Annonce

Kæmpe drama i DF: Messerschmidts plan hældt ned af brættet

Fik forslag til ny ledelse nedstemt af partifællerne.
Dansk Folkepartis nye formand Morten Messerschmidt fik den nærmest værst tænkelige start på sit nye job som leder af partiet.

For på det første møde med partiets folketingsgruppe, hvor den nye gruppebestyrelse skulle vælges, blev Morten Messerschmidts foretrukne allierede nemlig fravalgt.

Morten Messerschmidt havde på forhånd indstillet finansordfører René Christensen som ny gruppeformand, men på en afstemning i folketingsgruppen valgte gruppen i stedet at Peter Skaarup fortsætter på posten som gruppeformand.

Også skatteordfører Dennis Flydtkjær, en af Messerschmidt loyale støtter i gruppen, som var udset til en post som politisk næstformand, blev fravalgt til gruppebestyrelsen, da han tabte til Hans Kristian Skibby, som bliver det eneste nye ansigt i gruppebestyrelsen.

Hans Kristian Skibby støttede Martin Henriksen som bud på en ny formand for Dansk Folkeparti.

René Christensen blev dog valgt til posten som næstformand i DF-gruppen.

Udover Peter Skaarup, René Christensen og Hans Kristian Skibby samt Messerschmidt selv bliver sundhedsordfører Liselott Blixt medlem af gruppebestyrelsen. Liselott Blixt støttede Merete Dea Larsen i kampen om formandsposten.

Resultatet betyder, at den nye partiformand ikke har et flertal af sine egne støtter i partiets gruppebestyrelse.

Ingen plads til Pia

Morten Messerschmidt havde på forhånd opgivet sin oprindelige plan om at give partistifter Pia Kjærsgaard en plads i gruppeledelsen. Folketingsmedlem Marie Krarup har direkte truet med at melde sig ud af DF, hvis Kjærsgaard fik en plads i gruppeledelsen.

Messerschmidt har tidligere udtrykt et inderligt håb om, at Pia Kjærsgaard ville "tage en tørn helt fremme i spidsen af partiet". Men hun blev altså nødtvunget fravalgt af Messerschmidt  - for partifredens skyld.

"Jeg gør, hvad Morten gerne vil have. Sådan er det nogle gange," sagde Pia Kjærsgaard ifølge Ritzau på vej ind til gruppemødet og tilføjede:

"Politik udfordrer det bedste i mennesker".

Kræver ro

Inden gruppemødet havde Morten Messerschmidt gentaget sin melding om, at der nu skal være ro i partiet, og at kritik af ham fremover "skal holdes internt" ellers vil der være "en sanktion":

"Vi er nødt til at sikre, at man på den ene side kan rette kritik af mig og andre gruppemedlemmer - men at det selvfølgelig foregår internt," sagde han til Ekstra Bladet.

Den trussel virker mindre alvorlig efter gruppemødet, hvor det står klart, at formandens ord ikke vejer tungt i folketingsgruppen.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kommentar:

Man kan i hvert fald sige, at sådan er demokratiets spilleregler !

Peter Skaarup fortsætter som Gruppeformand, ak ja, så skal "man" fortsat falde i søvn, når skaarup er på folketingets talerstol, eller i diverse samråd, hvor skaarup kan fremkomme med det samme spørgsmål op til syv gange, det er ulideligt at høre på, og "måske" også en grund til de lave meningsmålinger i DF ?

God Eftermiddag,
Erling Drews...

Smelt & Vælt Messerschmidt.

Transportminister beklager: Delte ikke klimatal med partier

Gi' ham sparket!

Hvad har det med Messerschmidt og Df at gøre. Intet.

Lev med det!

Det lyder som om Kurt er lidt rundtosset, men vi kan vel leve med det, for sådan nogen skal det også være plads til i et demokratis land.

Tak for din NB-dumhed.

Det lever jeg fedt på.

Din Pernille

Nej nej nej!

Det bliver spændende, når Messerschmidts retssag bliver genoptaget, om Skaarup som vidne atter stikker en kniv i ryggen på sin partiformand

"kniv i ryggen" ???? - han siger vel bare sandheden, som et vidne skal

Nu bliver det jo nok ualmindeligt svært at ændre forklaring fra 1. retssag, hvor alle forklaringer er skrevet ned.

Hans Jørgen Larsen:
Det må da være et underligt parti du beskriver,
når det at sige sandheden, er at stikke en kniv i ryggen.
Jeg går som en selvfølge ud fra, at når man er indkaldt til
at afgive forklaring i en retssag, skal sige sandheden, eller
sige, det husker jeg ikke, selv om man så muligvis lyver.
Kan du forestille dig, at Peter Skaarup vil sige det modsatte,
hvis han bliver indkaldt som vidne igen. Nej det bliver ikke
spændende, det bliver et nyopført skuespil lig Erasmus Montanus.

Meget enig med dig AJ. Men de tonede alt uenighed ned til, at det var bare helt fint. Men at fortsætte med Peter S på den post, gaab.!! han burde trække sig lidt retur efter 26 år på posten. Og Pia K mener hun skal være rådgiver og høste af sine erfaringer til MM. Min er faring siger så mig, at det skal man ikke forvente nye unge vil, de vil selv og lære af deres egne fejl, de behøver ikke en mentor eller mor som puster i nakken. Da min efterfølger på mit job, tog over, havde jeg ordnet alt, men hun ville og kunne så absolut selv og er i dag chef og vi er fortsat bedste venner efter 20 år. Hun spurgte ikke en eneste gang om noget.

Heldigvis kom den snerpede kælling, Pia K. ikke ind i ledelsen.

Måske alligevel ærgerligt for os at hun ikke kom med i ledelsen, hun kunne være med til at føre partiet mod afgrunden, hvor det høre til.

Lev med det!

Messerschmidt gav hvad pressen og Pio ønskede.

Resultater blev som Messerschmidt havde gættet på forhånd og alle i folketingsgruppen fik hvad de havde håbet.

Roen i baglandet er genskabt. Alle har fået deres del!

Demokratiet fungerer!

Tænk hvis fornuften fra hele landet på samme måde nåede tilSocialdemokratiets top!

Først i krig imod corona!
Så i krig imod mink!
Og til sidst i krig imod Putin!

Sønderjylland og 1864 er for længst glemt i den danske magtelite!

Demokratiske løsninger hvor der lyttes til mindretal skabte freden og vores lille demokratiske land!

Mette Frederiksen har meget at lære af en Messerschmidt!

Evnen til at lytte, når man i egen ufejlbarlighed har fejlet!

“ Statsminister Mette Frederiksen (S) og De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har tirsdag aften været ude at spise sammen for at fejre, at coronarestriktionerne er blevet fjernet.

Mette Frederiksen har lavet er opslag på Facebook med et billede af de to partiledere på restaurant.

- Det er en fantastisk dag i dag. Danmark er igen helt åbent. Og jeg er taget ud for at fejre genåbningen sammen med Søren Pape, skriver statsministeren i opslaget.

- Det er vigtigt, at vi kan samarbejde på tværs af partier i Folketinget. Meninger brydes. Sådan skal det være. Men i sidste ende skal vi finde fælles løsninger. God aften til jer alle.”

Engang gik den socialdemokratiske leder i byen med Tulle og 21,5 % af vælgerne.
Ulv i fåreklæder.

Kæmpe drama i DF.

Drama-Queen-en er sendt ud på nye blå jagtmarker.

Pape og 16,4 % restaurerer med fru statsminister Mette Frederiksen.

“I den seneste Voxmeter-måling foretaget for Ritzau får De Konservative 16,4 procent af vælgernes opbakning. Det kommer efter en tid med flotte målinger til partiet, og det er markant over valgresultatet i 2019.“

Til bal i den borgerlige! Dancing drama Queen!

Alt imens Putin spiller sit spil med Biden og Ukraine!

Og tusindvis af danskere fortsat forholder sig i ro hjemme i hjemmet!

Thi Mettes krig er langtfra slut! Virkeligheden sås i jyske brugsforeninger! Og i Rusland!

Men dramaet i DF ses af Mette og Pio! Dansen om magten! Den eneste dans der interesserer damen!

Og i Midtjylland stiger gasprisen så restaurantsbesøg er en by i Rusland!

Velbekomme fru Frederiksen! Dansen med corona! Papand!