Det viser en ny analyse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum, som også afslører, at det især er elever fra familier med de laveste indkomster, der skifter fra en privatskole til en folkeskole i løbet af året.

I skoleåret 2007/2008 havde 25,9 procent af eleverne i privatskolerne forældre fra den femtedel af befolkningen med størst indtjening, mens det kun gjaldt 19,1 procent af eleverne i folkeskolen.

Her 10 år senere er forskellen steget, så det nu er 27,2 procent af eleverne i privatskolerne og kun 18,4 procent af eleverne i folkeskolen, der har forældre fra den femtedel af befolkningen med størst indtjening.

Udviklingen bekymrer forsker
Det er en udvikling, som man skal være meget opmærksom på, mener skoleforsker Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef på VIA Pædagogik & Samfund.

”Analysen viser en tendens til, at det i stigende grad er en mere ressourcestærk del af befolkningen, der har børn i privatskoleregi end i folkeskolen. Det er i høj grad noget, man skal være opmærksom på, for fortsætter det, og breder mønstret sig også internt i den enkelte kommune, så kan man begynde at få en opdeling, som ingen er interesseret i – heller ikke privatskolerne,” siger Andreas Rasch-Christensen til Momentum.

Det er især elever fra lavindkomstfamilier, der skifter fra en privatskole til en folkeskole i løbet af skoleåret

Det er især elever fra lavindkomstfamilier, der skifter fra en privatskole til en folkeskole i løbet af skoleåret. Hvis man ser på de privatskole-elever, der kommer fra den tiendedel af befolkningen med lavest indkomst, så skiftede 3,9 procent af dem til en folkeskole midt i skoleåret 2016/2017.

Nedenstående graf viser, at trafikken fra privatskole til folkeskole er langt størst hos de elever, der tilhører de laveste indkomster. Jo lavere indkomst – jo større sandsynlighed for at skifte fra privat- til folkeskole.   

Grafik: Skoleskift i skoleåret 2016/2017
Andel af elever fra henholdsvis folke- og privatskole, der indenfor de 10 indkomstdeciler skiftede fra en privatskole til folkeskole. 
Kilde: Momentum 

Hvis man ser på uddannelsesniveauer, så viser tendensen helt tilsvarende, at elever af forældre med kortere uddannelser skifter langt hyppigere (6,8 procent) end elever af forældre med lang videregående uddannelse (1,4 procent). Der er også en større trafik fra privatskoler mod folkeskolen blandt børn af arbejdsløse end blandt børn af beskæftigede.

Andreas Rasch Christensen påpeger, at tendensen kan blive selvforstærkende på længere sigt.

”I den eksisterende situation risikerer vi på den ene side at få en folkeskole, der har nogle bindinger og en masse udfordringer at slås med, og privatskoler, som har nogle helt andre vilkår. Så kan man godt forestille sig, at forældrene ikke længere som udgangspunkt har folkeskolen som deres foretrukne valg,” siger Andreas Rasch-Christensen.

KL og Danmarks Lærerforening også bekymrede
Udviklingen bekymrer også formanden for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, Thomas Gyldal Petersen:

”Det er en bekymrende udvikling, for folkeskolen skal være fællesskabets skole og en samfundsbærende institution i vores velfærdssamfund. Det er derfor problematisk, at der i stigende grad sker en opdeling af ressourcestærke og ressourcesvage elever, fordi forskellige vilkår for skolerne fører til uhensigtsmæssige bevægelser. Alle skal løfte – og det gør de ikke med den udvikling, vi ser,” siger Thomas Gyldal Petersen til Momentum. 

folkeskolen skal være fællesskabets skole og en samfundsbærende institution i vores velfærdssamfund

KL-udvalgsformanden mener, at udviklingen blandt andet kan forklares med de økonomiske rammer, som privatskoler er omfattet af. Han påpeger, at de tildeles rettigheder i form af offentlige tilskud, men uden at der stilles krav om at tage socialt ansvar.

”Som det nuværende tilskudssystem er indrettet, skaber det tværtimod incitament til at tage de ”nemmeste” elever, fordi privatskolernes tilskud ikke, som det gælder for mange folkeskoler, fordeles efter, hvor ressourcekrævende elevsammensætningen på den enkelte skole er. Dermed er det folkeskolerne, der oftest skal løse den opgave,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Også Danmarks Lærerforening advarer mod en udvikling med fortsat større opsplitning af eleverne – med flere og flere elever på privatskolerne med forældre med høj og højere indkomst og med høj og højere uddannelsesniveau:

”Hvis det fortsætter, så ender folkeskolen med ikke at være den bærende samfundsinstitution i forhold til uddannelse af børn, fordi folkeskolen så ikke længere er samfundets smeltedigel, hvor de forskellige samfundsgrupper møder hinanden, og man opdager, at man kan være gode kammerater med nogle, hvis forældre har en helt anden uddannelses- og ressourcemæssig og etnisk baggrund end ens egne. Det er derfor vigtigt, at folkeskolen er det attraktive valg for alle, og det er en kæmpestor fælles opgave,” siger næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, til Momentum.

Privatskoler: Skyldes forældrenes økonomi
Karsten Suhr, formand for organisationen Danmarks Private Skoler, mener, at hans medlemmer tager socialt ansvar. Han peger på forældrenes økonomi som årsag til, at en større andel af elever fra lavindkomstfamilier søger mod folkeskolen.

”Man skal jo betale for at gå på de frie skoler, og det kan være årsagen til, at tallene ser sådan ud. Jeg tror, at forældrenes økonomi spiller en rolle i denne sammenhæng. Det er vi kede af som privatskoler, for vi vil meget gerne favne alle, men vi kan også gå konkurs, og derfor skal vi sikre indtægterne,” siger Karsten Suhr til KL’s nyhedsbrev.

Momentum-analysen kommer i kølvandet på en artikelserie i Netavisen Pio, hvor forældreforeningen FFFP, udtalte at privatskolerne: ”sorterer groft i svage elever”. I artikelserien bekræftede formanden for Danmarks Private Skoler, at der foregår en vis sortering af elever på baggrund af handicap.

Børne- og ungdsomsborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen, kræver på baggrund af artikelserien, øget tilsyn med privat- og friskolerne, at børn får høringsret i forbindelse med udmeldelse, at offentligheden får tal for ind- og udmeldelser, og at de frie grundskoler pålægges at tage større socialt ansvar.

SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, foreslår yderligere, at privatskoler og friskoler, der tager børn fra udsatte familier, belønnes med et større offentligt tilskud, mens de frie grundskoler, der ikke gør, straffes økonomisk – og tildeles et markant lavere statsligt tilskud.

Jacob Mark ønsker også som Jesper Christensen langt mere gennemsigtighed – særligt vedrørende ind- og udskrivninger fra privatskolerne.