Privatskolerne sorterer groft i svage elever

Formanden for Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler (FFFP), Christiane Schaumburg: Sorteringen foregår både ved skolestart og løbende gennem hele skoleforløbet
”På en del privat- og friskoler – mest hos privatskolerne – sorterer man eleverne groft”.

Det siger formanden for Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler (FFFP), Christiane Schaumburg til Netavisen Pio.

”Det vil helt konkret sige, hvis du har en ordblinde-elev, hvis du har en ADHD-elev, hvis du har en autisme-elev eller en med fysiske udfordringer – så er det sådan, at de, der har en mildere diagnose eller behov for støtte oftest kan rummes i det private system, mens elever, der stiller større krav til ressourcer og økonomi, de bliver desværre ofte valgt fra,” siger Schaumburg.

Hvis du har et barn, der er krævende intellektuelt, socialt, fysisk eller på anden vis, så ryger de ofte ud

Hun understreger, at sorteringen foregår både i forbindelse med skolestart, men også løbende gennem skoleforløbet på en meget uigennemskuelig måde – ofte foregår sorteringen ved, at forældrene ender med formelt set frivilligt at trække deres barn ud af privatskolen. Reelt er det privatskolernes skoleledere, der presser forældrene til at træffe netop dén beslutning:

”Hvis ikke før, så ser vi meget ofte der ved 6. klasse – når man starter med nationale tests – en begyndende sortering. Hvis du har et barn, der er krævende intellektuelt, socialt, fysisk eller på anden vis, så ryger de ofte ud. Man bortviser kun sjældent – formelt set. Det foregår i stedet sådan, at skolen siger: ”Din søn har et problem, det er ikke til din søns bedste, at han fortsætter her hos os. Hvis din søn fortsætter her, vil det give ham problemer. Det er bedre han fortsætter et andet sted, hvor han kan få mere støtte.” Måske siger man også: ”Vi kan ikke rumme din søn her.” Jamen, hvad gør forældre så? Så flytter man jo sit barn. Formelt er der ikke tale om tvang. Det foregår formelt set frivilligt. Reelt er der tale om tvang på barnets bekostning, men det er rigtig svært at gennemskue," siger Schaumburg til Netavisen Pio.

Kun 44 af de bortviste bliver hørt
Schaumburg påpeger også, at der yderligere er problemer i de tilfælde, hvor eleverne formelt bliver bortvist. Kun 44 procent af privat- og friskoleeleverne høres nemlig før de bliver bortvist.

Reelt er der tale om tvang på barnets bekostning, men det er rigtig svært at gennemskue

Det påviste en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2016.

Derfor ønsker Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler lovgivning på området:

”Når man ikke taler med eleverne – og deres forældre – i forbindelse med en udsmidning, så bliver deres rettigheder krænkede. En vejledning er ikke nok, det har tiden vist. Der må lovgivning til. Elevernes rettigheder skal fremgå klart og tydeligt af loven, og der skal være konsekvenser. Hverken ministeriet eller skolerne ønsker at brugerne – forældre og eleverne – bliver hørt i denne sammenhæng. Det er yderst bekymrende,” understreger Schaumburg.

FFFP havde en tæt dialog med den forrige minister på området, Ellen Trane Nørby, mens den nuværende – Merete Riisager – med Schaumburgs ord: ”lader som om vi ikke eksisterer, og ønsker ikke dialog”.

Ombudsmanden påpegede tilbage i 2015, at selv om friskoleloven ikke indeholder bestemmelser om barnets ret til at blive hørt, så har barnet ret til at blive hørt i henhold til FN’s Børnekonvention.

På den baggrund udarbejdede Undervisningsministeriet to vejledninger – en til skolelederne og en til eleverne – der gjorde opmærksom på elevernes ret til at blive hørt. December 2016 udtalte Ombudsmanden, at der efter hans opfattelse ikke foreligger bindende regler på privatskoleområdet om børns ret til at blive hørt. Ombudsmanden henstillede i den forbindelse til ministeriet at overveje lovgivning på området. Indtil videre er det blevet ved overvejelserne.

Danske Skoleelever har konkret foreslået, at privat- og friskolerne hvert år skal oplyse, hvor mange elever der bliver smidt ud, og om eleverne blev inddraget i processen.

Mange handicappede oplever skoleskift
I juni udgav Institut for Menneskerettigheder (IMR) – i samarbejde med VIVE – Nationalt Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - en undersøgelse, der påviste, at et handicappet barn på fri- eller privatskole har 31 procent større chance for at opleve et skoleskift i forhold til skolekammerater uden handicap.

”Det er meget overraskende, hvor meget handicap betyder for skoleskift. Det viser, at børn med handicap er i en særlig udsat situation. Vi anbefaler, at børns rettigheder på de frie grundskoler bliver styrket, så alle børn i de frie grundskoler bliver beskyttet mod usaglige og urimelige udskrivninger,” sagde jurist ved IMR, Nikolaj Nielsen, til dagbladet Information 22. juni.

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, mener at skoleskift kan være et langt større problem for børn med diagnoser og handicap, som f.eks. autisme og angst, end for andre børn:

”Vi kan ikke vide, om det er et frit valg, eller om de er blevet presset til at skifte skole. Derfor er der et behov for at finde ud af, hvad der er galt, når så mange børn med diagnoser og lette handicap skifter fra fri- og privatskole til folkeskoler. Det er afgørende at sikre god skolegang til børn med handicap. Uddannelse er nemlig ekstra vigtig for, at unge med handicap får et job,” udtalte Olesen til dagbladet Information.

Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler (FFFP) har ca. 400 medlemmer, der enten har børn eller har haft børn, der går på privat- og friskoler. Medlemmerne har/har haft tilknytning til ca. 143 privat- og friskoler.

FFFP blev dannet april 2016. Blandt andet for at skabe et forum, hvor man som elev og/eller forældre kan finde information og vejledning om, hvad de frie grundskoler kan tilbyde ens familie, hvilke forventninger man som ”ny” kan have til de frie grundskoler, hvordan forløbet/processen er, og hvad man som elev/forældre stiller op, hvis der opstår en uenighed med skolen.

Netavisen Pio følger op på sagen torsdag - bl.a. med kommentarer fra Danmarks Private Skoler.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

næh tværtimod er statstilskuddet på 76 det højeste nogensinde