Privatskoler presser ADHD'er og ordblind ud

2. klassesdrengen William bliver 'opgivet' - forældrene får besked på at finde et andet skoletilbud til ham
Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler (FFFP) mener at særligt privatskoler groft sorterer i svage elever.

”Det vil helt konkret sige, hvis du har en ordblinde-elev, hvis du har en ADHD-elev, hvis du har en autisme-elev eller en med fysiske udfordringer – så er det sådan, at de, der har en mildere diagnose eller mindre behov for støtte oftest kan rummes i det private system, mens elever, der stiller større krav til ressourcer og økonomi, de bliver desværre ofte valgt fra,” siger formanden for Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler (FFFP), Christiane Schaumburg, til Netavisen Pio.

Hun beskriver i Pio-artiklen "Privatskolerne sorterer groft i svage elever" hvordan sorteringen foregår både i forbindelse med skolestart, men også løbende gennem skoleforløbet på en meget uigennemskuelig måde. Ofte foregår sorteringen ved, at forældrene ender med formelt set frivilligt at trække deres barn ud af privatskolen. Reelt er det privatskolernes skoleledere, der presser forældrene til at træffe netop dén beslutning.

Foreningen har samlet en række case-stories i anonymiseret form, der underbygger FFFP's synspunkter. Netavisen Pio bringer her to af en stribe case-stories, som foreningen har indsamlet blandt sine medlemmer:

Williams historie
William er en 2. klasseselev i en privatskole i København.

William har siden 0. klasse gået på skolen.  Han har fra starten haft svært ved at koncentrere sig og har problemer med at lære bogstaver og tal.
I starten af 2. klasse besluttes det at søge om ekstrahjælp til William, og skolen opfordrer forældrene til at få drengen udredt.

Forældrene følger opfordringen og William får en ADHD-diagnose. Skolen skriver en ansøgning til kommunen om støtte til William. I ansøgningen beskrives William med klasselærerens egne ord ”noget mere 'tung', end han faktisk er”. Begrundelsen for den fremgangsmåde er, at den er nødvendig for komme i betragtning til støtte til specialhjælp. Forældrene underskriver nølende ansøgningen selv om de på flere punkter ikke kan genkende deres dreng i beskrivelsen. Ansøgningen sendes afsted kort før juleferien 2015/16.

På et opfølgningsmøde midt i januar 2016 får forældrene pludselig at vide, at privatskolen har ”opgivet” William

På et opfølgningsmøde midt i januar 2016 får forældrene pludselig at vide, at privatskolen har ”opgivet” William, og at forældrene skal finde et andet skoletilbud til William senest ved skoleårets afslutning.

Forældrene er uforstående over denne pludselige udmelding. Forældrene beder om et møde med privatskolelederen. Skolelederen har først tid til møde med forældrene to måneder senere. På mødet får forældrene at vide, at skolelederen har tillid til læreren og i øvrigt ikke har nogen kommentarer.

Den overdrevede rapport om Williams udfordringer skaber problemer og vanskeliggør situationen for William, hans forældre og kommunen. Der er derfor ikke skaffet William et passende skoletilbud ved skoleårets afslutning. Privatskolen giver derfor Williams forældre en sidste frist til 15. oktober 2016. Herefter vil William blive udmeldt af privatskolen - uanset om han har fået et alternativt skoletilbud eller ej.

15. oktober må William forlade privatskolen. Først 1. december får William mulighed for at starte i en af kommunens folkeskoler. William falder fint til og bliver hurtigt en vellidt og fint fungerende elev. William testes ordblind, og får nu den hjælp, han har behov for.  Williams lærere anser ham som fuldt ud inkluderet.

Følelsen af at være blevet kasseret sidder dog dybt i William. Angsten for igen at blive kasseret spøger lige neden under overfladen.

Lones historie
Lone går på en privatskole i Københavnsområdet.

Lone har gennem hele skolegangen været sen til at læse og skrive. Klasselæreren, der også er speciallærer på skolen, gør opmærksom på, at Lone også har svært ved at koncentrere sig over længere tid og virker de-motiveret.

Forældrene har længe ønsket Lone testet for ordblindhed, men klasselæreren afviser og foreslår i stedet Lone testet for ADHD. Forældre og familielægen er uenige i behovet for en ADHD-test.

Forældrene har længe ønsket Lone testet for ordblindhed, men klasselæreren afviser og foreslår i stedet Lone testet for ADHD

Da Lone kommer i 6. klasse bliver hendes læse- og skriveproblemer tyderligere. Skole, forældre og pædagogisk rådgivning enes om, at der skal ansøges om støtte til Lone. Der sker ingenting i nogle måneder. Klasselæreren oplyser så, at han har besluttet, at han ikke vil ansøge om støtte til Lone, før hun er testet for ADHD. Igen afviser læreren behov for test af ordblindhed.

Forældrene beslutter sig for for egen regning at få Lone testet for ordblindhed. Testen viser tydelige tegn på ordblindhed. Klasselæreren meddeler nu overraskende, at han aldrig har sagt, at Lone ikke kunne være ordblind. Lones forældre mister troen på privatskolen og søger om optagelse på en anden privatskole. Her går Lone nu. Hun får den nødvendige støtte som ordblind. Og klarer sig nu meget bedre rent fagligt.

Lones forældre har gennem hele forløbet følt sig magtesløse og ikke følt sig lyttet til. Privatskolen, som Lone nu er udmeldt fra, har gennem hele forløbet understreget, at den har ret til at handle – eller lade være med at handle. Budskabet har været, at hvis Lones forældre ikke var tilfredse, så var de velkomne til at finde en anden skole til Lone.

Lones forældre føler, at privatskolen holdt Lone som gidsel: Hvis I ikke gør, som vi siger – får lavet en ADHD-udredning – vil vi ikke hjælpe Lone.

NB: William og Lones navne er opdigtede. Børnenes og forældrenes fulde navne er redaktionen bekendt. 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kan ikke sende jeres artikel til min datter, der har samme erfaring med en privatskole i Aarhus. Hendes datter er ordblind og fik først hjælp efter hun kom på AOF kursus for ordblinde efter det fyldte 18. år. Hun er til nytår færdig med sin bachelor på bygningskonstruktør uddannelsen takket være voksenundervisning i VUC og en HF eksamen.
Hun har en lillesøster som ikke bliver hjulpet i folkeskolen. Efter negativ oplevelse med en privatskole har hun valgt at lillesøster bliver i kommuneskolen. Det har dig ikke hjulpet på den 15 åriges skolegang. Skrækkeligt samfund!

Lyder desværre også meget bekendt med min søns historie på en privatskole i Kbh.

Annonce