Statsministeren siger, at hun under sit besøg i Ukraine har set "indlysende krigsforbrydelser" og så stiller Danmark yderligere soldater til rådighed for NATO.

Det er nogle af de historier fra torsdag, som vi har valgt at bringe her i Netavisen Pios daglige nyhedsoverblik.

 

Mette F.: Krigsforbrydelser er indlysende

Statsminister Mette Frederiksen har under sit besøg torsdag i Ukraine blandt meget andet lovet det krigshærgede land hjælp til genopbygningen, når krigen med Rusland engang er slut.

Statsministeren har samtidig taget tydelig stilling til spørgsmålet om de påståede grusomheder og brud på menneskerettigheder og krigens love, som russiske styrker angiveligt står bag.

Efter et møde med civile ukrainere i byen Borodyanka siger Mette Frederiksen til TV2:

”Det er da indlysende, at det er krigsforbrydelser, der er tale om. Det skal dokumenteres, og der skal være et juridisk spor, men det kan ikke være andet end krigsforbrydelser.”

Læs hele artiklen her.

 

Fem biskopper: Rwanda-planer er ”ukristelige” 

Biskopperne i Lolland-Falster, Viborg, Roskilde, København og Ribe blander sig i debatten omkring et muligt modtagecenter til flygtninge i det afrikanske land, Rwanda.

Det skriver Jyllandsposten.

”Det handler om, om vi vil se vores næste som medmenneske. Ser vi mennesket over for os, så hjælper vi i stedet for at deportere det til et andet sted, siger biskop i Viborg, Henrik Stubkjær til avisen.

Viborg-biskoppen får opbakning fra sin kollega i Lolland-Falster stift, Marianne Gaarden, som ifølge Jyllands-Posten mener, at debatten om et modtagecenter i Rwanda ”bygger på en ukristelig præmis”.

Socialdemokratiets integrationsordfører Rasmus Stoklund har i et Facebook-opslag i dag taget til genmæle mod kritikken fra de fem biskopper.

"Mig bekendt har Folkekirken ikke en udlændingepolitik, men biskopperne har åbenbart," skriver Rasmus Stoklund blandt andet og spørger:

"Hvorfor er det næstekærligt, at de hellere vil hjælpe et lille antal resursestærke (ofte mænd), som kan finansiere en rejse til Danmark, mens de fattigste kvinder og børn bor i flygtningelejre uden drikkevand, mad og medicin?"

 

Folketinget vedtager at sende soldater til Letland

Regeringens beslutningsforslag om at stille yderligere militære bidrag til rådighed for NATO's kollektive forsvar er i dag torsdag vedtaget med bred opbakning fra Folketinget. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

Danmark stiller i forvejen med en kampbataljonsgruppe på op imod 1.000 soldater. Nu øger Danmark sit bidrag til NATO med en kampbataljon på cirka 800 soldater og i perioder op til 200 støttesoldater.

Efter ønske fra NATO vil kampbataljonsgruppen blive udsendt til Letland. Beslutningsforslaget giver også mulighed for, at Danmark kan stille med en fregat, en række luftmilitære bidrag samt stabsbidrag til NATO's internationale stabe og hovedkvarterer.

Udenrigsminister Morten Bødskov siger i en kommentar: 

”Som konsekvens af Ruslands skændige angreb på Ukraine, har et bredt flertal i Folketinget i dag vedtaget, at Danmark er parat til at bidrage yderligere til NATO's kollektive forsvar for at afskrække Rusland fra at angribe alliancens territorium. Det sker bl.a. ved, at vi nu sender yderligere ca. 800 soldater til Letland. Dermed bliver Danmark en af de største bidragydere af soldater til NATO's tilstedeværelse i de baltiske lande.”

 

Frygt for social dumping når ukrainere får arbejdstilladelse

Gældende fra fredag i denne uge behøver ukrainere ikke arbejdstilladelse for at tage et job i Danmark. Eneste krav er, at man skal have søgt om ophold efter særloven for ukrainske flygtninge.

Det fremgår af en ny bekendtgørelse, som specialmediet NB Beskæftigelse omtaler.

De nye regler betyder, at de hidtidige krav , som ukrainere har skullet opfylde for at kunne tage arbejde i Danmark, bortfalder.

I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) advarer formand for FH Lizette Risgaard mod at gå for hurtigt frem.

”Det er grundlæggende fornuftigt, at hjælpe ukrainere hurtigt i arbejde. Men vi skal også passe på, at det hele ikke går for hurtigt. De skal naturligvis først have et dansk skattekort og en dansk bankkonto. Der skal være kontrol med, at de betaler skat, og at de får en ordentlig løn,” udtaler Lizette Risgaard til NB Beskæftigelse.

Læs hele historien her.