Hvad pokker er der blevet af reformviljen?

Mens de borgerlige medier konstant kræver reformer af dagpenge og kontanthjælp, har tonen en anden lyd, når det kommer til finanssektoren.
Berlingske forsøgte at placere ansvaret for Finanskrisen alle andre steder end hos finanssektoren og den daværende VK-regering.

Svar på tiltale. En tænkt situation: Du er en lederskribent på en større morgenavis, der har en stærk interesse for Danmarks økonomiske problemer og er særdeles bekymret over de røde tal, der præger rigets statsfinanser. En dag fremlægger en kommission en rapport, der fra ende til anden analyserer, hvordan økonomien blev tvunget i knæ af en kombination af international oliekrise, en økonomisk uansvarlig regering og stærke særinteresser i landets fagbevægelse. Statsministeren kunne eksempelvis hedde Anker. Efterfølgende skulle de danske skatteydere ikke blot trækkes høj arbejdsløshed og tvangsaktioner på stribe, men også med en voksende statsgæld, som de kommende generationer skal trækkes med i mange år frem.

Spørgsmålet er nu, hvordan du som lederskribent vælger at dække denne nyhed. Du kan enten a) fordømme den daværende regering og deres venner i Fagbevægelsen og opfordre læserne til aldrig igen at sætte deres kryds ud for disse partier på valgdagen, b) kræve en bredere reform af den økonomiske model, der førte til krisen, c) trække på skuldrene, advare mod drastiske indgreb og filosofere over, hvordan krisen virkeligheden var ’vores alles sammens skyld’.

Så ikke nok med, at krisen ifølge Berlingske var vores ’alle sammens skyld’, så skal der heller ikke gøres noget ved problemerne. Jovist, vi skal da ’vurdere mekanismerne’, men ændre den politiske kurs, uha nej, det er simpelthen for drastisk.

En gennemsnitlig lederskribent på Berlingske vil under normale omstændigheder kun overveje valgmulighederne a) og b).  Men da Udvalget om Finanskrisens Årsager forleden fremlagde deres længeventede rapport, var der åbenbart ikke tale om ’normale omstændigheder’. Om end statsministeren ikke hed Anker, men Anders og Lars, og der var tale om en stærk finanssektor, ikke en stærk fagbevægelse, afdækkede rapporten den største krise i dansk økonomi siden 30’erne.

Alligevel landede Berlingske landede via en række uforklarlige overspringshandlinger på c). I både avisens lederartikel og lederskribent Tom Jensens selvstændige blogindlæg forsøgte Berlingske at placere ansvaret for Finanskrisen alle andre steder end hos finanssektoren og den daværende VK-regering. Man sider næsten tilbage med det indtryk, at Lars Løkke Rasmussen i skøn forening med bankernes ’fagforening’, Finansrådet, førte pennen, da indlæggene blev skrevet.

I blogindlægget ’Krisens årsag i dit spejl’ argumenterede lederskribent Tom Jensen for, at finanskrisen ikke er de borgerliges ansvar, men derimod borgernes ansvar:

Tog du i løbet af nullerne på en ferie eller købte en bil for penge, du havde lånt i din boligs friværdi? Hvis du vil møde en af de skyldige i finanskrisen, se dig da i spejlet. Du løb med, da du fik muligheden. Du lod dig overbevise om, at værdistigningen på din bolig var noget, du kunne veksle til kontante beløb – og bruge løs af. Uden senere konsekvenser”.

Dette var også konklusionen hos Berlingske Mener, hvor man i lederartiklen talte om en ’kollektiv økonomisk rus og en kollektiv økonomisk uansvarlighed’, som gav sig udtryk i, at ’almindelige mennesker lod kreditkortene gløde’.

Lederartiklen fulgte derefter op med en decideret advarsel mod at gennemføre indgreb og ændre de økonomiske forhold, der førte til krisen:

Vi (må) advare politikerne mod at bruge rapporten til nationale, panikagtige eller populistiske indgreb. Det være sig en markant forøgelse af boligbeskatningen på et tidspunkt, da der i forvejen er diskussion om ejendomsvurderingerne. Eller forhastede og ugennemtænkte indgreb mod den udskældte finanssektor, som kunne være fristende i forbindelse med SIFI-forhandlingerne om særligt vigtige finansielle institutioner. Rapporten skal ikke bruges til at pege fingre ad formodede syndere. Den skal bruges til at vurdere de mekanismer, der bevirkede, at Danmark blev ramt i så voldsom grad af den økonomiske krise”.

Reformer og indgreb er altså skidt, når det rammer dem, som Berlingske godt kan lide: bankerne og de nordsjællandske boligejere.

Så ikke nok med, at krisen ifølge Berlingske var vores ’alle sammens skyld’ – hvilket står i lodret modsætning til, hvad Rangvid-rapporten konkluderede – så skal der heller ikke gøres noget ved problemerne. Jovist, vi skal da ’vurdere mekanismerne’, men ændre den politiske kurs, uha nej, det er simpelthen for drastisk.

Lad os et øjeblik se igennem fingrene med Tom Jensens fuldstændigt vanvittige argument, at den enkelte borger i planlægningen af sine boliglån skulle overveje konsekvenserne for Danmarks bruttogæld og stabiliteten på finansmarkederne, og i stedet vende os mod det grænseløse hykleri, som Berlingske i disse to indlæg om landets økonomi.

Den borgerlige avis plejer at tale højt om, at politikerne bør ’lytte til den økonomiske sagkundskab’ og kræver dag ind og dag ud ’reformer’ for at løse Danmarks akutte økonomiske problemer. Da Velfærds-, Arbejdsmarkeds- og Skattekommissionernes rapporter udkom, blev de fra Berlingskes lederplads udråbt som begrundelser for at fjerne efterløn, forkorte dagpengeperioden og sænke kontanthjælpen. Alt andet er ’uansvarligt’ og ’virkelighedsfornægtelse’.

Hvis Danmark ikke blot skal genoprette økonomien, men skabe en ny, sundere økonomi på den anden side af krisen, er der brug for at kigge på hele økonomien med friske øjne uden partiske skyklapper.

Men tonen får åbenbart en anden lyd, når det drejer sig om Finanssektoren og det oppustede boligmarked. Nu betegnes politiske ændringer pludseligt som ’populistiske’ og ’panikagtige’. Reformer og indgreb er altså skidt, når det rammer dem, som Berlingske godt kan lide: bankerne og de nordsjællandske boligejere.

Berlingske afslører med dette hykleri, at de ikke repræsenterer borgerlige kernedyder om sund fornuft, økonomisk ansvarlighed og rettidig omhu, men blot repræsenterer borgerlige, velbjærgede særinteresser, hvis ønsker de tilpasser deres holdninger efter.

Hvis Danmark ikke blot skal genoprette økonomien, men skabe en ny, sundere økonomi på den anden side af krisen, er der brug for at kigge på hele økonomien med friske øjne uden partiske skyklapper. Poul Nyrup Rasmussens modige reformlinje fra 90’erne, der på nogle stræk var i direkte konflikt med ønskerne fra Socialdemokratiets eget bagland, bør være forbilledet i denne proces.

Desværre har Berlingske sammen med resten af det borgerlige Danmark, i stedet har valgt at pleje deres egne særinteresser. Dette er muligvis gavnligt for finanssektoren og boligmarkedet på kort sigt, men i Danmarks langsigtede interesse er det bestemt ikke.


Kommentarer fra Facebook