Sådan lyder tilbuddet fra 3F Transport til budtjenesten Wolt, som hidtil har stået fast på, at Wolt-bude er selvstændige kurerpartnere.
Fagforeningen har på sin side stået lige så fast på, at Wolt-bude er lønmodtagere, som bør have feriepenge, pension og andre sociale goder.
Men nu kommer 3F Transport så med et noget-for-noget tilbud, som man håber kan bringe parterne nærmere hinanden:
Jeg synes, vi nu skal mødes og tale om tingene
“Vi har for en måneds tid siden sendt Wolt endnu et udkast til overenskomst. Jeg synes, vi nu skal mødes og tale om tingene. Vi rækker hånden ud til Wolt og siger: Hvis Wolt anerkender sit arbejdsgiveransvar, så ser vi på fleksibiliteten,” siger forhandlingssekretær hos 3F Transport, Karsten John Kristensen, til Netavisen Pio.
I den forbindelse fremhæver 3F-forhandlingssekretæren, at madudbringstjenesten Just Eat januar sidste år - med virkning fra 1. oktober 2021 - tiltrådte landsoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og 3F.
I overenskomsten mellem Just Eat og 3F ligger, at Just Eat-bude skal arbejde mindst otte timer og højst 37 timer i gennemsnit om ugen.
3F er altså parat til at anerkende en betydelig fleksibilitet
“3F er altså parat til at anerkende en betydelig fleksibilitet,” understreger 3F-forhandlingssekretæren, der dog understreger at fleksibiliteten ikke rækker til at anerkende nultimers kontrakter, som Wolt tidligere har spillet ud med.
Hos 3F Transport anerkender man samtidig, at en anden del af Wolt-koncernen, Wolt Market, i sommer tiltrådte butiksoverenskomsten mellem HK og arbejdsgiverne.
Wolt har udvidet sit forretningsområde sådan, at Wolt Market nu konkurrerer med blandt andet online-supermarkederne Nemlig.com og Gorillas om at levere dagligvarer til kunder, der ønsker at slippe for selv at handle ind.
Wolt Market leverer dagligvarerne fra pick-up markeder. Det er ikke butikker i traditionel forstand, men dagligvare-lagre hvorfra Wolt-bude får varer udleveret til udbringning. Det er de ansatte på pick up-markederne, der nu er dækket af butiksoverenskomsten.
"Wolt Market har tiltrådt HK butiksoverenskomsten i sommer. Allerede før Wolt Market havde åbnet en eneste butik,” bekræfter faglig chef hos HK Handel, Stephan Agger, over for Netavisen Pio.
Antallet af Wolt-ansatte, der er dækket af overenskomst vil vokse i den kommende tid:
"Som jeg har forstået det, har Wolt Market allerede åbnet butikker centralt i de fire store byer i Danmark: København, Aarhus, Odense og Aalborg. Men Wolt Market har også planer om at åbne pick up-markeder i andre danske byer," oplyser Stephan Agger.
HK Handel er netop nu i gang med at følge op på overenskomsten med Wolt:
"Vi følger nu op på overenskomsten, og er i dialog med ledelsen i Wolt Market. Vi er også i gang med at tale med ansatte ude i pick up-markederne."
Wolt ønsker ikke over for Netavisen Pio at kommentere den udstrakte hånd fra 3F:
så foretrækker vi at tage den videre dialog i forhandlingsrummet, ikke i medierne
“Vi er fortsat i dialog med 3F, og i forhold til overenskomstforhandlinger, så foretrækker vi at tage den videre dialog i forhandlingsrummet, ikke i medierne,” lyder det i et mailsvar fra Wolts ledelse - formidlet af Wolts pressetjeneste.
Kommentarer
Dejligt at de mange unge argentinere med italiensk statsborgerskab gider cykle rundt i regnvejr for at levere mad billigt til danskerne. Bare de mange syriske og afghanske fupflygtninge havde den samme indstilling, men de vil hellere forsørges passivt af danskerne. Egentlig er det jo nærmest racistisk, at man som EU-statsborger skal arbejde for at må opholde sig i Danmark, imens fupflygtninge fra stormellemøsten og Afrika med asylkonventioner i hånden, blot kan læne sig tilbage og nyde boliganvisningen, boligstøtten, børnepengene og alle de passive ydelser.
Peter Jensen, du virker så serviceminded, var det ikke noget for dig at blive Wolt-bud så du kunne cykle rundt i alt slags vejr og levere "billig" mad til danskerne? Det er jo et job for dem som ønsker at være "selvstændige" uden tilknytning til de "fordyrende" fagforeninger og skattebetaling er jo også på "tro og love", lyder det ikke som et fantastisk job, lige noget for en som hader fagforeningerne.
Kære Bent Menck Andersen
Hvis ikke jeg allerede arbejdede 45 timer om ugen, så ville jeg klart overveje det.
Du kan jo skifte arbejde, det er meget mere frit at køre som Volt-bud og er du heldig skal du kun arbejde i 15-20 timer og med den gode løn budene får, må det være en "svir" for personer som dig.
Kære Bent Menck Andersen
Hvorfor skulle jeg skifte til et dårligere job? Det ville være dumt.