Annonce

Ideologiske yderfløje spejler sig i hinanden i anti-kapitalistisk roman

Dystopi og utopi støder mod hinanden i romanen ‘På Havet’, og her mødes de ideologiske yderfløje, der har det til fælles, at de er anarkister.
Foto: Forlaget Etcetera
På Havet’ indskriver sig i en hel bølge af nyere litteratur, der kan kaldes for spekulativ fiktion, som har klimakrisen som grundtema.
Dystopi og utopi støder mod hinanden i romanen ‘På Havet’, og her mødes de ideologiske yderfløje, der har det til fælles, at de er anarkister.

I 1922 udgav den portugisiske forfatter Fernando Pessoa en lille bog med titlen ‘Den anarkistiske bankier’. Set i bakspejlet er det en nærmest profetisk tekst, der ekspliciterer de neoliberalistiske tænkeres ideologi og selvopfattelse.

Bogen handler om to barndomskammerater, der mødes igen. De snakker om, hvem der har mest har fået realiseret deres fælles ungdomsdrøm om at blive anarkist.

Den ene er blevet en rig bankmand, og den anden er ideologisk socialist. Det interessante er så, at bankmanden argumenterer kraftigt for, at han er anarkist, fordi han er blevet uafhængig og kan gøre præcis, hvad han vil.

Minisamfund på havet

Netop dette tema går igen i journalist og forfatter Theresia Enzensbergers klimaroman, ‘På havet’, der udkom på tysk sidste år, og på dansk i år.

I romanen følger vi to hovedspor, der på mange måder minder om Fernando Pessoas gamle opskrift.

På den ene side har vi en pengespekulant, der er blevet rig via investering i bitcoins, og som er dybt inspireret af Chicago-skolens neoliberalister.

I kølvandet på en klimakatastrofe har han etableret et minisamfund på havet

Denne spekulant nærer, ligesom de andre neoliberalister, en drøm om at gøre sig fuldkommen uafhængig af stater.

I kølvandet på en klimakatastrofe har han etableret et minisamfund på havet, midt i en zone hvor han kan unddrage sig skat, og hvor nationale, retlige regler er trådt ud af kraft.

Denne del af romanen, der er science fiction i form og opbygning, er ikke skudt helt ved siden af realiteterne, og romanen indeholder også et ”arkiv”, der handler om tidligere, historiske forsøg på at etablere nye, selvstændige ministater.

Kapitalismen som fjende

På den anden side handler romanen om en gruppe mennesker, der hutler sig gennem tilværelsen i Berlin, hvor parkerne er blevet ødelagte af en flodbølge, og hvor mange lavtlønsarbejdere ikke længere har mulighed for at forsørge sig selv.

Derfor er en gruppe flyttet ind i parkerne, hvor de realiserer en anden anarkistisk drøm om uafhængighed, her med kapitalismen som fjenden.

Klimafiktion var i det hele taget et stort tema i halvfjerdserne

Det fine ved Enzensbergers roman er, at den i grunden ikke er særlig flippet eller spekulativ.

Science fiction-delen er taget fra en roman og filmatiseringen af denne, ’Green Soylent’, der var populær i halvfjerdserne. Klimafiktion var i det hele taget et stort tema i halvfjerdserne, samtidig med at neoliberalisterne fra Chicago var ved at opnå reel politisk magt.

I ‘På havet’ viser den anarkistiske bankmands forsøg på at etablere en skattefri og selvforsynende zone, der skal være bæredygtig, selvfølgelig at være forurenende, samtidig med at den udbytter andre statsløse.

Det er jo heller ikke ret langt fra nutidens realiteter.

Spekulativ fiktion

Romanen er underholdende og tankevækkende, letlæselig og på mange måder sensitiv og humant orienteret.

Den handler mere om skæbnernes sind og i mindre grad om klimaforandringerne.

Det er helt klart en anti-kapitalistisk roman, men den har ikke rigtig nogle dybere spor.

Alligevel er romanen vellykket og værd at læse. Dens spændingskurve holder hele vejen igennem, selvom de idealistiske besættere nok er en kende for patetisk skildret efter min smag, eftersom de faktisk har kapital til at leve anderledes, men alligevel vælger at droppe ud.

Formen er velegnet, fordi ingen af os jo i princippet ved, hvorledes den nærmeste fremtid kommer til at tage sig ud

‘På Havet’ indskriver sig i en hel bølge af nyere litteratur, der kan kaldes for spekulativ fiktion, eller rettere science fiction, der har klimakrisen som grundtema.

Formen er velegnet, fordi ingen af os jo i princippet ved, hvorledes den nærmeste fremtid kommer til at tage sig ud.

Selve ideen med at anskue de neoliberales projekt som anarkisme, der vil ”disrupte” og ødelægge det bestående for at opnå individuel frihed, sammenstillet med mere socialistisk indignerede oprørere, der nærmest gør det samme, også for at ødelægge det bestående, er et tematisk greb som godt kunne ekspliciteres mere tydeligt i samtidsdebatten.

 

Therasia Enzensberger: ’På Havet’. Roman. 278 sider. Forlaget Etcetera, 2023.

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitetet.


Flere artikler om emnet