☰
☰
Annonce
Hvorfor glemmer vi altid de studenter, der har kæmpet hårdest for huen?
Når vi fejrer studenterne, skal vi være bedre til at se og hylde dem, der har mødt mest modgang gennem gymnasiet. Det skriver ung socialdemokrat.
I disse dage springer studenterne endelig ud. Champagnepropperne springer, solen skinner, og studentervognene ruller i gaderne. Danmark, når Danmark er dejligst!
Lige så forventelig som studentervogne og badende studenter i Storkespringvandet er også avisernes overskrifter om ”superstudenter” og astronomiske snit.
Pressen flyder som altid over med hyldest til de dygtigste studenter. Og det fortjener de i dén grad.
Men i mediernes jagt på at hylde superstudenterne glemmer de alt for ofte nogle af dem, der fortjener vores fælles hurraråb, flag og hyldest mindst lige så meget.
For det er ikke altid dem, der hiver flest 12-taller hjem i gymnasiet, som har arbejdet hårdest for at få en studenterhue på hovedet.
Mange af superstudenterne er strøget lige gennem gymnasiet med flotte karakterer og flidslegater og slutter af med at løbe efter vognen til det første stop. Eksamensdag var en festdag og fraværet lavere end de flestes. Det er flot - Tillykke!
Fortjener lige så meget ros
Men når vi fejrer studenterne, skal vi være meget bedre til at se og hylde dem, der har mødt mest modgang gennem gymnasiet, men som alligevel har kæmpet sig til en hue.
De ord- og talblinde, der klarede sig gennem dansk og matematik på trods. Dem med en svær social baggrund, som blev svigtet hjemmefra, eller som aldrig havde samme udgangspunkt som de ressourcestærkes curlingbørn.
De psykisk sårbare. Unge med et handicap.
I denne uge tilhører rampelyset også jer
Dem, som havde det fagligt svært, men som med flid og stædighed kæmpede sig til 02 og 4. Dem, som mistede undervejs, og som skulle håndtere afleveringer og oldtidskundskab midt i sorgen.
Dem, som blev mobbet eller aldrig fandt en plads i gymnasiefællesskabet. Og dem, som kastede håndklædet i ringen undervejs for senere at vende tilbage.
De skal vide, at vi er stolte af dem. Og at de fortjener mindst lige så meget fest, fejring, respekt og spalteplads som superstudenterne. I denne uge tilhører rampelyset også jer.
God fest!
Flere artikler om emnet
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Kommentarer
Folk der ikke kan læse og regne skal slet ikke gå i gymnasiet. Allerede der har vi fejlet.
Der er enorm mangel på faglærte og arbejdskraft i servicebrancen. I stedet for at masseimportere kulturfremmede, så skal vi blive bedre til at sige fra over for de danskere, der ikke skal gå i gymnasiet og på videregående uddannelser.
Der står intet i grundloven om, at enhver i Danmark død og pine skal have en studenterhue, som giver adgang til videregående uddannelse på universitetet.
At bryde den sociale arv er blevet et mantra i de sidste 50 års Socialdemokratisk skolepolitik!
Hvad det egentlig betyder er vist aldrig rigtig blevet defineret!
I hvert fald ligger der underforstået i det, at det man kommer af ikke er godt nok!
Hvis alle blot skulle gøre deres bedste, ja, så stod alle samfundsgrupper, selv socialdemokrater, måske i en bedre situation, især når man skal vælge job, erhverv, uddannelse!
At forældre nedgør deres eget erhverv, er måske landsskadeligt, set med nutidens øjne!
Fordi moderen aldrig følte sig som en succes inden for sundhedsvæsenet som sygeplejerske, kan datteren måske have personlige kvalifikationer, der passer langt bedre til erhvervet!
Se det er måske i virkeligheden “at bryde den sociale arv”!
At sønnen fuldender den ph.d. som farmand aldrig fik færdiggjort og alligevel ender som værtshus-chef i stor-byen, ja er det “at bryde den sociale arv”?
“At gøre sit bedste”, ja, det var hvad Jonas Vingegaard forsøgte:
Og det rakte til “Årets vinder af Tour de France 2022”!
Forældrene og hele Danmark var pave-stolte!
Den lille spinkle dreng der bare tabte og tabte!
Indtil han blev professionel!
Kom i arbejde!
Havde et nyt mål!
Mesteren har den ulempe, at man skal lære at håndtere journalister og pressen.
Det vil de fleste danskere have sig frabedt!
Om de har brudt nok så mange grænser for at komme i mål!
Ude af øje, ude af sind, pressen går altid total over gevind!
På jorden at blive det tjener dig bedst!
Gør det du er bedst til! Og lev et lykkeligt liv!
Skriverkarle lever af at skrive!
Den studerende skal blot opfylde egne mål!
Med lidt held passer samfundets ledige hylder til den studerendes mål!
Alt bliver fryd og gammen!
Med Mette Frederiksens “helt fantastiske” - “aldrig har så mange været i arbejde” læs: aldrig har så få erstattet så mange der forlod arbejdsmarkedet - ja, så er der plads til alle hænder - selv dem der blot hviler i skødet, imens chatGPTen skriver dagens leder!
Modgang er et livsvilkår, men forhindringerne bliver færre og færre!
Teknologien bryder alle grænser uanset om vi det vil eller ej!
Med chatGPT brød han alle grænser og opnåede Europas højeste LIX i sin samfundsfags-besvarelse om ‘Modgang i erhvervsuddannelserne?”
Konklusion: Selv en socialdemokrat huer ikke erhvervsuddannelser!