab, vi kommer også til at gøre os mere afhængige af private fonde og organisationers forskningstilskud. Og forskningen vil som konsekvens i højere grad koncentreres inden for områder, der er i de privates interesser - og ikke nødvendigvis i samfundets.

Forskningen vil som konsekvens i højere grad koncentreres inden for områder, der er i de privates interesser

Eksempelvis er det sigende, at forskningen inden for den grønne omstilling nu for andet år i streg står til at skulle spare millioner af kroner, som følge af faldende bevillinger i finansloven og udmøntningen af forskningsreserven. Og for hvad? Lempelser i registreringsafgiften. Sådanne prioriteringer er ikke bare kortsigtede, de står end ikke mål med de udfordringer, vi befinder os i lige nu med blandt andet klimaforandringer.

Men her stopper uddannelsestyranniet ikke. Den seneste måned har nemlig også budt på nye pejlemærker for uddannelse.

Beskæftigelse før dannelse
Som optakt til forårets vigtige diskussioner om et nyt taxametersystem for landets videregående uddannelser, har regeringen opsat en række nye pejlemærker for uddannelsesområdet, der kort fortalt, kan koges ned til beskæftigelse og styr på ledigheden.

Det lyder alt sammen i udgangspunktet meget fornuftigt. For der er vel ingen studerende, som drømmer om et liv på overførselsindkomst efter endt uddannelse? Jeg har i hvert fald endnu ikke mødt vedkommende. Et sundt beskæftigelsesfokus med målrettede dimensioneringer af uddannelser, er således også ansvarligt. Men beskæftigelse må aldrig stå alene. Hverken som ambition eller som bevillingsgrundlag.

Med et ensidigt fokus på beskæftigelse skabes en række uhensigtsmæssige incitamenter for universiteterne

Dette synes imidlertid at være tilfældet med regeringens præsenterede pejlemærker til taxametersystemet. For med et ensidigt fokus på beskæftigelse skabes en række uhensigtsmæssige incitamenter for universiteterne. Incitamenter, der i værste fald kan betyde, at dannelsesfag som videnskabsteori risikerer at blive neddroslet til fordel for mere erhvervsspecifikke fagudbud som statistik. Og incitamenter, der i værste fald kan betyde, at den kritiske tænkning lægges på hylden til fordel for den mere mainstream baserede viden.

I givet fald vil en af de fornemmeste opgaver for det danske samfund og uddannelsessystem blive forsømt. Nemlig at udvikle mennesker, der tør stille kritiske spørgsmål, besidder medmenneskelighed og har samfundsforståelse. Disse kompetencer er i høj grad udviklende for vores samfund, også selvom de ikke altid direkte kan måles i væksten. Og de er ikke mindst definerende for den solidaritet og fællesskabsforståelse, som vores velfærdsstat bygger på.

Et brud med dannelsen kan derfor også blive et brud med velfærdsstaten. En ting er i hvert sikkert. Fundamentet for velfærdsstaten bliver mere og mere vaklende for hver gang regeringen foretager pengeoverførelser fra langsigtede velfærdsinvesteringer til kortsigtede skattelettelser.

Spørgsmålet er om regeringen har glemt, at uddannelse faktisk også er en gevinst?

 

Mathias Würtzenfeld, er stud.scient.adm på Roskilde Universitet og landsformand for Frit Forum.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

 Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook

Annonce