Hvordan finder Helle formlen for genvalg?

Socialdemokraterne har gjort stort set alt, hvad det var muligt. Men det ser ud til, at der skal en uLøkkelig glidetur på et fadølsvådt bilag til, hvis regeringen skal bevare magten.
Socialdemokraternes rådgivere kan ikke begribe det, men de kan heller ikke løse formlen til at få dem hjem.

Hun har prøvet det hele efterhånden. Slået på væksten i økonomien, slået på stramninger i udlændingepolitikken, slået på en hårdere linje over for de arbejdsløse, slået på bedre forhold for erhvervslivet, slået på strengere straffe, på terrorbekæmpelse – ja slet og ret slået på alt det, der burde kunne lokke flygtede S-vælgere hjem fra deres borgerlige asyl.

Det virker bare ikke. De bliver hængende hos Løkke og Thulesen Dahl, uanset hvor blå Helle Thorning-Schmidt maler sig. Nok vandrer flugtvælgerne lidt rundt mellem partierne i blokken, men de forbliver blå. Socialdemokraternes rådgivere kan ikke begribe det, men de kan heller ikke løse formlen til at få dem hjem. Så de prøver hele klaviaturet af.

Fra Obama til Ishøj
For mediemæssigt har Helle Thorning-Schmidt vitterligt spillet på alle tangenter den senestes tid. Hun har rejst til farlige brandpunkter iførtbeskyttelsesdragt. Giver den som international statsleder med Obama-billeder, været folkelig i Ishøjs Bilka og har nu kastet sig over de endnu blødere medier, hvor hun i et større Eurowoman-interview konkluderer, at ”…jeg kan mærke, at folk har lyst til at ruske mig eller sætte mig i en bås. Men jeg er nået frem til, at jeg er, som jeg er, og jeg hviler meget godt i dén person".

Helle høstede ellers for nylig store roser for sin statsmandsoptræden efter galningens angreb på Krudttønden og den jødiske synagoge, hvor hver anden dansker ifølge en Gallup-måling i Berlingske mente, at Thorning-Schmidt enten håndterede sagen ”fremragende” eller ”fortrinligt”.  Men statsmandseffekten udeblev i meningsmålingerne.

Danskerne vil absolut ikke have Løkke som statsminister, der gang på gang scorer bundplacering i troværdighedsmålingerne.

Ingen ønsker Løkke
I bund og grund er hele situationen selvmodsigende. Danskerne vil absolut ikke have Løkke som statsminister, der gang på gang scorer bundplacering i troværdighedsmålingerne.

I februar målte Wilke for Jyllands-Posten Løkke til at være den absolut mest utroværdige partileder, så hvorfor danskerne alligevel hellere vil have ham ved roret end Helle Thorning-Schmidt, der deler tredjepladsen på troværdighedsbarometeret med SF's Pia Olsen Dyhr, det fatter de ikke i hendes rådgiverstab. Især ikke, når danskerne faktisk svarer det stik modsatte, hvis blot de bliver spurgt direkte: 42,7 procent ønsker Helle Thorning-Schmidt som statsminister, mens blot 29,6 foretrækker Lars Løkke Rasmussen.

Håber han fælder sig selv
Valget skal senest være afholdt 15. september. Selvom der intet lovsmæssigt er til hinder for at genne danskerne i stemmeboksene midt om sommeren, vil det aldrig kunne ske. Så hvad skal Helle Thorning-Schmidt gøre? Hele regeringens lovkatalog er stort set fremlagt – der er ganske enkelt ikke umiddelbart flere officielle trumfer tilbage i ærmet. I bund og grund er hendes bedste håb, at Lars Løkke Rasmussen iført skattefrit sponsortøj glider gevaldigt i en bon på tre store fadøl betalt af den helt forkerte kasse.

Hvis hun venter til midt i september med at afholde valget i det håb, at Løkke skulle spille sig selv skakmat, risikerer hun dermed selv at blive dømt ude af vælgerne for nøl og uhæmmet taburetklæberi. Men at udskrive lige nu, hvor hun ifølge Berlingskes Barometer er bagude med 13 mandater, ja det virker også helt gak. Så hvad skal Helle Thorning-Schmidt i grunden gøre…?

Søren Strandman-Møller er politisk kommentator og kommunikationsrådgiver. Som journalist har Søren Strandman-Møller arbejdet for flere medier på Christiansborg. Søren Strandman-Møller har ingen politiske partier som kunder og er uafhængig af politiske interesser.

Klummen er bragt i samarbejde med Fagbladet 3F.


Kommentarer fra Facebook