Indrømmet. Jeg har ikke læst Karina Pedersens bog. Men jeg har læst interviews med hende. Jeg har fulgt med i, hvordan folk fra Liberal Alliance og den højreorienterede tænketank CEPOS har kørt hende frem som sandhedsvidnet fra ’velfærdssamfundets bagside’.

Hvordan der er formet politik på baggrund af hendes erindringer. Og jeg kan se, at selv nu, hvor der bliver sået tvivl om Karina Pedersens udsagn, holder de stadig fast i, at hun har ret.

Det er nemt at fatte sympati for sådan en som Karina Pedersen. Vi har alle sammen gjort det. Uanset hvilken politisk overbevisning, man har, så er de fleste trods alt enige om, at en opvækst som Karina Pedersen beskriver – den fortjener ingen.

En ny tids systemkritiker
Som en ny tids systemkritiker farer Karina Pedersen frem under parolen om, at underklassen ikke har nogen moral. Hun bakkede kritikken op i medierne – og nu også en omstridt bog - med talrige eksempler på massive svigt, vold og druk.

Jeg vil ikke gøre mig til dommer over sandheden i Karina Pedersens beretning. Men jeg vil godt tillade mig at fundere lidt over, at selv nu, hvor der er rejst alvorlig tvivl om hendes erindringer er i overensstemmelse med sandheden, så fastholder folk som Joachim B. Olsen Karina i rollen som sandsigerske om underklassen.

Det er faktisk en skandale i sig selv

”Det ville da være ærgerligt, hvis man på baggrund af den kritik, der bliver rejst af Karina Pedersen siger, at intet af det, hun siger, kan bruges til noget som helst (…) det ville jo være en fejl at udlede, at den underklasse, hun beskriver, hvor man gør karriere i overførselsystemet, ikke findes”, har han udtalt.

Erhvervsmanden og LA-støtten Asger Aamund har også blandet sig: ”Der er også mange, som ser det som deres opgave at undgå at være en del af det produktive Danmark og får førtidspension eller invalidepension smidt i nakken, så de kan gå og have det godt, mens naboen finansierer deres liv.”

Og partiformand Anders Samuelsen har været på banen:

Delte linket til Karinas historie tidl i dag. Vanvittigt interessant kommentarspor. #dkpol @ZetlandMagasin pic.twitter.com/IUYXRuvn80
— Anders Samuelsen (@anderssamuelsen) 24. august 2016

Det er faktisk en skandale i sig selv. Her har vi et parti, der har brugt en enkelt persons barndomserindringer som baggrundstæppe og begrundelse for det rimelige og fornuftige i partiets politik. Helt stilfærdigt kan man bemærke to ting: 1) Den barndom foregik for længe siden, 2) Den er en persons oplevelse. EN person!

Den perfekte case smuldrer
Karina Pedersen ligner da også den perfekte case. En, der har klaret sig på trods – uden hjælp fra nogen. En person, der tilmed har gode talegaver. Systemkritikeren er født som selve legemliggørelsen af det problematiske i det, højrefløjen ynder at kalde ’formynderstaten’.

Måske er det ikke underklassen, der mangler moral

Altså den stat, der med vores systemer, uddannelsestilbud, sikkerhedsnet, tillid og tryghed har gjort det muligt for LA’s vælgere og topfolk at nå til toppen af samfundet og have sit på det tørre.

Lige nu – som eksemplerne på en måske lidt for lemfældig omgang med sandheden vælter frem – synes Karina Pedersen og ikke mindst politikere, der har brugt hende som figenblad for en hetz mod folk, der i forvejen ligger ned, dog også at være et produkt af sin egen kritik. Man siger, at når man peger fingre ad andre, så peger der fire fingre tilbage mod en selv. Måske er det ikke underklassen, der mangler moral?

 
Jeanette Ellen Bauer (f. 1979) er uddannet kontorassistent og cand. comm. Hun er tidligere regionspolitiker for S og arbejder som chefkonsulent i en fagforening.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.